Akademiet på Rosenholm

Af ph.d.-studerende Rasmus Skovgaard Jakobsen, Dansk Center for Herregårdsforskning

I tiden fra omkring år 1600 og indtil 1642 fandtes der i en længere periode et kombineret lærdoms- og uddannelsescenter på herregården Rosenholm. Akademiet, som det senere er blevet kaldt, blev skabt af Holger Jørgensen Rosenkrantz (1574-1642) med tilnavnet ’den lærde’. Rosenkrantz var en internationalt anerkendt teolog, og Rosenholm kan derfor sammenlignes med Tycho Brahes (1546-1601) naturvidenskabelige akademi på Uranienborg. Begge steder undervistes og uddannedes lovende sønner af både aristokratiet og borgerskabet.

Højadelsmanden Holger Rosenkrantz til Rosenholm og Skaføgaard. Rosenkrantz var en del af datidens lærde elite og var især gode venner med Tycho Brahe (1546-1601). I 1598 blev de to forbundet ved familiebånd, da Rosenkrantz giftede sig med Tycho Brahe’s niece Sophie Brahe (1578- 1646). Foto: Holger Rosenkrantz. Fra Wikimedia Commons..

Akademiet
I tråd med tidens ånd om adeliges støtte til kunst og videnskab gav Holger Rosenkrantz økonomisk støtte til en række lærde og kunstnere. Helt unikt skabte han også et mindre akademi på Rosenholm. Rosenkrantz uddannede, ifølge hans ligprædiken af præsten Ole Vind fra 1642, omtrent 75 af samfundets spidser. Ca. 50 borgerlige og 25 adelige. Således bestod de adelige studenter næsten udelukkende af højadelige, mens der blandt de borgerlige kan opregnes to senere biskopper, fem professorer og et større antal præster.

Sandsynligvis fungerede de borgerlige studerende både som lærere for de adelige og som elever til Holger Rosenkrantz. I hvert fald er der flere kildeudsagn (bl.a. fra den senere professor Knud Bieske (1576-1612), som antyder dette. Efter endte studier betalte Rosenkrantz de borgerliges studierejser til udlandet. Dette var en vigtig støtte for det datidige danske lærdomsmiljø. I tiden efter reformationen blev højere danske uddannelsesinstitutioner anset som andenrangs. Kronen bevilgede ikke de nødvendige midler, og det danske uddannelsessystem var derfor markant ringere end f.eks. samtidige tyske universiteter. En betalt studierejse til et eller flere førsteklasses europæiske universiteter kunne for en borgerlig derfor blive det første skridt på vejen til en attraktiv karriere i kirken eller staten.

Undervisningen på Rosenholm
På Holger Rosenkrantz’ tid befandt der sig et bibliotek af international klasse på Rosenholm. I dag findes kun en brøkdel af det oprindelige – størstedelen blev solgt eller taget som krigsbytte af svenskerne efter Rosenkrantz’ død. Ud fra de dele af biblioteket, som stadig eksisterer på henholdsvis Rosenholm og i Universitetsbiblioteket i Uppsala, kan vi dog se, at særligt latinske klassikere, samt grammatiske værker om græsk og hebraisk, har udgjort bibliotekets kerne.

Bøger med et sådant fokus hænger i høj grad sammen med reformationen, hvor Martin Luther havde betonet vigtigheden af at læse Bibelen for at forstå religionen. Bibelen var skrevet på henholdsvis græsk og hebræisk, hvilket forklarer disse sprogs placering i Rosenkrantz’ bibliotek og det er derfor sandsynligt, at der har været foretaget dybe, bibeleksegetiske (tekstfortolkende) studier. Disse studier tjener til at forstå den teologi, som Rosenkrantz selv udviklede, og som med tiden fik ham i voldsom modvind.

I 1617 udnævnte kong Christian 4 Holger Rosenkrantz til rigsråd. Rosenkrantz kom til at spille en vigtig rolle i særligt kongens genoprettelse og reform af skolevæsnet i Danmark. Maleriet hænger på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet udlånt fra Frederiksborg Slot. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Holger Rosenkrantz’ teologi
Holger Rosenkrantz udviklede i første halvdel af 1600-tallet en kontroversiel teologi, som i al sin enkelhed gik ud på, at hvis man troede på Gud, så kunne man gennem gode samfundsgerninger (f.eks. almisser og arbejde til gavn for samfundet) avancere i sin tro. Det kristne menneske kunne altså forbedre sine muligheder for at komme i Paradis. Rosenkrantz’ teologi mindede på sin vis både om katolicismen, som Danmark havde forladt efter en blodig borgerkrig kun små 60 år tidligere, og om den reformerte calvinisme, som udsprang af reformationen i begyndelsen af 1500-tallet. Førstnævnte betonede, at man kunne komme i Paradis ved at købe sig til gode gerninger (f.eks. ved at donere pengegaver til kirken). Sidstnævnte understregede, at arbejde var vejen frem til frelsen. Da det blev offentligt kendt i de danske teologiske kredse, at Holger Rosenkrantz derfor forenede to ’fjendtlige’ religioner, blev han både censureret og socialt frosset ude. Det kan man læse mere om her. 

Før reformationen havde det været helt legitimt for en adelsmand at efterfølge en karriere i kirken, men efter 1536 blev de kirkelige embeder ikke længere anset for som værdigt for en adelsmand. Ved at forfølge kirkevejen forbrød Holger Rosenkrantz det adelige selvbillede og han blev derfor frosset ude af standen. Samtidig døde hans elever i en ung alder. Skolen på Rosenholm og Rosenkrantz’ teologi fik aldrig nævneværdig indflydelse på det danske samfund.

Videre læsning
Bjørn: ”Holger Rosenkrantz”, i F. Nicolaisen red., Rosenholm, Randers Amtshistoriske Samfund, s. 71-102, 1991

Jakobsen, R.S.: ”Pligten til Gud eller pligten til kongen? Holger Rosenkrantz og adelsidealer i første halvdel af 1600-tallet”, i Britta Andersen/Anders Sørud Madsen/Simone Wildau Hansen reds., Herregårdshistorie 10, Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, s. 27-36, 2015 

Møller, J.G.: Doctrina secundum pietatem: Holger Rosenkrantz den Lærdes teologi, udgivet af Institut for Kirkekundskab, Gyldendal, København, 1966 

Nielsen: Danske privatbiblioteker gennem tiderne – indtil udgangen af det 17. aarhundrede, bd. 1, Gyldendalske boghandel, Nordisk Forlag, 1946

Schrøder: ”Holger Rosenkrantz den Lærde”, i: Albeck, Gustav et.al.: Humanister i Jylland, udgivet af Humanistisk Samfund ved Aarhus Universitet, Ejnar Munksgaard, København, s. 167-192, 1959