Fem borge og herregårde gennem 800 år
Af museumsinspektør Peter Iversen, Viborg Museum
Hald har siden 1200-tallet været et vigtigt sted i Danmark. De fem borge og herregårde, som har ligget her har spillet vigtige roller i danmarkshistorien på hver deres måde. Lige fra middelalderens kampe om magten mellem konger og stormænd over reformationen til lensmandstiden med det prægtige haveanlæg og frem til i dag, hvor Hald Hovedgård rummer Det Danske Forfatter- og Oversættercenter.
Dette luftfoto viser en oversigt over de fem borg-, vold- og herregårdsanlæg som gennem tiden lå ved Hald Sø. De fem anlæg kaldes traditionelt Hald I-V. Den kronologiske rækkefølge på anlæggene er dog II-III-I-IV-V. Arkæologiske undersøgelser i området i de senere år har betydet, at vi er blevet meget klogere i forhold til de fem anlæg. Foto: Fra antologien Castles at War artikel af Jesper Hjermind.
Viborg-egnen er et trafikalt knudepunkt i Jylland
Viborg og Hald har siden vikingetiden udgjort et centralt knudepunkt i Jylland. Landevejen mellem Randers og Holstebro mødes her med Hærvejen. Hærvejen var den centrale nord-syd gående hovedvej og den mest farbare vej igennem Jylland, da den gik på langs af den jyske højderyg. Hærvejen sikrede kontakten med resten af Jylland og en forbindelse til Tyskland.
Den kronologiske rækkefølge på de fem Halder
De fem borg- og herregårdsanlæg ved Hald kaldes traditionelt Hald I-V. Den kronologiske rækkefølge på anlæggene er dog II-III-I-IV-V. Arkæologiske undersøgelser i området i de senere år har betydet, at vi er blevet meget klogere i forhold til de fem anlæg.
Niels Bugge, hvis våbenskjold vises her, menes at være bygherren for det tidligste Hald III. Foto: Danmarks Adels Aarbog – Dansk Adelsforening.
Gammel Hald (Hald II)
Gammel Hald er det ældste af byggerierne ved Hald. 1200-tallet var en urolig periode i danmarkshistorien, og derfor kan ejeren af området have haft interesse i at bygge et forsvarsværk, en borg.
Imidlertid viser arkæologiske undersøgelser, at byggeriet aldrig blev færdiggjort. Der er flere tegn, som peger i den retning. Blandt andet er der gravet en voldgrav ud, men den er kort efter blevet fyldt igen. Der er ikke fundet spor af bygninger eller et tårn, som det kunne forventes af en middelalderborg på et så centralt placeret sted, og med en størrelse på 80 m. i diameter. Til gengæld er der et flot fundament af en kælder på 10 x 10 meter og et færdigt, men aldrig anvendt hypokaustum (varmluftsanlæg).
Gammel Hald blev tidligere kaldt Niels Bugges Hald, en betegnelse der stammer fra midten af 1900-tallet, men som må betragtes som misvisende.
Hald Slot (Hald III)
Hald Slot er det største af de fem Halder. Det har også haft den længste levetid. Slottet er opført første gang i 1300-tallet, sandsynligvis af Niels Bugge. Han var blandt de jyske stormænd, som var i stærk opposition til Valdemar Atterdag (ca. 1321-1375).
Udover at være befæstet med volde var Hald III sikret mod søsiden med en halvcirkel af nedslåede pæle, som stod i vandet omkring anlægget. Dendrokonologiske undersøgelser har vist at samtlige stolper blev fældet i året 1423, hvilket kan kæde forskansningen sammen med viborgbispen Lave Glob. Figur: Fra antologien Castles at War artikel af Jesper Hjermind.
Efter drabet på Niels Bugge i 1359 overtog hans svigersøn Gotskalk Skarpenberg slottet, inden Valdemar Atterdag formentlig kom i besiddelse af det i 1372. Derfor kunne hans datter, Margrethe 1. (1353-1412) i 1393 skænke Hald Slot til Viborg Stift på den betingelse, at slottet blev revet ned og brugt til reparationer og udvidelse af Viborg Domkirke.
Der er tegn på, at Hald bliver sikret med nedslåede pæle og muligvis sker et vist byggeri til en bisperesidens under viborgbispen Lave Glob i 1420’erne. Der er i hvert fald placeret en ring af stolper i søen rundt om slottet, som alle er fældet i 1423.
Jørgen Friis var den sidste katolske biskop i Viborg. Han forstærkede slottet i 1528-29 med kvadrer fra nogle af de allerede nedlagte sognekirker i Viborg. Historien endte dog dramatisk for Jørgen Friis, som i august 1536 blev arresteret på kongens ordre og afsat som biskop. Hald overgik til kronen, som oprettede Hald Len med hovedsæde på Hald Slot.
I temaet Lensmændene på Hald Slot 1536-1662 kan man læse om lensmænd, skrivere og ansatte, om slottets bygninger og om kongens indtægter, i perioden hvor lensmændene sad på Hald i henved 150 år.
Brattingsborg (Hald I)
Brattingsborg er med sin placering tæt på Hald Slot højst sandsynligt et belejringsanlæg. Placeringen er ideel til at overvåge og beskyde borgen ved søbredden med en blide eller kastemaskine. Anlægget stammer derfor formentlig fra 1370’erne, hvor Valdemar Atterdag havde stort held med at drage rundt i Jylland og besejre sine modstandere.
Sandsynligvis også på Hald, hvor Niels Bugges svigersøn Gotskalk Skarpenberg residerede. Et belejringsanlæg har en mere midlertidig karakter end en borg, så det er helt naturligt, at de fysiske spor ikke er så markante, som ved de andre Halder.
Denne guache af Amalie Schinkel fra 1790 viser både Hald IV og V. Her kan man tydeligt se, at de hvide pavilloner, som står i haven i dag ikke stammer fra Hald IV, som rygtet ellers vil vide. Foto: Viborg Museum.
Ryttergeneralens Hald (Hald IV)
I slutningen af 1600-tallet havde magtstrukturerne ændret sig. Hald havde ikke længere nogen væsentlig militær betydning, og Hald Slot var efterhånden et gammelt og slidt anlæg.
Da Gregers Daa i 1703 overtog Hald, opførte han derfor helt nye bygninger. Herregården skulle ikke bygges som et forsvarsværk, så Daa opførte en firlænget gård i én etage i mur- og bindingsværk. Bygningerne lå umiddelbart syd for det nuværende Hald, hvor haven i dag er anlagt.
Til herregården fik Gregers Daa anlagt en have i fransk stil. Det vil sige, at haven blev anlagt med en ganske stram symmetrisk opbygning. Som en konsekvens af det skrånende terræn blev haven anlagt med terrasser.
Schinkels Hald (Hald V)
Kammerherre Frederik Schinkel opførte den nuværende hovedbygning i 1789. Den blev opført som en portfløj til den daværende hovedbygning og havde gennemkørsel i midten, hvor i dag tårnet er placeret.
Gregers Daas herregård fungerede fortsat som hovedbygning, indtil det blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet. Portfløjen blev herefter omdannet til hovedbygning i nyklassisk stil.
Siden Schinkels død i 1794 har der været mange ejere af Hald. De to mest prominente er Ove Høgh-Guldberg og Krabbe-slægten, som sad på Hald 1851-1918.
I dag
Hald Hovedgård er siden 1974 blevet drevet af den selvejende institution Hald og er i dag hjemsted for Det Danske Forfatter- og Oversættercenter. Området består af Frederik Schinkels hovedbygning fra 1789 (Hald V) og haveanlægget fra Gregers Daas tid (Hald IV).
I parken står to pavilloner, som tidligere er blevet kaldt et levn fra Daas Hald. De må dog være blevet flyttet hertil på et senere tidspunkt, da pavillonerne er placeret samme sted Daas hovedbygning.
Hald Hovedgård med spejldam. Foto: Bent Olsen.