Vesterbygaard
Vesterbygaard var i mange århundreder en mindre herregård, som ofte indgik i de store adelsslægters større godser.
I 1843 købte Christen Fonnesbech Vesterbygaard og opførte den nuværende hovedbygning omkring 1844-46. Christen Fonnesbech blev senere konseilspræsident.
Ejerhistorie
Vesterbygaard er formentlig opstået ud af den ene del af landsbyen Jorløse, og gården tilhørte i middelalderen slægten Munk. Derudover ved vi ikke meget om Vesterbygaards tidlige historie. Gården lå en tid under Roskilde Bispestol, men var sidst i 1400-tallet ejet af Hans Navl. Han er begravet i Sorø Kirke, hvor der findes en ligsten for ham og hans kone.
Vesterbygaard var en mindre herregård, der muligvis i perioder har haft status som almindelig fæstegård. Som herregård har den kun sjældent fungeret som bolig for ejeren, men den har i stedet spillet en rolle i den store kabale af jord og godser, som de danske godsejere skulle have til at gå op imellem sig. Allerede i 1560'erne blev Vesterbygaard offer for en sådan matador, da Johan Friis købte gården som et led i sine store godsopkøb. Kort efter overtagelsen mageskiftede, dvs. byttede, Johan Friis Vesterbygaard med Kronen til gengæld for andre besiddelser, der passede bedre i hans kabale. I de følgende hundrede år tilhørte Vesterbygaard Kronen, og gården blev lagt til Kalundborg Len og dermed administreret af kongens lensmænd.
For at dække de store gældsposter, som Kronen havde opbygget efter 1600-tallets mange krige med Sverige, begyndte man at sælge ud af Kronens besiddelser. Den hollandske storkøbmand, Gabriel Marselis, havde lånt mange penge til Kronen, og som betaling overtog han i 1664 Vesterbygaard, foruden en række herregårde andre steder i landet. Gabriel Marselis samlede store godsbesiddelser i Danmark, og ejede ikke mindre end fire herregårde syd for Aarhus. En af disse herregårde, Havreballegaard, bærer i dag navnet Marselisborg og fungerer som kongefamiliens residens i Aarhus.
I 1729 købte Niels Henrichsen Vesterbygaard. Han var oprindeligt købmand fra Island, men fik i Danmark en karriere som både rådmand, justitsråd og viceborgmester. Hans søn, Henrich Henrichsen, overtog Vesterbygaard i 1745. Han var uddannet i teologi fra Københavns Universitet og fik ligesom sin far en administrativ karriere. I 1747 blev han adlet under navnet Hjemstierne og i 1777 tiltrådte han embedet som gehejmeråd, en af kongens nærmeste rådgivere. Bedst kendt er han dog for sin store bogsamling, som blev afleveret til Det Kongelige Bibliotek og i dag kan genfindes under navnet "Den Hjelmstierne-Rosencroneske Bogsamling."
Fra 1750 til 1843 tilhørte Vesterbygaard slægten Lerche og var underlagt et af landets største godser, grevskabet Lerchenborg ved Kalundborg. Desværre blev godset ikke drevet særlig godt, og midt i 1800-tallet fik godset problemer med gæld og dårlig økonomi; Vesterbygaard måtte frasælges.
Køberen var Christen Andreas Fonnesbech, som opførte den nuværende hovedbygning. Han var uddannet jurist og arbejdede i længere tid i den offentlige administration. I 1858 gik Christen Fonnesbech ind i politik, og det blev starten på en lang politisk karriere som både finansminister, indenrigsminister og en kort overgang, 1874-1875, også som konseilspræsident (statsminister).
Vesterbygaard tilhører endnu efterkommerne efter Christen Andreas Fonnesbech. Siden 2002 har gården tilhørt Dorte Fonnesbech-Wulff Estrup og hendes mand, Adam Estrup, der driver landbrug og skovdrift samt udlejning af boliger og erhvervslejemål.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Det er uvist, hvordan de oprindelige bygninger på Vesterbygaard så ud.
I 1832 blev Vesterbygaard beskrevet som en simpel forpagtergård med to fløje i mursten og bindingsværk. Den ene bygning havde tegltag, mens de andre var stråtækte.
Christen Andreas Fonnesbech opførte de nuværende bygninger omkring 1844-46. Hovedbygningen er opført i tre fløje i en enkelt etage oven på en høj kælder. Bygningen er opført i mursten og har helvalmet tegltag med kviste. Den midterste fløj har en gennemgående frontspids.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården er opført som et trelænget anlæg, placeret nord for hovedbygningen, som sammen med denne danner et halvlukket gårdrum. Den ældste avlsbygning er fra 1818 og er i bindingsværk og mursten med tegltag. De øvrige avlsbygninger er af nyere dato og opført i mursten med tegltag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vesterbygaard
Region og kommune
Sjælland - Kalundborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Dorte Fonnesbech-Wulff
Herregårdens størrelse
327 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 284 ha, skov 23 ha, park/have 5 ha, andet 15 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Jordløse
Ejer
Orla Fonnesbech-Wulff
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
301400 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 146 køer, 117 kalve, 4 tyre, 30 heste, 3 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 5 karl(e), 5 pige(r), 20 daglejer(e), 5 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 4 tdr. htk. og et arvefæstegods på 142.8 tdr. htk.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Jordløse
Ejer
Pro. Chr. Fonnesbech
Herregårdens størrelse
68.99 htk
Skovskyld
0.62 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
18.75 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
128.56 htk
Arvefæstegårde
2.21 htk
Leje- og tyendehuse
20.25 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen drives også avlsgården Saltoftegård på 18-6-0-0,25
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Jordløse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
64.17 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 417
