Vosnæsgaard
Vosnæsgaard blev beboet af gårdens adelige ejere allerede omkring 1600-tallet og muligvis også tidligere. Gården må altså have haft en standsmæssig hovedbygning allerede på dette tidspunkt.
Den første kendte hovedbygning er fra 1700-tallet.
Kulturmiljøet omkring Vosnæsgaard rummer endnu mange af de tidligere funktionærboliger.
Ejerhistorie
Vosnæsgaard tilhørte i 1486 adelsmanden Oluf Jepsen. Kort tid efter blev gården omkring 1500 imidlertid ejet af Ebbe Strangesen Bild, hvis efterkommere ejede Vosnæsgaard i over hundrede år.
Blandt de mest bemærkelsesværdige af Vosnæsgaards tidlige ejere var Karen Strangesdatter, der ejede gården o. 1600. Efter sin ægtefælle Christen Juels død spillede hun en afgørende rolle i afsløringen af et forsøg på at bedrage boet for en mindre formue. Karen Strangesdatter markerede sig dermed som en af de mange begavede og stærke adelskvinder, der i denne periode desuden talte så markante skikkelser som Anne Krabbe og Sophie Below.
Efter Karen Strangesdatters død blev Vosnæs opdelt på en række arvelodder, der bl.a. overgik til medlemmer af familien Friis fra Haraldskær.
Stiftsamtmand Ebbe Gyldenstierne, der havde part i Vosnæsgaard efter sin far, samlede inden 1665 gården på sine egne hænder og lagde byerne Vosnæsgaard og Indrup under herregården Vosnæsgaard. Kort tid efter solgte han i 1668 gården til Erik Rosenkrantz til Rosenholm. Erik Rosenkrantz, yngste søn af den lærde Holger Rosenkrantz, var en dygtig godsejer, der bevidst arbejdede på at samle fæstegodset omkring Vosnæsgaard. Han havde gjort det samme måde omkring en anden af hans herregårde, Rosenholm. At hans indsats blev kronet med succes viste sig i 1688, hvor gården - i forbindelse med Christian V's (1646-1699) Matrikel - blev anslået til at være 66 tdr. hartkorn. En gennemsnitlig herregård var til sammenligning på 42 tdr. hartkorn.
Erik Rosenkrantz' enke Margrethe Krabbe overtog i 1682 Vosnæs, hvor hun boede frem til sin død. Efter morens død solgte Iver Rosenkrantz i 1719 gården til Joachim Gersdorff.
Gersdorff tilhørte som Erik Rosenkrantz én af periodens magtfulde adelsfamilier. Hans farfar, Joachim Gersdorff var en af sin tids mest indflydelsesrige adelsmænd og var tæt knyttet til kongemagten. Hans far besad også indflydelsesrige poster hos Christian V (1646-1699) som rentemester og senere amtmand over Kalø Amt.
Joachim Gersdorff arvede fra sin far både herregården Isgaard og posten som amtmand over Kalø. Han erhvervede sig desuden Rolsøgaard, Vosnæsgaard og Kvelstrup og konsoliderede derved familiens besiddelser på Djursland.
Joachim Gersdorffs barnebarn, Poul Rosenørn Gersdorff, arvede Vosnæsgaard i 1760 og forbedrede den meget i de gode år i slutningen af 1700-tallet. I 1808 solgte han imidlertid Vosnæsgaard til et konsortium, som blandt medlemmerne talte Jørgen Mørch Secher til Skaføgaard. Konsortiet udstykkede en stor del af godsets jorder og solgte i 1811 hovedparcellen til tyskeren Ditmar Frederik Ladiges.
Ladiges' søn solgte i 1835 gården til kaptajn Johan Wilhelm Cornelius Krieger, der havde udmærket sig i Englandskrigene (1801-1814). Krieger var politisk aktiv og blev i 1842 udnævnt til deputeret i den nørrejyske stænderforsamling. Det var under Krieger, at størstedelen af Vosnæsgaards fæstegods blev frasolgt.
Efter Kriegers død købte jægermester Saxtorph i 1859 gården, som i 1869 blev videresolgt til greve Adam Carl Vilhelm Knuth til Lilliendal. I 1881 forpagtede Adam Knuths søn, Gebhardt Knuth, gården, som han overtog i 1889.
Indtægterne i det danske storlandbrug var ganske betragtelige i slutningen af 1800-tallet, og i Gebhardt Knuths ejerperiode blev såvel Vosnæsgaards bygninger, som dens drift, gennemgribende moderniseret.
Ved Gebhardt Knuths død i 1927 tilfaldt gården den endnu umyndige nevø, Torben Christopher Knuth, der dog først overtog ansvaret for gårdens drift i 1940. Torben Knuths overtagelse faldt sammen med den tyske besættelse, der også ramte Vosnæsgaard. Gården blev således overtaget af den tyske besættelsesmagt, der i krigens sidste år bl.a. brugte herregården som militærskole.
Torben Christopher Knuth søn, Adam Knuth, arvede i 1966 Vosnæsgaard. I 2021 ejes gården af Kristian Adam Knuth.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Kort tid efter overtagelsen af Vosnæsgaard opførte Joachim Gersdorff i 1725 en ny trefløjet hovedbygning i bindingsværk.
Da Cornelius Krieger trådte tilbage fra flåden og bosatte sig fast på Vosnæs, lod han opføre en ny hovedbygning i grundmur. Ligesom Gersdorffs hovedbygning var denne trefløjet.
Gebhart Knuth satte efter sin overtagelse af Vosnæsgaard gang i et omfattende byggeri, herunder også en gennemgribende ombygning af Cornelius Kriegers hovedbygning.
Under ledelse af arkitekten August Klein lod Gebhardt Knuth i 1897 opføre den nuværende hovedbygning i tidens historicistiske nyrenæssancestil.
Hovedbygningen er et grundmuret, hvidkalket anlæg i tre fløje og med tegltag. Hovedfløjen er i to stokværk over en kælder og har et fremspringende midtparti. I midtaksen er der en gennemgående gavlkvist, der mod haven flankeres af to mindre kviste.
Begge sidefløje var oprindeligt i én etage. Den østlige fløj blev i 1917 forhøjet med en etage. Denne etage blev dog fjernet i 1945 i forbindelse med en gennemgribende renovering, og sidefløjene står i dag i deres oprindelige form.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Som led i en omfattende modernisering af Vosnæsgaard nedrev Gebhardt Knuth den gamle avlsgård og lod arkitekten August Klein opføre en ny lade og moderne staldbygninger længere væk fra hovedbygningen. I dag adskilles avlsgård og hovedbygning af en offentlig vej.
Den animalske produktions betydning for landbruget - herunder ikke mindst smøreksporten til England - var også tydelig på Vosnæsgaard, hvor der under Gebhardt Knuths ejerskab opførtes en mejeribygning på godset.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Under Gebhardt Knuth blev der opført bl.a. hestestald og skovriderbolig såvel som flere andre forpagter-og funktionærboliger.
Rundt i Vosnæsgaards umiddelbare nærhed findes endnu sporene efter Gebhardt Knuths byggeaktivitet. Således ejer godset endnu en række funktionærboliger, såvel som en skovriderbolig og flere forpagterboliger.
Endvidere er en række af godsets ældre økonomibygninger og arbejderboliger bevaret og vidner med deres placering og udtryk om tilknytningen til godset.
Vosnæsgaards have rummer endnu spor af det 1700-tals haveanlæg, som Joachim Gersdorff lod anlægge.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vosnæs Gods
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Kristian Adam Knuth
Herregårdens størrelse
385 ha
Godsets størrelse
729 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 420 ha, eng 7 ha, skov 297 ha, mose 1 ha, park/have 4 ha, bortforpagtet 375 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Vosnæs Gods hører bl.a. også Vosnæs Avlsgård (385 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Øster Lisbjerg - Skjødstrup
Ejer
Gebhardt Frederik Herman Knuth, greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
35.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
590000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 240 køer, 100 kalve, 12 tyre, 38 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 røgter(e), 5 elev(er), 8 karl(e), 2 pige(r), 12 daglejer(e), 14 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Øster Lisbjerg - Skjødstrup
Ejer
Kontraadmiral Joh.Vilh. Corn. Krieger
Herregårdens størrelse
80.40 htk
Skovskyld
3.98 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
203.16 htk
Arvefæstegårde
16.78 htk
Leje- og tyendehuse
16.40 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Øster Lisbjerg - Skjødstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
66.07 htk
Skovskyld
3.99 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
84.88 htk
Fæstegods
601.16 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 348
