Villerup
Villerup er en gammel hovedgård, hvis kendte historie går tilbage til middelalderen.
Den østrigske officer Hans Wulf von Unger, der giftede sig med en datter af den foregående ejer, satte et stærkt præg på gården i 1600-tallet.
Der er endnu rester af de gamle voldgrave, der skulle beskytte gården i midten af 1500-tallet.
Ejerhistorie
Omkring år 1300 skal Villerup have tilhørt ridderen Stig Pedersen Skovgaard, der var høvedsmand i Vendsyssel og ejede en række herregårde.
Gennem ægteskaber gik gården i begyndelsen af 1400-tallet til Smalsted-slægten. En af mændene fra denne slægt, Otte Nielsen Smalsted, anlagde i midten af 1500-tallet sandsynligvis de voldgrave om borggården, som man endnu kan se spor fra i haven. Otte Nielsen Smalsted udvidede sine jordbesiddelser ved i 1541 at henvise til, at visse områder traditionelt havde været i familiens eje. Hans søn døde i 1620 som slægtens sidste mand, og gården blev solgt.
Under Kejserkrigen (1625-1629), der var del af Trediveårskrigen (1618-1648), blev Villerup brugt af en kaptajnløjtnant Otto og hans "gamle rytterregiment." Den nye ejer, Claus Kaas, har da midlertidigt boet et andet sted.
På en af egnens gårde boede den østrigske officer Hans Wulf von Unger, som havde været i dansk krigstjeneste, men var blevet fanget af de kejserlige hære i 1627. Han havde løskøbt sig og bosat sig her. I foråret 1629 giftede han sig med Villerupejerens datter, Berte Kaas, og om efteråret købte han gården af sin svigerfar. Han nedrev flere af bondegårdene, hvorved han kunne føje en del mere jord til hovedgården Villerup.
Hans Wulf von Unger fornyede også gårdens bygninger og anlagde en ny dam og dæmning. Det bragte ham i strid med andre mænd på egnen, men da kunne han henvise til Otte Nielsen Smalsteds hævd af sin families ret fra 1541. I 1634 fik Hans Wulf von Unger dansk adelspatent, mens han fortsatte sin militærkarriere her i landet.
I Vennebjerg Kirke havde Villerups herskab retten til de to forreste kirkestole. Dette blev et problem, da der i 1625 var kommet adeligt herskab på den nærliggende gård Overklit, og denne familie mente, at de havde ret til disse fornemme siddepladser. En langvarig strid endte først i 1643, da von Unger-familien fik tilkendt stolene.
Hans Wulf von Unger arvedes i 1665 af sine seks børn, som en tid ejede gården i fællesskab. Først i 1691 havde Claus Unger købt sine søskendes andele af gården og blevet eneejer. Hans svigerdatter Dorothea Cathrine Gjedde arvede Villerup. Hun giftede sig tre gange og overlevede alle sine ægtemænd, men i 1726 måtte hun afgive gården pga. gæld.
I slutningen af 1700-tallet var gården ejet af Espen Bruun. Han fik i 1797 kongelig tilladelse til at sælge herregårdens fæstegårde. Tidens landboreformer gav bl.a. mulighed for, at fæstebønderne kunne købe deres bondegårde og blive selvejere. Overgangen til bøndernes selveje var særligt udbredt i Vest- og Nordjylland. Hidtil havde produktionen fra herregårdens egne jorder, hovedgårdsmarken, været skattefri, hvis der lå fæstegårde under herregården, men ved salget af fæstegårdene fik Villerup dispensation til at beholde sin skattefrihed. Kronen ønskede at fremme overgangen til bøndernes selveje ved herregårdenes frasalg af fæstegårde. For at opnå dette mål måtte man dog garantere herregårdsejernes fortsatte skattefrihed.
I løbet af 1800-tallet havde gården en række skiftende ejere, hvoraf flere udstykkede og frasolgte parceller fra hovedgårdens jorder. Villerup var dog stadig en stor gård, men i 1909 blev gården købt af et konsortium, som yderligere udstykkede jorderne. Gårdens jordtilliggende var herefter på ca. 100 hektar.
Villerup ejes i 2021 af Johannes Falk, som driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Oprindeligt var her givetvis et trefløjet hus med tegltag. Hans Wulf von Unger fornyede midt i 1600-tallet hovedbygningen til en stor, flot, trefløjet gård.
I 1802 opførte Espen Bruun på stedet en ny hovedbygning, der bestod af to enetages fløje i grundmur med tegltag. Senere kom der endnu en fløj til ligesom på Hans Wulf von Ungers gård. Espen Bruun anlagde også gårdens store og smukke haveanlæg.
I midten af 1900-tallet blev både hoved- og avlsbygningerne moderniseret. I dag fremstår hovedbygningen i en enkelt fløj med sort og hvidt bindingsværk.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne bestod i 1769 af to stalde og en lade, i 1800 var der kun to ladegårdshuse, og Espen Bruun tilføjede omkring denne tid endnu en lade af egebindingsværk. Senere kom to grundmurede avlsbygninger til. Både i 1900- og 2000-tallet er der opført yderligere avlsbygninger.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Hele sognet led i 1500- og 1600-tallet hårdt under sandflugten. Flere byer, gårde og møller er helt forsvundet, og landbrugsjorden blev mange steder dårligere.
Flere steder i klitterrænet mod vest har man fundet bopladser fra yngre stenalder, mens der nord for Nørlev er fundet en stengrav fra ældre romersk jernalder.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug VII. 1935. Side 288ff.
Klitgaard, C.: Vendsysselske Aarbøger XVI. 1945-46. Side 133-140.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Samlinger til jydsk Historie og Topografi III. 1870-71. Side 257.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Villerup Hovedgård
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Johannes Falk
Herregårdens størrelse
109 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 89 ha, eng 7 ha, skov 11 ha, andet 2 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Skallerup
Ejer
A. Eriksen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
75000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 30 kalve, 10 tyre, 10 heste, 4 føl, 20 får. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
2 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 5 karl(e), 1 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Skallerup
Ejer
Gårdejer Thom. Bruun
Herregårdens størrelse
17.89 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.02 htk
Bemærkninger om godset
Hovedparcel af den udstykkede hovedgård Villerup.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Skallerup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
21.46 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
56.00 htk
Fæstegods
213.60 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 388
