Willestrup

Hovedbygning

Willestrup blev ved oprettelsen opført på en ny placering. Axel Juul opførte således en helt ny gård tæt på den brydegård, han havde arvet fra sin far. Han opdæmmede vandet, etablerede et voldsted og anlagde herpå en ny, firefløjet gård.

Den første fløj, Juul lod opføre, var sydfløjen, der blev opført i tre etager. Dernæst fulgte de tre øvrige fløje, der blev opført i to etager. Nordfløjen rummede porten, der gav adgang til den indre borggård, og fløjen havde et porttårn og to karnapagtige udbygninger, alle med sadeltage og kamtakkede gavle som på resten af huset. Porten i nordfløjen har et nicheagtigt tilbagespring i facaden, der er specielt for Willestrup.

Da byggeriet stod færdigt i 1542, anbragte Axel Juul to sandstensrelieffer af sig selv og sin hustru på porttårnet. Vinduerne og etagehøjderne er ikke ens i alle fløje, og uregelmæssigheden i opbyggelsen er typisk for denne tid. På tilsvarende vis er hovedgårdens mure et interessant vidnesbyrd om en tid, hvordan murerteknikken skiftede. De nederste mure består af middelalderligt munkeskifte, og i de øverste ses spor af renæssancens krydsskifte.

Verner Rosenkrantz renoverede i 1700-tallet Willestrups interiører, hvorved gården kom til at fremstå som et eksempel på 1700-tallets mere forfinede, barokke boligkultur.

Johan Conrad Schuchard ombyggede mellem 1812 og 1819 hovedbygningen og fjernede tårnet og karnapperne fra nordfløjen. Schurchard nedrev delvist den østlige fløj og ændrede gavlene, hvorved gården i hovedtræk fik sit nuværende udseende.

Hovedbygningen blev restaureret i 1928 ved arkitekt Emanuel Monberg, og sydfløjen blev ombygget en smule i 1935 ved arkitekt Aage Roussell. I 1941 blev fløjen repareret efter en brand, og i 1964 blev underetagen nyindrettet.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen og dens omgivelser er fredede.

Andre bygninger
Axel Juul anlagde i midten af 1500-tallet en stor avlsgård nord for hovedbygningen på den anden side af voldgravene. Avlsanlægget blev senere nyopført af Iver Rosenkrantz i 1785. Omkring 1855 opførte Niels Juel en helt ny avlsgård et godt stykke fra hovedgården, som det var blevet skik og brug.

På herregården blev der under Axel Juul opført en vandmølle, en abildgård og en fiskedam. Der lå også et meget gammelt teglværk tæt på gården mod nordvest, hvor Axel Juul muligvis selv har ladet de lyse Limfjordssten brænde. Man kan stadig se spor af lergrave her.

Til godset hører et bindingsværkslysthus, der er opført i 1779 i forbindelse med anlæggelsen af barokhaven.

Fredningsstatus 2021: Lysthuset er fredet. 

Kulturmiljø

Willestrup ligger på en holm i Mølledam ved Rold Skov. En vindebro over en dæmning forbinder det borganlæg, som Willestrup oprindeligt blev opført som, og det omkringliggende landskab.

Axel Juul (1503 – 1577) ombyggede sognekirken i Astrup i samme stil som Willestrups hovedbygning. Arkitekten bag er ukendt, men han er senere blevet kaldt "Willestrupmesteren."

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev 70 tønder land moseareal kultiveret, og samme periode blev også skovarealet forøget. Willestrup er fortsat en anselig skovejendom med Willestrup skovdistrikt på 953 ha (2021).

Haven i dag

Willestrups have ligger nordvest for hovedbygningen og er en barokhave. Den oprindelige barokhave kan stadig opleves den dag i dag og blev i 1980’erne udvidet, da den nuværende ejer Vincent Juul (2022) både fik haven istandsat og fik tilføjet en parterrehave i barokstil med franske roser og omkranset af takshække i forlængelse af den gamle barokhave.

Haven historisk

Willestrups have, som Verner Rosenkrantz fik anlagt ved Willestrup i 1760’erne, er opført efter fransk forbillede og alle barokkens spilleregler, som var udbredt i 1700-tallet. Det ses ved havens symmetrisk inddeling med lindealleer. Haven rummer en romansk granitdøbefond, der siges at have stået i Iver Juuls kapel, og som ejede herregården 1577-1627. Willestrups have anses for at være en af Danmarks bedst velbevarede anlæg fra perioden.

Havens var inspireret af den have, som familien Rosenkrantz anlagt på herregården Rosenholm på Djursland. Willestrups have blev placeret afsides fra selve hovedbygningen og endnu længere væk end avlsbygningerne. Dette stred egentlig imod barokkens idealer, der lagde vægt på aksefaste linjer, og som ideelt set omfattede hele herregårdsanlægget med både hovedbygning, avlsgård og have. Willestrups haves atypiske placering skyldtes dog den geografiske placering af hovedbygningen, der står opført på en holm. Terrænet tillod derfor heller ikke at haveanlægget blev særlig stort. Haveanlægget på lige under 8 tønder land fik både en prydhave, en nyttehave og lindealléer der binder hele anlægget sammen.

Havens to tværgående akser medvirker til at afgrænse nogle rum i haven, bl.a. en turneringsplads, som har været anvendt til rideturneringer, og før dette har området sandsynligvis indeholdt et parterreranlæg med blomster. Nord for denne plads blev der anlagt en labyrint af klippede bøgehække.

Fakta

Haven er åben for offentligheden i sommerhalvåret.

Matrikelkort over Willestrup med haven placeret nord-vest for hovedbygningen, 1815. Billede: Geodatastyrelsen.