Rigshofmester Joachim Gersdorff

Af museumsinspektør Eva Schmidt, Odder Museum

Adelsmanden Joachim Gersdorff fik afgørende betydning for herregårdene på Odderegnen. Han var tæt på den danske kongemagt og havde stor indflydelse på udformningen af landets politik. Han var ejer af store godsbesiddelser i Sydsverige. Da kronen måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge, fik Gersdorff-familien som erstatning Aakær Len i Hads Herred.

Joachim Gersdorff blev i 1652 rigshofmester, som var det højeste embede efter kongen. Han var lensmand på Bornholm og havde store godsbesiddelser i Skånelandene. Foto: Wikimedia Commons.

Joachim Gersdorff fik stor betydning for godsdannelsen i Hads Herred i 1600-tallet. Han var en dansk adelsmand, født 1611 på Søbygaard ved Hammel.

Efter sin fader Christoffer von Gersdorff’s død 1635 arvede han adskillige herregårde i Jylland, hans fødegård, Søbygaard, Isgaard på Mols samt Palstrup ved Viborg. Desuden ejede han flere herregårde på Lolland samt ejendomme på Sjælland. Efter faderens død bosatte han sig på Søbygaard.

Ægteskab, godsejer og karriere ved hoffet
Efter flere års dannelsesrejse rundt i Europa, dog afbrudt af faderens død, blev han i 1638 hofjunker hos prins Christian og hans hustru, Magdalena Sibylla.

I 1641 giftede Joachim Gersdorff sig med Øllegaard Huitfeldt, der var datter af Henrik Huitfeldt. Huitfeldt var lensmand over Landskrona Len og ejede en del herregårde i Skåne. Dertil kom en del gods på Lolland og på Sjælland.

Ved brylluppet fik Joachim Gersdorff og hans hustru en del af dette gods overdraget, og ægteparret bosatte sig på herregården Tunbyholm i Skåne. Han ejede nu i alt ni godser øst for Øresund, som han dels havde fået som medgift med sin hustru, dels fået i arv fra sine forældre. De svenske besiddelser var omfangsrige, hele 3250 tdr. hartkorn. I 1651 blev Gersdorff tillige lensmand over Bornholm Len.

Efter sit giftermål var Gersdorff ikke længere i tjeneste hos den danske kronprins. Han var dog stadig rådgiver for ham og vedblev gennem årene at være tæt på den danske kongemagt. I 1649 blev han medlem af kongens rigsråd, hvor de mest magtfulde stormænd i Danmark var samlet.

Tre år senere, i 1652, blev Gersdorff udnævnt til rigshofmester, landets førsteminister og det højeste embede efter kongen. Han afløste den berygtede Corfitz Ulfeldt, gift med Leonora Christine, der senere blev landsforvist og gik i svensk tjeneste.

Joachim Gersdorff bosatte sig på Tunbyholm i Skåne sammen med hustruen Øllegaard Huitfeldt. Det var en af ni godser, han ejede i Skåne, som han måtte afstå efter Karl Gustav Krigene (1657-1660). Foto: Wikimedia Commons.

Krigene med Sverige
I 1657 førte Danmark atter krig mod Sverige, og Joachim Gersdorff var blandt dem, der havde tilskyndet til krigen. På trods heraf var det ham, der efter nederlaget i 1658 måtte føre fredsforhandlingerne med Sverige på vegne af Danmark. Ved forhandlingerne stod han atter overfor Corfitz Ulfeldt som en af de svenske forhandlere, og Roskildefreden resulterede i, at Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge samt Bornholm. Et nyt krigsudbrud i august 1658 førte dog til endnu to års krig mod Sverige, før der blev sluttet fred endeligt.

Freden ramte Joachim Gersdorff hårdt. Hovedparten af hans godsbesiddelser lå i Skåne, der nu blev svensk. I stedet for det afståede gods i Sverige fik han af kronen erstatningsgods i Danmark. Det var blandt andet Samsø og Aakær Len, og til erstatning for Bornholm blev han lensmand i Kalundborg.

I 1660 blev enevælden indført i Danmark. Joachim Gersdorff havde dog stadig nær forbindelse til kongemagten og en magtfuld position som både rigshofmester og rigsmarsk, i øvrigt den sidste i Danmark.

Året efter, i 1661, døde han efter en sygdomsperiode. Han havde ni voksne børn, fire sønner og fem døtre. Tre af børnene delte godsbesiddelserne på Odderegnen, som i de følgende blev opdelt i fem herregårde.

Margrethe Gersdorff oprettede sammen med sin mand Gregorius Rathlou herregårdene Gersdorffslund og Rathlousdal.

Aakær amt i 1789. På kortet ses herregårdene Aakær, Gersdorffslund, Rodsteenseje, Dybvad og Rathlousdal, der blev oprettet i årtierne efter Karl Gustav-Krigene (1657-1660). Foto: Geodatastyrelsen