Vinderslevgaard
Vinderslevgaard hed indtil 1578 Vinderslevholm og lå et stykke fra dets nuværende placering. Gården fik atter sit gamle navn, Vinderslevholm, i 1908.
Vinderslevgaard lå i 1600-tallet under Silkeborg len, mens 1700-tallet var præget af skiftende ejere.
Først i midten af 1800-tallet fik Vinderslevgaard en ejerslægt, som beholdte gården i længere tid.
Ejerhistorie
Vinderslevgaard hed oprindeligt Vinderslevholm og var i 1400-tallet ejet af slægten Løvenbalk. I 1501 var gården ejet af Peder Eriksen Løvenbalk, hvis datter var gift med Hans Skeel, som blev gårdens næste ejer.
Hans Skeel var kendt som en af datidens store godssamlere. I begyndelsen af 1500-tallet begyndte Europa at opleve prisstigninger på korn. Hvor indtægterne fra fæstegårdene tidligere var godsernes vigtigste indtægtskilde blev godsejernes produktion på egne hovedgårdsjorde nu mere rentable. Godsejerne blev i højere grad landmænd, der mere aktivt skulle styre godsernes drift og mange forsøgte at samle og udvide hovedgårdsdriften. Det blev også mere hensigtsmæssigt for godsejerne, at bønderne boede tættere på hovedgården, så de kunne udføre deres pligtarbejde på herremandens marker. De forbedrede økonomiske muligheder var et væsentligt incitament for Hans Skeel til at samle mange godser og få omlagt driften af godserne.
Hans Skeels søn, Niels Skeel, arvede gården og fortsatte sin fars arbejde med at samle godser. I 1551 flyttede han Vinderslevholms bygninger tre km væk fra dets oprindelige beliggenhed. Flytningen udtrykte et ønske om, at sikre gårdens militære forsvarsmuligheder. Det nuværende bygningsværk blev opført på det lille næs i Hinge Sø. Næsset havde kun en mindre forbindelse til fastlandet, så Vinderslevholm var beskyttet mod fjender fra alle sider.
Ønsket om at gøre Vinderslevholms forsvarsmuligheder bedre kan have rødder tilbage til den danske borgerkrig Grevens Fejde (1534-1536), hvor et stort antal herregårde blev angrebet og nedbrændt af Skipper Clements bondehær. Fejden brød ud, da rigsrådet ikke kunne blive enige om valget af en ny konge efter Frederik I (1471-1533). Fejden blev et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden.
I 1579 byttede Karen Krabbe, enke efter Niels Skeel, gården til Kronen. Herefter bar den navnet Vinderslevgaard og blev drevet som ladegård under Silkeborg len. Det betød, at gården var en hovedgård uden herskabsbolig; ladegård var en betegnelse som ofte blev brugt på krongodsernes landbrugsgårde. Langsomt forfaldt Vinderslevgaard og i 1635 foreslog kong Christian IV (1577-1648) at rive gården ned. Vinderslevgaard blev dog reddet på målstregen af Anne Falksdatter, som efter sin mand havde en del penge til gode i gården. Hun fik derfor tilladelse af Christian IV til at få overdraget rettighederne til gården. Med hende blev Vinderslevgaards fremtid sikret. Først i 1696 afhændedes Vinderslevgaard af Kronen, da gården blev givet til overhofmarskal Johan Otto Raben.
De næste 150 år havde Vinderslevgaard mange skiftende ejere, et mønster som i 1700-tallet genkendes fra andre herregårde beliggende på fattige jorder i Jylland. Først i 1846 fik Vinderslevgaard endelig en ejer, og en ejerslægt, der både havde råd og lyst til at drive gården videre. Jens Pilegaard Bay var den nye ejer, mens broren Niels Hansen Bay var gårdens forpagter. Jens Pilegaard Bay ejede gården i næsten 20 år, og i hans tid blev mange forbedringer af gårdens drift gennemført, og de gamle bygninger blev istandsat. Hans datter ejede gården 1878-1894 og fortsatte med at forbedre gårdens drift og istandsætte bygninger.
I 1907 gennemførte sønnen Carl Fox-Maule en gennemgribende udstykning af Vinderslevgaard, hvor han frasolgte de tilhørende Ny Vinderslevgaard, Lergaarden og Marienlyst foruden Vinderselv Teglværk. Den gamle hovedgård fik atter sit historiske navn Vinderslevholm, men havde blot et beskedent jordtilliggende, da den blev overdraget til næste generation.
Vinderslevgaard ejes i 2021 af selskabet Dansk Erhvervsprojekt A/S.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Vinderslevholm lå oprindeligt på et lille højdedrag tæt ved Vinderslev Kirke. Men ønsket om at sikre herregårdens militære forsvarsmuligheder fik ejeren Niels Skeel til at få gården flyttet ca. tre km til et næs i Hinge Sø. Der er tvivl om, hvornår denne flytning præcis fandt sted, men da bygningerne er bygget i en sengotisk stil, samt det faktum, at bønderne i 1551 fik en kongelig befaling på at føre et læs mursten fra Viborg til Niels Skeels gård, Vinderslevgaard, tyder alt på, at flytningen fandt sted i midten af 1500-tallet.
Bygningen er i én etage og hele 29 meter lang.
I 1846 begyndte ejeren Jens Pilegaard Bay en renovering af bygningen, men det gamle stenhus blev ikke forandret synderligt udvendigt.
I 1907-1910 blev hovedbygningen kraftigt ombygget og hvidkalket, så bygningen i dag er stærkt præget af denne tids restaurering.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården består af en nordlig længe i bindingsværk og med tegltag fra ca. 1750. En lignende længe mod syd nævnes i 1858, men er siden nedrevet.
Mod øst findes endnu en stor fritliggende avlsbygning, der fremstår hvidkalket og med tegltag. Den nordlige og østlige længe er begge opført i 1750.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vinderslevholm
Region og kommune
Midtjylland - Silkeborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Dansk Erhvervsprojekt A/S
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Vinderslevholm blev fra 1578 Vinderslevgaard og fik fra 1907 sit nuværende navn
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Vinderslev
Ejer
Carl Fox Maule
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
0 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Vinderslev
Ejer
Pro. Pilegaard Bay
Herregårdens størrelse
20.94 htk
Skovskyld
0.30 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
8.02 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Lysgård - Vinderslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
20.32 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
25.88 htk
Fæstegods
257.78 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 507
