Mennesker på Hald 1541-1546

Af lokalhistoriker Ole Færch, Aalborg

Efter Reformationen 1536 rykkede kongens lensmand ind på den tidligere bispeborg ved Hald Sø. Hald Slot var administrationscentrum for det store Hald Len, der ved oprettelsen i 1536 blev en stor indtægtskilde for kronen. Administrationen af Hald Len var en stor forretning, som krævede mange ansatte, og i 1540’erne var omkring 50 personer beskæftiget på Hald Slot, fortæller lenets regnskab 1541-46.

Rigsråd og rigsmarsk Otto Krumpen var lensmand på Hald fra 1544 til sin død i 1569. Portræt på Det Nationalhistoriske Museum – Frederiksborg. Scan: Finn Holbek fra Danmarks Adels Aarborg 1901 – Dansk Adelsforening.

Lensmanden
Øverst i hierarkiet stod lensmanden, som var adelig og havde fået overdraget lenet af kongen. Med lenet fulgte både stor prestige og store indtægter. Mange af landets mægtige adelsmænd fik overdraget Hald Len, der kunne være belønning for tro tjeneste og loyalitet. Rigsråd og rigsmarsk Otto Krumpen var lensmand på Hald fra 1544 til sin død i 1569.

Datidens adelsmænd rejste ofte rundt mellem deres besiddelser forskellige steder i landet, og Otto Krumpen har typisk kun været til stede på Hald i kortere perioder ad gangen. I regnskaberne fra Hald 1545-46 ses det, at hans indtægt fra Hald beløb sig til 300 mark for et halvt år.

Hald Slot – ”inden porten”
I det daglige var det slottets foged, som på lensmandens vegne havde det overordnede opsyn med alle dele af driften for Hald Len. Slotskriveren førte de meget omfattende regnskaber over alt, der gik ind og ud af Hald Slot i naturalier og penge, og skulle skrive breve og meget andet. Fogeden og skriveren fik, foruden kost og logi, hver udbetalt en løn på 15 mark halvårlig.

På Hald Slot fandt man ”inden porten” desuden 25 svende. De havde praktiske opgaver i den daglige drift, fx var slottets kok Bertel Kock en af svendene. Svendene fik 10 mark i løn halvårlig, mens arbejdere og tjenestefolk på slottet fik mindre endnu. Af arbejdsfolk nævnes to malkepiger, en markmand og en plovmand, to vognsvende, hyrde, fisker, fiskerdreng, kokkedreng og arbejdsdreng.

Ladegården – ”uden porten”
Ladegården på Hald Slot lå udenfor borgens volde, nær ved vindebroen. Den var centrum for produktionen på de marker og skove, som blev drevet direkte under Hald Slot. Ladegården blev ledet af en ladefoged, som boede i ladegården.

På ladegården ”uden porten” er nævnt omkring 15 personer i regnskaberne 1541-46. Der var nævnt kokken, kokkedrengen, kældersvenden, fadeburskonen, to fadeburspiger, to bryggere, tre vogtere, fiskeren, to slotssvende og portner. Mange af disse arbejdede utvivlsomt også på slottet, og fordelingen mellem arbejdere og tjenestefolk hhv. ’inden’ og ’uden’ porten har næppe været fuldstændig stringent.

Stik af Hald Slot fra Peder Hansen Resens Atlas Danicus med nummerfortegnelse over de enkelte bygninger. Læg særligt mærke, til hvordan ladegården (8,9 og 11) er placeret udenfor porten. Udfærdiget mellem 1666-1677. Scan: Det Kongelige Bibliotek – Kobberstiksamlingen.

Delefogeder og spindekvinder
Under Hald Slot var desuden i hvert herred én eller to delefogeder, som var kongens procesfoged og repræsentant på herredstinget, men også havde en vis politimyndighed. En særlig opgave gav man til spinde- og bindekvinder i omegnen, fx Anne i Bisballe og Maren i Stanghede, der er nævnt i regnskaberne. De fik udleveret hamp og kringler af bast og spandt på akkord garn til fiskeriet, ”skovgarn” til fangst af dyr samt forskelligt tovværk.

Der var også brug for håndværkere og andre folk udefra, som man oftest hentede i Viborg. Når der blev høstet i bymarken i Viborg og i Kølsen kær ansatte man høstfolk. En sejermester ordnede uret. En bødker skar bånd til tønder. Store beløb blev betalt til murermestre, snedkere, kalkslagere mv. for arbejde på kongens gård i Viborg, det tidligere Gråbrødrekloster. En dagløn var typisk 2 skilling.

Stillingskategorier og funktioner
Nedenfor er forklaret nogle af de stillinger og jobfunktioner, som er nævnt i regnskaberne fra Hald, hvoraf mange ikke længere er i anvendelse

Slotsfoged: Havde det daglige ansvar for lenets og slottets drift
Slotskriver: Havde ansvar for regnskaber, skrev breve m.v.
Svend: Generelt om specialiserede arbejdsfolk
Kok og -dreng: Lavede mad til slottets folk og gæster
Kældersvend: Havde opsyn med slottets vin- og ølkælder
Fadeburskone og –pige: Husholderske med ansvar for forrådskammeret (fadeburet).
Brygger: Bryggede øl af malt og humle til slottets folk og gæster
Malkepiger: Forestod malkningen af gårdens køer
Markmand: Havde opsyn med led og hegn, så heste, køer og får ikke gik ind på markerne eller forlod dem.
Plovmand: Førte ploven. Pløjning med heste var vanskeligt og krævende
Vognsvend: Kusk, med ansvar for vogne og kørsel
Slotssvend: ’Slotsbetjente’, der arbejdede inde på slottet
Vogter: Vagt eller kvæghyrde
Hyrde: Passede gårdens får og kvæg
Fisker og -dreng: Slottets fisker fiskede i Hald Sø
Dreng: Ung medhjælper (fiskerdreng, kokkedreng, arbejdsdreng etc.)
Delefoged: I hvert herred havde kongen en delefoged, der var hans procesfoged og repræsentant på tinget

Kilde: Moths Ordbog ca. 1700 og Ordbog over det danske sprog ca. 1925