Sostrups indretning 1801-1804

Af ph.d. Signe Boeskov, Dansk Center for Herregårdsforskning

Herregården Sostrups interiører har gennem tiden afspejlet sine ejeres omstændigheder og livsstil. Husets indretning har dog sjældent fulgt ejerens op- og nedture som i grev Jørgen Scheels (1768-1825) ejerperiode, og hans udsmykning og møblering af herregården er sandsynligvis hverken før eller siden overgået i pragt. I starten af 1800-årene kunne man således på Sostrup (som i perioden 1725-1829 hed Scheel) opleve et rigt udsmykket, moderne og europæisk inspireret hjem.

Detalje fra det okkergule tapet med buer og pilastre i den salon, der på Jørgen Scheels tid, hed Den Gule Stue. Tapetet er enestående godt bevaret og kan stadig ses på Sostrup. Jørgen Scheel vendte fuld af inspiration hjem fra sine europæiske rejser, og indretningen af herregården kom til at afspejle dette. Tapetet i dette og andre værelser er med stor sandsynlighed produceret i udlandet, og er på grevens anmodning blevet fragtet hele vejen til Djursland for at danne en strålende baggrund for stuens øvrige indretning og selskabsliv. Foto: Kasper Lynge Tipsmark.

Nyindretningen af herregården 1801-1804
Jørgen Scheel vendte i begyndelsen af året 1801 hjem fra en årelang udlandsrejse til en hjemlig skrøbelig situation. Greven havde oparbejdet en uoverskuelig gæld gennem årene, og forholdet til hustruen, familien, netværket og kreditorerne var anstrengt efter det lange fravær. Grevens situation havde vakt skandale. Familien havde desuden været nødsaget til at afvikle en del af gælden ved tvangsauktioner over det kostbare inventar på Sostrup, der før afrejsen havde været greveparrets hjem. Husets indretning var derfor ved hjemkomsten stærkt reduceret og understregede Jørgen Scheels generelt vaklende status.

På trods af den massive gæld kastede Scheel sig ud i ikke bare at genmøblere herregården men også at få den udsmykket med nye dekoreringer og tapeter efter tidens mode. Greven var fuld af inspiration og viden fra sine rejser i Europa. Tingene, møblerne, stilen og motiverne kom til Sostrup ikke bare fra københavnske værksteder og leverandører, men også via Jørgen Scheels kontakter i Italien, Frankrig og Tyskland. Den grevelige standard blev igen slået fast.

Herregårdens etager
Sostrup strakte sig dengang som nu over tre etager over en højt hvælvet kælder. I kælderen og på stueplan var køkken- og bryggersfunktioner, mad- og vinopbevaring samt arbejds- og spiserum for tjenestefolkene. Her var også de fleste af folkenes kamre fordelt efter den enkeltes funktion og plads i husholdshierarkiet. Husholdersken, der rangerede højt, havde f.eks. sit kammer i nærheden af herskabskøkkenet på stuetagen, mens ”pigernes kammer” efter alt at dømme lå i kælderen sammen med de grovere arbejdsrum. Disse to nederste plan dannede altså den praktiske ramme om det herskabelige liv, der blev ført på de to øverste.

Førstesalen var husets repræsentative centrum. Centralt var en perlerække af saloner, spisestuer og en billardsal, hvor Jørgen Scheel var vært for hyppig og storslået selskabelighed. Et selskab hos grev Scheel indebar importerede specialiteter og gode vine, musik udført på den store samling af instrumenter og ophold i de rigt møblerede og elegante stuer. På andensalen fandt man grevens gemakker. Sovekammer og toiletkammer til påklædning og hygiejne var private, mens grevens store bibliotek og hans øvrige stuer formentlig både dannede ramme om mere uformelt samvær med gæster samt om hans enlige stunder i fordybelse omkring en af de mange interesser. På de to øverste etager fandt man også den for herregårde karakteristiske store samling af gæsteværelser. Gæsteopholdene kunne være lange, da en stor del af det adelige netværk kom fra andre dele af landet eller udlandet.

I Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum udstilling kan man se rummet ”Grevens Arbejdsværelse”. De rige kilder til Jørgen Scheels store biblioteks udseende omkring 1815 på herregården Sostrup har dannet baggrund for indretningen af arbejdsværelset. Foto: Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Den Gule Stue og Biblioteket
Den Gule Stue og Biblioteket var to centrale rum i Jørgen Scheels indretning af Sostrup. Den Gule Stue lå som den storslåede finale af salonerne på række gennem sydfløjens førstesal. Stuen fik sit navn fra det smukke okkergule tapet med nyklassicistiske buer og pilastre, der stadig i dag kan ses i rummet, og som må have medført en næsten sydeuropæisk atmosfære og givet mindelser om grevens italienske eventyr. Møblerne var efter nyeste mode af mahogni, og de mange stole og sofaer desuden betrukket med gult atlask. Spejle, marmorborde, forgyldte piedestaler og rammer understøttede det strålende indtryk. Kongelige portrætter prydede væggene. Eksklusive ure, bronzerede figurer og forgyldte lysestager pyntede på piedestaler, borde og konsoller. En behagelig duft spredtes i stuen fra røgelseskar, og på tebordet stod tidens porcelæn med forgyldninger og kulørte figurer klar til brug. Fra den tilstødende Grønne Stue hørtes måske musik – et flygel, en guitar og et nodebord hørte til inventaret der.

Grevens bibliotek var et andet højdepunkt på datidens Sostrup. Rummet fyldte næsten hele vestfløjens andensal. Væggene var overalt beklædt med reoler, hylder og bogskabe, og midt på gulvet stod yderligere otte bogskabe opstillet i kvadrat. Bogsamlingen var enorm og rummede alverdens viden og videnskaber. Biblioteket indeholdt desuden alt, hvad en videnskabeligt interesseret adelsmand i det tidlige 1800-tal kunne ønske sig. Her var tidens nyeste og mærkeligste maskiner og instrumenter – f.eks. et ”Electrophor” (til fremstilling af elektricitet), et camera obscura (til lysbilleder), stjernekikkerter, barometre, termometre osv. Her var små udstillinger af rariteter, forsteninger, konkylier, voksfigurer og mønter. Her var et utal af ure af forskellig art. Her var landkort og kunst mellem hinanden på væggene. Bibliotekets indretning fortæller om Jørgen Scheels mange interesser og samlinger. Den fortæller også om datidens ideal om den dannede, berejste og belæste adelsmand.

Sostrups hovedbygning består af tre fløje med tre etager og en hvælvet kælder. På lensgreve Jørgen Scheels tid omkring 1800 var herregården indrettet i overensstemmelse med tidens normer med forskellige afdelinger til forskellige funktioner, personer og aktiviteter. I kælderen og i stueetagen fandt man tjenestefolkenes kamre og arbejdsrum. På førstesalen var husets prægtige saloner og stuer til selskaber, salonliv og middage. Andensalen rummede de mere private, herskabelige værelser – sovekamre, gæsteværelser og familiens private stuer – men også grevens kolossale bibliotek og samlinger. Billede: Theodor Siersted: Danske Billeder for Skole og Hjem, Jylland II, 1897.