Ullerupgaard
Ullerupgaard var i 1500-tallet en af de største gårde på Thy.
Niels Arenfeldt, som blev landsforvist i 1642, ejede Ullerupgaard i første halvdel af 1600-tallet.
Ullerupgaards nuværende hovedbygning stammer fra 2000, hvor den tidligere hovedbygning fra 1700-tallet blev revet ned.
Også avlsbygningerne er af nyere dato, da de gamle nedbrændte i 1930.
Ejerhistorie
Ullerupgaard hed oprindeligt Vollerupgaard (Woldorp). Den rige Niels Eskesen, der var tæt knyttet til Thy, ejede formentlig gården i 1354. Han stammede fra den gamle adelige slægt Lange, der netop kan føres tilbage til begyndelsen af 1300-tallet.
I årene efter Eskesens død var Ullerupgaard igennem tre generationer ejet af slægten Kirt. De måtte dog afhænde gården i starten af 1500-tallet, da Henning Kirts eneste søn druknede i Skjern Å.
Fra ca. 1526 var Ullerupgaard ejet af Niels Skeel fra den adelige slægt Skeel. Ved hans død i 1561 overtog enken, Karen Krabbe Glob, gården. På dette tidspunkt var Ullerupgaard en af de største gårde på Thy. Karen Krabbe ejede samtidig også Ullerup på Mors, samt Hillerslev. Hun døde i 1586, hvorefter datteren, den mægtige Ingeborg Skeel på Voergaard, overtog ansvaret for det store gods. Hun var kendt som en hårdhændet godsejer, men stod også for opførelsen af hovedbygningen på Voergaard Slot, hvor hun også holdt til det meste af tiden.
Efter Skeels død i 1604 kom Ullerupgaard i hænderne på en anden stor adelsslægt, Arenfeldt. Skeels fætter, Hans Axelsen Arenfeldt, overtog den, og efter hans død i 1611 gik den i arv til sønnen Niels Arenfeldt. Han var gift med Karen Dyre, hvilket skulle blive et kostbart ægteskab. I 1642 blev Niels Arenfeldt nemlig landsforvist i 20 år af landstinget i Viborg, da Karen Dyre havde anklaget ham for forsøg på giftmord. Han fik dog lov til at komme tilbage til Danmark i 1648, hvor Karen Dyre sad alene på ejerskabet over bl.a. Ullerupgaard. I 1668 solgte hun gården videre til datteren Anne Arenfeldt.
Indtil 1600-tallet var Ullerupgaard én af Thy's største herregårde, men 1700-tallet betød en nedgangsperiode for det store gods. I 1688 var gården kommet i hænderne på to kompagnoner, Enevold Berregaard og Christen Mortensen Lelius, der havde overtaget gården som pant efter de tidligere ejeres gæld. I 1694 delte de gården i Søndre og Nørre Ullerupgaard, hvor sidstnævnte bestod af udstykkede jorder, hvor der opførtes nye gårdbygninger.
Efter flere forskellige ejere blev gårdene atter lagt sammen 1756. Nicolaj Toft arvede Ullerupgaard i 1774 og begyndte omkring år 1800 at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Gården blev herefter solgt til Poul Marcussen, som fortsatte med at bortsælge fæstegårdene. Herregårdens egne jorder, hovedgårdsjorden, blev herefter udstykket i mindre parceller. Hovedparcellen på ca. 2/3 af den oprindelige hovedgårdsjord blev solgt til Jens Wad i 1811. I løbet af blot 10 år blev den store herregård med mange, mange fæstegårde under sig reduceret til en større gård i Thy.
P.K. Hagensen ejede i 1800-tallet gården i næsten 50 år. Han delte endnu engang Ullerupgaard i to gårde, som gik til hver af hans sønner. Sønder Ullerupgaard gik til Nis Hagensen, der 1913 solgte gården. Få år efter overgik den til Thylands Udstykningsforening, der udstykkede syv statshusmandsbrug, for derefter at sælge hovedparcellen til Viggo Oddershede. Fra 1919 blev gården brugt som avlscenter for svin af dansk landrace.
I 1995 blev gården overtaget af Gunnar og Britta Nielsen, som i 2000 opførte en ny hovedbygning.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Ullerupgaards historiske hovedbygning fra 1787-tallet blev revet ned, hvorefter ejerne Gunnar og Britta Nielsen opførte en ny i år 2000.
Den tidligere hovedbygning havde en enkelt fløj i én etage og lå mod vest ned mod haven. Hele bygningen var grundmuret, tækket med tegl og havde en gennemgående frontspids. Mod øst havde den en lille sidefløj, der indeholdt garage og tørvehus.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
De tidligere avlsbygninger nedbrændte alle i 1905, hvorefter der opførtes en ny avlsgård. Den nye gård brændte igen i 1930, hvorefter den eksisterende avlsgård opførtes i 1931. Dengang rummede den nordlige sidelænge hestestald, den sydlige svinestald, mens den østlige var kostald. Mod syd havde kostalden en forlængelse, hvor endnu en svinestald lå. Den var mod nord bygget sammen med laden.
I hjørnet mod øst-vest blev der i 1931 bygget et to etagers magasin. Nordlængens loft blev opført af slaggebeton, mens sydlængens loft var af lægter, dækket med ler. Alle bygninger blev tækket med pandeplader.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Til den gamle Ullerupgaard hører en stor have, der er omgivet af stendiger. Terrænet omkring gården er ret jævnt. Jorderne omkring gården består af god muldjord på lerunderlag.
Ullerupgaard deltes i 1694 i Nørre Ullerupgaard og Sønder Ullerupgaard. Gårdene blev siden atter samlet (1756), men deltes sidst i 1800-tallet igen mellem brødrene Nis Hagensen (Sønder) og Martin Hagensen (Nørre) efter deres fars død.
Ullerupgaard kendes i dag også som Sønder Ullerupgård eller Gammel Ullerupgård.
Nørre Ullerupgaard frasolgte en del jord i løbet af 1900-tallet.
I flere perioder igennem historien hørte Momtoft også under Ullerupgaard.
Litteratur
Brunsgaard, C. og Pedersen, Henry E.: Landet mod Nordvest, 1, s. 136-137. 1946
Hald, P. L.: Ullerupgaarden, Aarb.Thisted, s. 386-396. 1952.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ullerupgård - Sønder Ullerupgård
Region og kommune
Nordjylland - Thisted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Gunnar Eigil Nielsen
Herregårdens størrelse
50 ha (2011)
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 40 ha, eng 10 ha (2011)
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2011
Amt, herred og sogn
Thisted - Hillerslev - Sennels
Ejer
Nis Nissen Hagensen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
108000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 40 køer, 20 kalve, 2 tyre, 20 fedekreaturer, 7 heste, 3 føl. Der sælges ca. 60 svin om året.
Folkehold
2 fodermester(e), 1 forkarl, 2 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Hillerslev - Sennels
Ejer
Pro. Ped. Hagensen
Herregårdens størrelse
36.51 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Hillerslev - Sennels
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
66.17 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
60.00 htk
Fæstegods
66.17 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 499
