Tandrup
Tandrup var gennem 1400-tallet udsat for en langvarig arvestrid.
Under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648) led Tandrup under fjendernes hærgen på egnen.
Tandrup var gennem 250 år under samme ejerskab som det nærliggende Kovstrup.
Tandrup havde indtil 1744 birkeret.
Det Tandrup, som står i dag, blev opført i 1825.
Tidligere var hovedbygningen omgivet af volde og grave, men de blev sløjfet i 1850 i forbindelse med en gennemgribende ombygning.
Ejerhistorie
Tandrup's tidligst kendte historie er domineret af adelsslægten Høg. Fra slutningen af 1300-tallet og frem til 1500-tallet var Tandrup således i samme slægts eje - dog ikke uden konflikter.
Gården nævnes så langt tilbage som i 1386, hvor Peder Nielsen Bild skriver sig til gården. Senest i 1396 er gården i Per Høgs eje. Per Høgs svigersøn, Niels Eriksen Banner, mente, at han var berettiget som ejer af Tandrup, men gården gik i 1424 til Per Høgs nevø, Lage Rød. Efter mere end 60 år gjorde efterkommere af Niels Eriksen Banner dog fortsat krav på gården. Lage Rød var blevet præsteviet og senere optaget i Dueholm Kloster, hvorefter hans bror, Bo Høg, blev ejer af Tandrup, men med hans død uddøde mandslinjen i familien Høg 1484.
Eskil Nielsen Banner skyndte sig at søge om at blive retmæssig ejer af Tandrup. Efter en længere strid mellem Bo Høgs to døtre på den ene side, og Niels Eriksen Banner på den anden, blev Bo Høgs datter, Karen Høg, tilkendt rettighederne over Tandrup.
Da Karen Høg døde i 1512 gik rettighederne til hendes søster, Kirsten Høg, der nogle år før var blevet gift med Niels Krabbe. Deres datter, Karen Krabbe, blev oldemor til den kendte søhelt Niels Juel, og hun stod for hans opvækst. Det var på dette tidspunkt meget normalt, at børn af adelsfamilier blev sendt til slægtninge for at modtage undervisning og opdragelse, mens de var små.
I 1625 bestemte Christian IV (1577-1648) sig for at deltage i Trediveårskrigen (1618-1648). Trediveårskrigen er en samlet betegnelse for flere indbyrdes krige mellem fyrstendømmerne i det tysk-romerske rige. Kernen i striden var forholdet mellem katolikker og protestanter. Danmarks deltagelse i krigen fik imidlertidig også store konsekvenser for Tandrup.
I starten af krigen gik det godt, men i 1626 vendte krigslykken, og i slaget ved Lutter am Barenberg (1626) led Christian IV's hær et voldsomt nederlag. Derefter erobrede og belejrede den tysk-romerske kejsers tropper Jylland.
På dette tidspunkt var Christoffer Gersdorff ejer af Tandrup. Tandrup blev besat af et rytterkompagni, der hærgede og plyndrede egnen. Den 6. april 1628 skrev Christoffer Gersdorff et brev til den øverstkommanderende ved de fjendtlige tropper. I brevet bad han om fred til at passe sin gård og få styr på jorderne mod at betale en taalelig contribution. Om forsøget på at slippe med beskyttelsespenge lykkedes for ham, vidner historien dog ikke om.
Året efter opnåede man fred mellem det tysk-romerske rige og Christian IV's nordtyske sammenslutning, og herefter forlod tropperne området.
Christoffer Gersdorffs datter, Dorthe, blev gift med Johan Rantzau. Gennem 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet sad denne betydningsfulde adelsslægt på herregårdene Tandrup og Kovstrup. Hendes mand og senere hendes søn skrev sig begge til Tandrup i løbet af 1600-tallet.
I midten af 1700-tallet oplevede Tandrup sin storhedstid under Poul von Klingenbergs ejerskab. På dette tidspunkt havde Tandrup eget birketing, som var en selvstændig retskreds, hvor ejeren af godset kunne udnævne og aflønne dommere. Dermed fik herremanden en form for selvbestemmelse over sit gods og ret til at lave et sæt retsregler, som gjaldt inden for birket. Tandrups birkeret blev dog nedlagt 1744.
Ansporet af gode priser i landbruget opkøbte Klingenberg flere andre gårde og byggede også et nyt firfløjet anlæg i bindingsværk på Tandrup. Ved hans død i 1771 var produktionen omlagt til studedrift, hvilket de efterfølgende ejere fortsatte, ikke mindst under Niels Willemoes, som overtog gården 1799. Hans nevø stod for opførelsen af den nuværende hovedbygning i 1820.
Fra 1848 og mere end 100 år frem var Tandrup i familien Lützhøfts eje. I denne periode bragtes gården atter på fode gennem flere nye initiativer, dog frasolgtes i begyndelsen af 1900-tallet 200 tønder land.
Tandrup ejes i 2021 af selskabet Tandrup I/S ved Hans Chr. Lilleøre, Dorthe Lilleøre og Lone Lilleøre.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Frem til 1825 stod Tandrups hovedbygning i en blanding af bindingsværk og grundmur. Ejeren Poul Tøfting opførte i 1825 den hovedbygning, som i grundtræk står i dag. Hovedbygningen består af tre fløje i en etage. Hovedfløjen er gulkalket, mens sidefløjene står i røde sten.
I 1850 valgte den nye ejer Hans Ditlev Lützhøft at ombygge hovedbygningen. Ud over at fjerne en portgennemgang sløjfede han også de gamle voldgrave og tilførte en udløberfløj syd for hovedfløjen.
I modsætning til sædvanen anlagde man sidefløjene, så de vendte ud mod den lille Ovesø frem for mod avlsgården.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Tandrup ligger en tre-længet avlsgård opbygget i grundmur med røde sten. Avlsgården har en vognport.
I forbindelse med ombygningen i 1850 anlagde ejeren også et lille mejeri til Tandrup, som i dag benyttes som maskinhus.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Andersen, Kr. i Brunsgaard, C. og Pedersen, H.E.: Landet mod Nordvest. I. 1946.
Lützhøft, H.H.: Slægten Lützhøft. 1936.
Petersen, P. og Kristensen, F.A.: Bedsted Sogn. I Jyske Byer og deres Mænd. V. 1916.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Tandrup
Region og kommune
Nordjylland - Thisted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Tandrup I/S v/Hans Chr. Lilleøre, Dorthe Lilleøre og Lone Lilleøre
Herregårdens størrelse
221 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 193 ha, eng 28 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Bedsted
Ejer
H.D.H. Lützhøft
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
148000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 60 kalve, 4 tyre, 60 fedekreaturer, 22 heste, 18 føl, 30 får. Der sælges ca. 160 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 3 fodermester(e), 1 forkarl, 5 karl(e), 3 pige(r), 7 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Bedsted
Ejer
Agent H.Ditl. Lytzhöft
Herregårdens størrelse
49.96 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
5.84 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.78 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Bedsted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
41.48 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
159.50 htk
Fæstegods
489.80 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 496
