Valbygaard
I 1846 blev Valbygaard købt af August Willads Bech - gården har siden været i denne families eje.
Efter krigen i 1864, indsamlede August Willads Bech 55.000 rigsdaler til fordel for efterladte og sårede.
Valbygaards nuværende hovedbygning blev opført af August Willads Bech mellem 1853 og 1855.
Ejerhistorie
Valbygaards historie kan føres tilbage til det tidligere Antvorskov Kloster. Siden middelalderen havde landsbyen Store Valby hørt under klosteret. Selve klosteret blev nedlagt som følge af Reformationen i 1536, men fortsatte som kongeligt len. Antvorskov blev under Frederik IV (1671-1730) ophøjet til grevskab for kongens elskerinde Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth Helene døde dog i barselsseng kort efter, og Frederik IV oprettede i stedet af Antvorskov et kongeligt rytterdistrikt, som blev solgt til privat eje i 1774. Antvorskov Rytterdistrikt blev her opdelt i 9 parceller.
Den ene af disse parceller bestod af jorder fra avlsgården Wiztøgaard samt 11 nedlagte bøndergårde fra landsbyerne Store Valby og Vester Valby. På parcellen oprettedes herregården Valbygaard.
Kronen solgte gården på auktion i 1774 til Joachim Melchior Holten Castenschiold. Den nye ejer havde gjorde karriere inden for militæret, først som major ved livgarden, senere som general og chef for landeværnet. I 1807 deltog Joachim Castenschiold i Slaget ved Køge mod de engelske tropper. Han havde dog forinden solgt Valbygaard til sin storebror, Jørgen Frederik Castenschiold.
Jørgen Castenschiold gjorde, ligesom sin bror, karriere inden for militæret. Ved overtagelsen af Valbygaard, var han kaptajn ved kronprinsens regiment, men blev i 1780 udnævnt til oberst og kammerherre.
Jørgen Castenschiold stødte på flere problemer i forhold til driften af Valbygaard. I 1781 var der mangel på foder og gårdens besætning var plaget af sygdomme. I 1783 slog høsten fejl; besætningen sultede og gårdens bønder blev ramt af fattigdom. Jørgen Castenschiold døde som generalmajor i 1819, men havde allerede i 1805 solgt gården.
Valbygaard var fra 1805 til 1846 i hænderne på Poul Christian von Stemann, der var amtmand over Sorø amt. Poul Christian von Stemann var uddannet jurist og blev både gehejmestatsminister og gehejmekonferensråd. Han var en god administrator, men også en dygtig godsejer, der var meget interesseret i landbrug og i forholdene for gårdens bønder. Sammen med ejeren af Bøstrup fik Poul Christian von Stemann udtørret Bildsøen, hvorved godsets jorder blev forøget. I 1846 solgte Poul Christian von Stemann gården til August Willads Bech.
August Willads Bech var, som sin forgænger, interesseret i landbrug og tog fat på forbedringer i gårdens drift. Han anlagde nåle-, bøge- og egeplantager. Efter krigen i 1864, afholdt August Willads Bech dyrskuer i Sorø og Præstø amter. Han fik derved indsamlet et beløb på 55.000 rigsdaler til efterladte og sårede soldater. Han var desuden historisk interesseret og en stor kunstelsker; han indsamlede en mængde oldtidsminder fra egnen og købte italienske billeder og skulpturer; en samling befinder sig stadig på Valbygaard. August Willads Bech døde i 1877, hvorefter Valbygaard blev arvet af sønnen Jørgen Peter Bech.
Jørgen Peter Bech var gift med Caroline Charlotte Suhr og fungerede som direktør for Den Suhrske Stiftelse i perioden mellem 1893 og 1908. Jørgen Peter Bech døde i 1909 og gården gik i arv til sønnen August Villads Bech.
August Villads Bech efterfulgte sin far som direktør for Den Suhrske Stiftelse og var desuden formand for Sparekassen for Slagelse og Omegn. August Villads Bech døde i 1940, og sønnen Jørgen Peter Bech overtog gården. August Villads Bechs enke, Onse Marie Bech, forblev dog på gården i uskiftet bo.
Valbygaard har siden 2007 været ejet af Jørgen Peter Bech.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Valbygaards nuværende hovedbygning blev opført mellem 1853 og 1855 ved arkitekt L. A. Winstrup, der var fætter og nær ven til ejeren August Willads Bech. Den nye bygning afløste gårdens ældre hovedbygning i bindingsværk. Ved August Willads Bechs overtagelse af Valbygaard i 1846, var hovedbygningen næsten ubeboelig på grund af svamp og fugt.
Den nye bygning blev opført i nederlandsk renæssancestil. Murstenene var brændte på gårdens teglværk, anlagt i 1847. Bygningen består af en fløj i to etager med tegltag og med kamtakkede gavle. Den har frontspids og udbygninger med verandaer og karnapper.
I 1884 fik Jørgen Peter Bech udvidet med en tilbygning til hovedbygningens vestre gavl, hvor der blev indrettet et bibliotek.
Fredningsstatus 2022: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården med mejeribygningen blev opført i perioden mellem 1853 og 1854 ved arkitekt F. Meldahl.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930 - 1937.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Valdbygaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Slagelse
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jørgen Peter Bech
Herregårdens størrelse
480 ha
Godsets størrelse
1107 ha
Detaljeret størrelse
Se bemærkninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Valdbygaard Gods består af sædegården Valdbygaard (480 ha), Brorup (259 ha), Langebjerggård (99 ha), Teglværksgård (10 ha) samt et skovareal (259 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Sankt Mikkels
Ejer
Jørgen P. Bech
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
30.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
692700 (kr)
Ejendomsskyld skov
294000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 275 køer, 120 kalve, 12 tyre, 41 heste, 9 føl, 12 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 10 elev(er), 10 pige(r), 22 daglejer(e), 16 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Valbygård hørte samlet: 15.9 tdr. htk. bøndergods, 636 tdr.l. skov (25.3 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1550703 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Sankt Mikkels
Ejer
Pro. Aug. V. Bech
Herregårdens størrelse
119.55 htk
Skovskyld
25.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
675.42 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
54.10 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Sankt Mikkels
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
68.99 htk
Skovskyld
1.29 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
507.01 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 6, s 838
