Vadskærgaard  

Ejerhistorie

Vadskærgaard er en gammel herregård, som nævnes allerede i 1300-tallet. En af gårdens første ejere var Christiern Nielsen, der solgte Vadskærgaard til Jep Olsen Lunge. Derefter kendes gårdens historie ikke for de følgende 200 år.

I 1500-tallet kom Vadskærgaard til adelsslægten Friis, der ejede gården gennem flere generationer. Slægtens første ejer var Niels Friis, der blev efterfulgt af sin søn Godske Friis og dennes søn Jørgen Friis.

Jørgen Friis var ivrig efter jordegods, og i hans tid som ejer af Vadskærgaard blev godsets størrelse forøget med mange fæstegårde. Ved Jørgen Friis' død i 1632 overtog sønnen Just Friis gården. Som mange andre af tidens unge adelsmænd havde Just Friis været på udenlandsrejser, idet kravene til adelsmændenes uddannelse var blevet skærpet i løbet af 1500-tallet. Ligesom sin far udvidede Just Friis Vadskærgaards tilliggender, og da han døde barnløs i 1661, tilfaldt gården hans nevøer Otte Friis og Mogens Friis.

Da Otte Friis kæmpede med dårlig økonomi, solgte han året efter overtagelsen sin part af Vadskærgaard til sin godsrige fætter Mogens Friis. Allerede året efter overtagelsen mageskiftede, dvs. byttede, han Vadskærgaard bort for at koncentrere sine besiddelser i Østjylland, hvor han i 1672 kunne oprette grevskabet Frijsenborg. Vadskærgaard kom til arvingerne efter rigsadmiral Ove Giedde, af hvilke sønnen Knud Giedde blev eneejer. Da Knud Giedde var en virksom herre, blev Vadskærgaard drevet af forpagtere i hans tid som ejer.

Fra Knud Giedde kom Vadskærgaard i 1690 til Ove Lange, der kun beholdt gården indtil 1693, hvor han solgte Vadskærgaard til Christen Andersen Gjerum, der som flere af gårdens tidligere ejere forøgede godset. Modsat Knud Giedde havde Christen Andersen Gjerum en stor interesse for Vadskærgaard, som han ønskede at gøre til en komplet herregård. Det vil sige, at der under gården skulle høre over 200 tdr. hartkorn fæstegårde, der alt sammen lå inden for en afstand af 15 km fra herregården. Som kompensation for skatteadministrationen fik godsejerne i 1682 bevilget skattefrihed for deres hovedgårdsjord, hvis disse var komplette. Christen Andersen Gjerum havde dog ikke fået opfyldt dette mål, da han i 1700 døde.

Fra 1700 til 1703 blev Vadskærgaard ejet af enken Mette Christensdatter, som i 1703 indgik nyt ægteskab og overlod gården til svigersønnen Jacob Holm, der blev eneejer af Vadskærgaard. Det lykkedes Jacob Holm at opfylde svigerfaderens mål om at gøre Vadskærdgaard komplet. Ved skiftet efter hans enke i 1718 udgjorde godsets fæstegårde 226 tdr. hartkorn. Vadskærgaard tilfaldt parrets børn i forening. Svigersønnen Rasmus Jørgensen udkøbte i 1722 medarvingerne.

Rasmus Jørgensen havde spekuleret kraftigt i godsopkøb, men allerede inden han overtog Vadskærgaard, var han dybt forgældet. Han pantsatte også sin hustrus andel af Vadskærgaard, og straks efter købet af de øvrige 2/3 af gården måtte han pantsætte denne andel til Christian Frederik Levetzau. I 1725 væltede korthuset, og Levetzau overtog Vadskærgaard på tvangsauktion.

Christian Frederik Levetzau var en af Danmarks store godsejere, og af nogle af sine gårde kunne han derfor oprette stamhuset Store Restrup, hvorved Christian Frederik Levetzau selv blev ophøjet i grevestanden. Vadskærgaard var ikke så betydningsfuld for den godsrige ejer, og i hele Christian Frederik Levetzaus tid som ejer blev Vadskærgaard drevet af forpagtere, indtil Christian Frederik Levetzau i 1734 solgte gården til Oluf Madsen Dahl.

Oluf Madsen Dahl blev efterfulgt af sin søn Mads Olufsen Dahl og dennes enke, Inger Lauridsdatter Vadum, som i 1774 bragte Vadskærgaard til sin anden mand, Jørgen Gleerup. I Jørgen Gleerups tid som ejer af Vadskærgaard begyndte frasalget af fæstegodset på flere af de store gårde i Vestjylland og senere også på Vadskærgaard. Ved auktion i 1775 solgte Jørgen Gleerup Vadskærgaard til Simon Andrup, der tre år senere solgte gården til Alexander Nyboe. Alexander Nyboe solgte i 1794 Vadskærgaard til Markus Sweistrup, der i sin tid som ejer fik tilladelse til udparcellering af selve hovedgårdens jorder, hvorefter han i 1807 solgte hovedparcellen og Tørring kirke til Mads Jensen Agger.

Mads Jensen Aggers efterkommere var ejere af Vadskærgaard i mange generationer. Selv klarede Mads Jensen Agger sig godt igennem landbrugskrisen uden større besværligheder, hvorefter han i 1835 kunne overdrage Vadskærgaard til sønnen Jens Christian Agger. Også Jens Christian Agger blev efterfulgt af sin søn, Mads Agger, der ligesom sin far blev en af egnens betydningsfulde mænd. Knud Agger solgte i 1955 Vadskærgaard til E. Christensen, der allerede året efter solgte gården videre til J. Krabbe.

I 2021 er Vadskærgaard ejet af boet efter Vita Viola Staunstrup.