Tølløsegaard

Ejerhistorie

Tølløsegaards ejerforhold kan spores tilbage til 1370, hvor gården tilhørte Roskilde Bispestol. Den var bestyret af en række kirkelige lensmænd indtil Reformationen i 1536, hvor den overgik til Kronen. Som en slags pension blev lenet dog overdraget til den sidste katolske biskop, Ove Bille.

Efter Ove Billes død blev lenet overdraget til Peder Christensen Dyre, der imidlertid mistede det igen, da han aflagde falsk ed i en retsstrid i 1558. Tølløsegaard kom i privat eje, da Kronen mageskiftede, dvs. byttede, den til Peder Oxe. Han blev tæt knyttet til gården, hvilket bl.a. kom til udtryk med opførelsen af nye bygninger.

Peder Oxe blev i 1552 medlem af rigsrådet, men trådte efter uoverensstemmelser med Christian III (1503-1559) i 1558 tilbage fra sine offentlige embeder. Senere samme år blev Peder Oxe stævnet for herredagen anklaget for uorden i lensregnskaberne. Stævningen efterkom han aldrig, men han fandt det klogest at flygte til Lothringen. Hans godser, herunder Tølløsegaard, blev overdraget til hans bitre fjende, Herluf Trolle, der bl.a. stiftede Herlufsholm Kostskole.

Danmarks trængte situation under Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) muliggjorde Peder Oxes tilbagevenden. Han fik sine godser tilbage - Tølløse, Gisselfeld og Løgismose - og blev i 1567 udnævnt til rigshofmester. Handlekraftig som han var, spillede han en fremtrædende rolle i krigens sidste år, men efter krigen synes hans indflydelse dalende. Til gengæld voksede hans godsbesiddelser yderligere ved ægteskabet i 1567 med Mette Rosenkrantz. Han døde i 1575, hvorefter Tølløsegaard overgik til Mette Rosenkrantz, der ejede gården frem til sin død i 1588.

Tølløsegaard blev herefter overtaget af Peder Oxes søster, Sidsel Oxe, der døde barnløs fire år senere. Gården overgik herefter til hendes to nevøer, Jens og Christian Barnekow, hvoraf sidstnævnte blev eneejer. Christian Barnekow var en af sin tids mest fremtrædende adelsmænd og fungerede bl.a. som diplomat for Christian IV (1577-1648).

Af Christian Barnekows børn arvede datteren, Lene Barnekow, Tølløsegaard, som hun bragte til sin mand, Tønne Friis. Han døde i 1642, hvorefter hun bosatte sig på gården, som efter hendes død overgik til datteren, Margrethe Friis.

Margrethe Friis mageskiftede i 1665 Tølløsegaard til Christian Skeel, der var en af tidens rigeste og største godsejere. Hans datter, Elisabeth Skeel, arvede i 1687 gården, som hun bragte til sin mand, Frederik Gersdorff. De døde imidlertid begge få år efter, og Tølløsegaard blev herefter erhvervet af Otto Krabbe.

Otto Krabbe var gehejmeråd og blev i 1709 ridder af Elefantordenen. Samme år solgte han Tølløsegaard til Brostrup Albertin, hvis enke i 1728 afhændede gården til grev Christian Ditlev Reventlow. Han skødede den ni år senere til sønnen, Conrad Ditlev Reventlow.

Conrad Ditlev Reventlow døde i 1750, hvorefter gården blev arvet af hans datter, Dorothea Benedikte Frederikke Reventlow. Hun bragte den til sin mand, den tyske rigsgreve Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen, som siges at have afskyet den, da hans unge datter angiveligt mistede livet ved et ulykkestilfælde under et ophold på gården.

I 1763 solgte Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen Tølløsegaard til Claus de Caspergaard, der døde få år efter. Hans enke afhændede herefter i 1768 gården til Johan Thomas Neergaard, som ved købet af denne blev Midtsjællands største godsejer. I 1793 videresolgte han den til Peter Christian Zeuthen.

Peder Christian Zeuthen var en virksom mand og var bl.a. præsident for Landhusholdningsselskabet i en årrække. Han døde i 1823, hvorefter Tølløsegaard overgik til hans arvinger, hvoraf sønnen Christian Frederik Zeuthen i 1826 blev eneejer. Christian Frederik Zeuthen var meget konservativ, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han så sent som i 1843 fik ophævet sit gods til baroniet Zeuthen. Han var desuden kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsdag, hvor han tilhørte det yderste Højre og  stemte imod indførelsen af Grundloven 1849.

Christian Frederik Zeuthen døde i 1850, hvorefter hans enke, Sophie Hedevig f. Schulin, overtog Tølløsegaard. Ved hendes død overgik baroniet til hendes yngste broder, Christian Frederik Schulin-Zeuthen, der besad det frem til sin død i 1873, hvor det blev arvet af nevøen, Christian Julius William Schulin-Zeuthen.

Christian Julius William Schulin-Zeuthen døde i 1919, hvorefter hans nevø, William C. S. Schulin-Zeuthen overtog baroniet. I 1923 overgik dette til fri ejendom, og samme år blev Tølløsegaard solgt til H. O. Larsen. Gården var herefter kendetegnet ved nogle hurtige ejerskift indtil 1927, hvor den blev overtaget af A. Larsen. Han ejede den frem til 1941, hvor den blev erhvervet af H. Hollesen.

Tølløsegaard har siden 1997 fungeret som efterskole.