Sommerferier på Kalø
Af cand.mag. Lea Glerup Møller, museumsinspektør, Museum Østjylland
Efter afslutningen på Første Verdenskrig begyndte von Jenisch-familien fra Holsten at benytte deres danske herregård Kalø til lange sommerferieophold for hele familien. Sommerhuse var begyndt at dukke op ved de danske kyster i årene omkring år 1900, hvor rekreation, kystlandskaber og badning i havet udøvede en ny tiltrækning på de mest velstillede klasser. Omgivet af skove og kyster, og endog med udsigt til en ægte middelalderborg, slotsruinen Kalø, passede den lille danske herregård nærmest perfekt til rollen som familiens sommerhus i Danmark.
Thyrahytten ligger tilbagetrukket i udkanten af Hestehaveskoven ved Kalø og lige ned til Kalø Vig. Hytten er tegnet af Hack Kampmann og fik navn efter Thyra von Grothe, som i 1905 giftede sig med Martin Rücker von Jenisch. Foto: Old Dane / Wikimedia Commons.
Martin Johan Rücker Jenisch arvede i 1881 herregården Kalø, der lå i det bakkede landskab ned mod Kalø Vig. I modsætning til de tidligere ejere havde han øje for de gode muligheder for herskabsjagt i godsets skove, og efterhånden blev efterårsjagterne ved Kalø tilbagevendende begivenheder for godsejeren fra Holsten.
Thyrahytten
I 1905 giftede han sig med Thyra von Grothe, og allerede samme efterår tog han sin hustru med til Kalø, hvor parrets ankomst var ventet med spænding af godsets ansatte. Tilsyneladende faldt baronessen for Kaløs charme med det samme – og omvendt. Godsinspektøren fortæller i sine erindringer:
”Baronessens Hjertensgodhed og friske naturlige Elskværdighed tog os alle om Hjertet, der kom i Berøring med hende. Vi forstod straks, at det ikke alene var vor Godsherre vi kunne ønske ”Tillykke”! – men os alle, der var knyttet til det kære gamle Kalø”.
Hendes begejstring blev nok ikke mindre af mandens bryllupsgave. Thyrahytten blev tegnet og opført af Hack Kampmann i udkanten af godsets skove. Det var en simpel hytte, som lå stemningsfuldt placeret ved kysten og med udsigt til ruinen af middelalderborgen Kalø.
Thyrahytten kom til at spille en stor rolle for familiens ophold på Kalø. Det var stedet, hvor herskabet indtog frokost når de deltog i jagtselskaber. I sommerferien var det familiens opholdssted, når den hver dag blev kørt til kysten for at nyde badelivet glæder.
Fra kysten og i det bakkede landskab giver en smuk udsigt over Kalø Slotsruin. Det bakkede landskab, der udgør Kaløs terræn. Foto: Old Dane / Wikimedia Commons.
Familie og sommerferier
I 1920 tog Jenisch parret for første gang deres fem børn med på sommerferieophold på Kalø. Ferien varede fra 24. juni til 2. august og var en stor fornøjelse for alle på Kalø. Inden deres ankomst måtte Jagthuset klargøres. Lagner skulle fjernes fra alle møbler, vandbeholderen på loftet skulle fyldes, der skulle luftes ud og gøres rent.
Jenisch-familien medbragte som regel egne tjenestefolk på ferierne, to stuepiger og en tjener/chauffør til at opvarte dem under opholdet. Familien modtog gæster fra de omkringliggende godser og havde indimellem også gæster med fra Tyskland.
Familiens sommerferie på Kalø var kendetegnet ved landliggerliv i traditionel forstand, hvor stor set hele husstanden rejste til sommerresidensen, og blev på stedet i flere uger eller nogle gange måneder ad gangen. Formålet med rejsen var ferie i den moderne forstand: rekreation og oplevelser i det fremmede, der blev dyrket i familiens fællesskab.
Omkring 1900 begyndte de velhavende grupper at søge mod de danske kyster. Badehoteller og sommerhuse skød op i Nordsjælland, på Bornholm, i Skagen og på Fanø – ja, efterhånden overalt langs de danske kyster. En ny kropskultur vandt frem med badning i havet og ungdommelig leg og aktiviteter ved stranden.
Familien Jenisch holdt hvert år sommerferie på Kalø, hvor dagene – når vejret tillod det – blev brugt til badning fra stranden ved Kalø Vig. I begyndelsen af 1900-tallet var badeferier og kystliv den nye dille, som spredte sig fra elitemiljøerne til samfundets øvrige grupper. Her et billede af badeliv i Odsherred fra 1920’erne. Foto: Odsherred.
Jenisch familiens ophold ved Kalø passede med tidens smag. Oluf Thygesen, der var godsinspektør på Kalø i 1930’erne, har fortalt om familiens senere besøg, at familien hver dag tog ned for at bade i vigen. Eftermiddagsteen blev altid blev indtaget i Thyrahytten.
Og mon ikke også familien har taget på dagsture til områdets seværdigheder? Efter Nationalmuseets udgravning i 1902 var ruinen af Kalø Slot begyndt at tiltrække masser af turister og besøgende, opmuntret af Jenisch-familien, der gav uhindret adgang. Mols var med sine gravhøje og skønne natur var et andet attraktivt udflugtsmål, og den charmerende købstad Ebeltoft, der havde fået sin egen turistforening i 1906, var et oplagt mål for en dagstur fra Kalø.
Kalø – et sommerhus i Danmark
Da baron von Jenisch døde i 1924, fortsatte baronessen og børnene med at holde sommerferie på Kalø, også efter børnene blev voksne, og sønnen Wilhelm von Jenisch overtog godset i 1933.
Det var således under et besøg på Kalø, at Thyra von Jenisch i august 1939 fik besked om, at hendes sønner var blevet indkaldt til militærtjeneste. Dagen efter drog familien ud på den 400 km lange rejse hjem til Nordtyskland. Det blev hendes sidste besøg på Kalø.
Rådhuset i Ebeltoft. Allerede fra begyndelsen af 1900-tallet var Ebeltoft et yndet turistmål og rådhuset i miniature en populært motiv på postkort. Foto: Sven Türck (1897-1954) fotograf. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
Videre læsning:
Bøgh, Charlotte: Landliggere i egen sommerbolig, i Slettebo, Jørgen (red): Sommerglæder, Viborg, 1985
Friborg Hansen, Vilfred: Kalø. Slottet og godset i 700 år, Odder, 2013
Møller, Lea og Vedsted, Jakob: Syv herregårde. Udvalgte historier fra herregårdende i Nationalpark Mols Bjerge, Randers, 2011
Thygesen, Oluf: Herregaardsliv paa Kalø i et halvt Aarhundrede. Erindringer fra Kalø Gods ved forh. godsinspektør, O. Thygesen Kalø, 1984
Engelbrekt Olsens håndskrevne erindringer (Rigsarkivet Viborg)