Trinderup

Ejerhistorie

Trinderups ejerforhold kan spores tilbage til 1400-tallet, hvor de dog er ret usikre. Således nævnes både Las Maltesen og hans søn, Malte Lauridsen, som ejere af gården i sidste halvdel af 1400-tallet. Malte Lauridsens datter, Maren, bragte senere gården til sin mand, Mogens Mogensen Stampe.

Trinderup var oprindeligt navnet på en lille landsby med enkelte gårde og husmandshuse, men via Stig Poulsen Hvides ægteskab omkring 1500 med Else Mogensdatter Stampe, som havde arvet gården efter faderen Mogens Mogensen Stampe, var grundlaget lagt for herregården Trinderup. Slægterne Hvide og Stampe sad nemlig på 2/3 af landsbyens jord.

Stigs Poulsen Hvides søn, Poul Stigsen Hvide, overtog Trinderup efter sin fader. På dette tidspunkt var gården af beskeden størrelse, men Poul Stigsen Hvide ville betragtes som en herremand. Derfor byggede han bl.a. en vold ved gården.

Efter Reformationen i 1536 overgik klostrenes gods til Kronen. Det fik den betydning for Trinderup, at Mariager Kloster og Mølle, som lå i Trinderup, efter et par mellemled kom til at høre under gården. Efter Poul Stigsen Hvides død i 1566 købte Henrik Krag Trinderup. Via sit ægteskab med Kirsten Munk, der var datter af den rige godsejer Otte Nielsen Munk, fik han også retten over Klostergaard i Trinderup. Dermed var hele Trinderup samlet under én ejer.

Henrik Krag var en energisk mand, der begyndte at samle jord til Trinderup og oprette den som hovedgård. De husmænd, som boede i Trinderup, blev således hans hovbønder, og de bønder, som boede på de gårde, han ejede i nærområdet, krævede han også hoveri af. Hoveri var det pligtarbejde, som fæstebonden måtte yde herremanden som en del af betalingen for fæstegården. Ved Henrik Krags død omkring 1613 var Trinderup vokset markant i de knap 50 år, han havde ejerskabet.

I 1656 købte ejeren af herregården Tjele, Erik Grubbe, Trinderup. Efter et par år i 1630'erne, hvor han havde slået sig ned som godsejer på Tjele, fik han en stilling som lensmand over Havreballegaards len ved Aarhus. En affære med Aarhus-bispens kone betød dog, at han måtte forlade den stilling i 1649. Herefter var hans liv i det offentlige ikke til at redde, og han måtte derfor vende hjem til sit gods Tjele. Erik Grubbes store arv og dygtige formåen som en habil godsejer betød, at han var i stand til at købe betydeligt mængder jordegods i løbet af 1650'erne - heriblandt Trinderup.

Efter Erik Grubbes død gik Trinderup i arv til datteren Marie Grubbe, som flere kendte danske digtere, bl.a. Holberg, har skrevet om. Hun var gift med Palle Dyre, men lige som sin fader havde hun problemer med at falde til ro. Hun indledte således et forhold til sin egen ladefoged, Søren Sørensen Møller. Efter et par år krævede Palle Dyre skilsmisse, hvorefter Marie Grubbe og Søren Sørensen Møller drog til udlandet. Da de to vendte hjem til Danmark slog de sig ned på Falster, hvor de drev kro. Søren Sørensen Møller blev dog senere fængslet for et drab på en skipper.

Trinderup blev i hænderne på Palle Dyre efter skilsmissen med Marie Grubbe. Svenskekrigene i midten af 1600-tallet havde taget hårdt på gårdens bygninger, og de efterfølgende hårde tider gik meget ud over området. Men under Palle Dyres ejerskab var tiderne for landbruget bedre, og derfor fremstod Trinderup også i nogenlunde stand, da han i 1700 solgte gården til Fr. Olufsen.

Igennem 1700-tallet havde Trinderup en række ejere, der alle oparbejdede godset på trods af de vanskelige tider. I 1798 overtog Jens Ring ejerskabet over Trinderup. Han var en mand, der stod fast på sin ret. Flere dokumenter skrevet af ham giver et billede af en mand, der ikke lagde fingre imellem, når nogen angreb ham. I starten af 1800-tallet var der en del uro blandt bønderne, som bl.a. ønskede at få ophævet hoveriet. Også Jens Ring blev anklaget for ikke bare at fastholde det, men at omgå bestemmelserne og endda øge hoveriarbejdet. Han forsvarede sig ved at anklage bønderne for at være dovne og drilagtige, hvilket myndighederne også gav ham medhold i. Jens Ring døde i 1837 som en meget velhavende mand. Samtidig afleverede han jorderne omkring Trinderup i rigtig god stand.

I 1880 overtog Hans Christian Ditlev la Cour Trinderup efter sin svigermoder, Johanne Steenild. Han var søn af Laurits la Cour, som var en af foregangsmændene indenfor dansk landbrug i midten af 1800-tallet. Den unge Hans Christian Ditlev la Cour havde derfor fået en grundig landbrugsuddannelse med sig hjemmefra. Fra 1866 havde han også fungeret som forvalter på Trinderup. Det var dog ikke kun landbruget, der interesserede ham. I 1898 blev han medlem af Landstinget, hvor han blev siddende indtil 1918. La Cour var højremand, og specielt på de økonomiske områder lå hans synspunkter langt til højre. I 1915, da Det Konservative Folkeparti blev dannet, valgte han ikke at gå med i det nye parti, men trådte i stedet ind i det nye Højre, der blev dannet i 1917. På dette tidspunkt var hans politiske rolle dog udspillet, og han døde i 1922.

Sønnen L.U. Dornonville de la Cour var fra 1923 til 1941 ejer af Trinderup, hvorefter det blev overtaget af aktieselskabet De Danske Spritfabrikker, der ønskede at udvikle selskabets forsøgsarbejde med undersøgelser og fremavl på egnen. I 1988 overtog industrimanden Svend Møller Hansen Trinderup. Han forøgede gårdens jorder og lavede løbende store renoveringer på gårdens bygninger.

Trinderup er i 2021 fortsat ejet af Svend Møller Hansen, som driver skov- og landbrug på gården.