Volstrup
Volstrup har sit navn efter Oles Torp.
Volstrup var i en periode ejet af den virksomme købmand Christen Linde, der en overgang ejede hele 12 vestjyske herregårde, og som senere blev adlet.
Volstrup blev udstykket 1798-1802 af Mogens Christian Skow, som beholdt hovedparcellen, der udgjorde godt halvdelen af hovedgårdens tidligere tilliggende
Volstrups hovedbygning er placeret på et voldsted med vandgrave til alle sider.
I en sidefløj fra 1935 er der indmuret sandstenstavler med en tidligere ejers og hans hustrus våben.
Ejerhistorie
I 1313 var der bondeopstand i Danmark. Efterfølgende blev bygget flere faste borge til beskyttelse i urolige tider. Volstrup var en af disse borge og ejet af Ribe Bispestol. Gården blev drevet af lensmænd, således indsatte biskop Iver Munk sin bror Mogens Munk som lensmand i år 1500. Da Reformationen blev indført 1536 blev alle kirkelige besiddelser inddraget under Kronen, som dermed blev landets største jordbesidder.
Da Volstrup blev inddraget under Kronen, fortsatte Mogens Munk som lensmand, og blot seks år efter Reformationen kunne hans søn Oluf Munk optage skøde på herregården. Han skulle have overtaget sin farbrors post som biskop i Ribe, men med Reformationen måtte planerne ændres. Oluf Munk blev i stedet ejer af Volstrup samt det nærliggende Tvis Kloster.
Volstrup gik herefter i arv inden for Munk-slægten, indtil den i 1626 blev solgt til Iver Juul, der også ejede det nærliggende Kvistrup og gav gården videre til sin søn, Axel Juul.
Axel Juul var en lærd mand, der brugte det meste af sit liv på Volstrup på videnskabelige studier. I forbindelse med Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660) blev egnens herregårde og bondegårde plyndret og stærkt medtaget. Mange fæstegårde lå øde, og mange herremænd blev nødsaget til at sælge fra af deres gods. Efter Axel Juuls død i 1671 fik forskellige kreditorer part i gården, der nu blev splittet.
De næste ti år var gården ejet af adskillige ejere, som hver havde pant i gården. En af disse var den rige købmand Christen Linde. Han lånte også penge ud bl.a. til godsejere, hvorved han opnåede pant i gårdene, som han ofte kunne overtage efter en fallit. På denne måde kom han efterhånden i besiddelse af 12 herregårde. På Volstrup samlede han gårdens anparter i 1682 ved at udkøbe de øvrige ejere. I 1704 blev Christen Linde optaget i adelsstanden og fik navnet Christen de Linde. Da han to år senere døde, gik Volstrup i arv til hans søn af samme navn.
Svigersønnen Ernst Friederich von Zytphen blev ejer i 1723 og førte gården videre med hård hånd. Von Zytphen blev kendt som en herremand, der var hård mod sine bønder. Anderledes blev det under Poul v. Klingenbergs ejerskab, han overtog gården ved ægteskab med von Zypthen's enke, Øllegaard Jermiin. Han gav Volstrups bønder frihed for hoveri.
Volstrup var i 1700-tallet en typisk vestjysk studegård, som havde mere end 200 stude. Studene blev over vinteren opfedet på herregårdene, hvorefter de blev ført til Tyskland og solgt på markederne der.
Øllegaard Jermiin overlevede begge sine ægtemænd og testamenterede Volstrup til sin datter og datterens døtre. Den ene var gift med Mogens Christian Skow, som blev eneejer af Volstrup 1786. Han ejede gården i mere end 30 år og gennemførte i denne periode udskiftning, frasalg og udstykning af Volstrup. Hvor andre gårde blev solgt til spekulanter og splittet op, forblev Volstrup i samme families eje. Volstrup overlevede de hårde tider efter statsbankerotten 1813 og blev 1819 overtaget af Anton Frederik Skow.
Efter hans enkes død i 1854 havde Volstrup de følgende ti år en række skiftende ejere indtil herregården blev købt af kompagnonerne Hagen Jørgensen og Peder Hagensen. De var knyttet til hinanden gennem børnenes ægteskab, og datteren af dette ægteskab arvede i 1904 Volstrup, som blev overtaget af hendes mand Jens Gottrup.
I begyndelsen af 1900-tallet overlevede Volstrup endnu engang udstykningsfeberen, som gjorde, at mange andre vestjyske herregårde mistede deres jordtilliggende i årene omkring Første Verdenskrig.
I 2021 er gården fortsat i familien Gottrups eje.
Hovedbygning
I 1720 skulle Christen de Linde have opført en bindingsværks hovedbygning på Volstrup. Han fik lavet to sandstenstavler, hvor hans hustru Ellen Marie von Obelitz' og hans eget våben kan ses. Tavlerne er indmuret i den senere ombygning fra 1935.
Hovedbygningen på Volstrup er grundmuret i én etage og har tre fløje. På midterfløjen er der en gennemgående gavlkvist. På alle gavle er der pinakler. Bygningen er opført i røde sten og med tegltag. Midterfløjen og den vestre sidefløj er opført i 1875 af ejeren Frantz Hagensen. Den østlige sidefløj er tilbygget i 1935 af arkitekt Chr. Jensen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Øst for hovedbygningen er der opført en grundmuret avlsgård med tegl- og pladetag. Gården er oprindeligt opført i 1858 af ejeren C.H. Vorbech, hvis initialer kan ses på bygningen.
I løbet af 1900-tallet er der tilbygget tre huse på gården.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Volstrup ligger ved Limfjorden tæt på Struer.
Hovedbygningen ligger på et voldsted med grave til alle fire sider. Mod nord ligger en lille sø, og der er omkring 1 km kystlinje ved Volstrups jord.
I Hjerm Kirke kan ses flere minder om Volstrups tidligere ejere heriblandt Mogens Munk, Oluf Munk og Axel Juul.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Volstrup
Region og kommune
Midtjylland - Struer
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Niels Gottrup Mikkelsen og Rasmus Mikkelsen
Herregårdens størrelse
313 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 247 ha, eng 10 ha, skov 44 ha, andet 12 ha, forpagtet 33 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hjerm - Hjerm
Ejer
Jens Gottrup
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
135000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 50 køer, 30 kalve, 2 tyre, 40 fedekreaturer, 12 heste, 4 føl, 5 får. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 elev(er), 7 karl(e), 4 pige(r), 4 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hjerm - Hjerm
Ejer
Consistorialrådinde E.E. Schou
Herregårdens størrelse
25.12 htk
Skovskyld
0.27 htk
Mølleskyld
4.78 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.40 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hjerm - Hjerm
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
52.30 htk
Skovskyld
0.27 htk
Mølleskyld
4.78 htk
Tiende
105.00 htk
Fæstegods
319.87 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 778