Vestergaard
Fra 1756 til 1927 var Vestergaard indlemmet i stamhuset Ahlefeldt, som fulgtes med grevskabet Langeland.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1892.
Vestergaard udskiltes fra Tranekær Gods i 1931.
Ejerhistorie
Herregården Vestergaard har eksisteret siden 1500-tallet. I 1560 var gården ejet af Gregers Juel, som døde i 1600 som slægtens sidste mand. Gregers Juels datter, Sofie Gregersdatter Juel, overtog gården, men afgik ved døden tre år senere, hvorefter parrets datter bragte gården til Rudbek Pors.
I 1609 døde Rudbek Pors, men først i 1631 blev skiftet efter ham gennemført, og enken, Kirsten Eriksdatter Norby, beholdt selv Vestergaard. Dog havde Erik Bille i en periode også del i gården. Kirsten Eriksdatter Norby døde i 1655, hvorefter Vestergaard blev overtaget af hendes ugifte datter, Elisabeth Pors.
I 1682 var Vestergaard ejet af arvingerne efter Henrik Hasse, men senere kom gården i Niels Kaas' besiddelse. Niels Kaas var gift med Anne Margrethe Banner, og fra deres datter, Erica Christine Kaas, kom Vestergaard til Hans Christopher Offenberg. I 1722 døde Hans Christopher Offenberg, hvorefter Vestergaard i 1731 blev solgt af arvingerne til grev Frederik Ahlefeldt af grevskabet Langeland med hovedsæde på Tranekær. Grevskabet Langeland var blevet oprettet 1672, og i 1765 kunne Frederik Ahlefeldt oprette stamhuset Ahlefeldt af herregårde, som ikke var under grevskabet: udover Vestergaard også Broløkke, Holmegaard og Lykkesholm. Oprettelsen af stamhuset - som skulle nedarves med grevskabet - betød, at godset hverken kunne deles, sælges eller pantsættes.
Vestergaard blev efter indlemmelsen i stamhuset omdannet til en mejerigård, og gården fungerede som avlsgård under stamhuset Ahlefeldt indtil 1927. I 1919 blev lensafløsningsloven gennemført. Loven bestemte, at majoraterne skulle overgå til fri ejendom mod en afgift til staten, og samtidigt skulle en tredjedel af jorden afstås til udstykning (mod erstatning) og et tvunget salg af fæstegods til selveje. I 1927 overgik stamhuset Ahlefeldt til fri ejendom, og bl.a. Vestergaard måtte afstå jorder til staten.
Fra 1927 hørte Vestergaard en tid under Tranekær gods indtil 1931, hvor gården blev solgt til Hans Eriksen Hansen.
Vestergaard ejes i 2021 af Henriette Drud Hansen.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Vestergaard er opført i én fløj i ét stokværk over en høj kælder i røde sten. Hovedbygningen har en gennemgående frontspids samt skifertag. Hovedbygningen placerer sig nord og vest for haven på Vestergaard. Nord for hovedbygningen findes en stor, åben gårdsplads, som er omgivet af avlsbygninger på de øvrige tre sider.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne placerer sig nord for hovedbygningen. Tre af avlsbygningerne placerer sig på nord-, vest- og østsiden af den gårdsplads, hvor også hovedbygningen er placeret. I midten af det store gårdrum findes et grønt areal. Avlsbygningerne er opført i grundmur med fast tag i 1892 og 1927. Der er i løbet af 1900-tallet tilføjet nye avlsbygninger.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks større gårde. Statistisk og historisk håndbog for det store og middelstore landbrug.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vestergård
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Henriette Drud Hansen
Herregårdens størrelse
110 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 109 ha, skov 1 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Humble
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
32.00 htk
Skovskyld
2.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
115.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 624. Hvgd htk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm