Tammestrup
Tammestrup har eksisteret siden middelalderen.
Herregården Tammestrup blev oprettet af tidligere krongods i 1767.
Tammestrups hovedbygning er opført i 1812-15 og er fredet.
Ejerhistorie
I middelalderen tilhørte Tammestrup Øm Kloster, og ved Reformationen i 1536 overgik Tammestrup til Kronen.
I 1670 oprettede Christian V (1646-1699) et nationalt rytterkorps. Dele af krongodset omkring Skanderborg - herunder Tammestrup - blev udlagt til ryttergods, som skulle forsørge disse rytterregimenter. Tammestrup havde på dette tidspunkt ikke status som en herregård, men var en såkaldt ryttergård. En ryttergård skulle forsørge en rytter og hans hest, og fæsteren blev til gengæld fritaget for skat og hoveri.
Da Skanderborg Rytterdistrikt blev nedlagt i 1767, blev Tammestrup sammen med Havreballegaard oprettet som hovedgård og købt af Bodil Hofgaard, enke efter etatsråd Gerhard de Lichtenberg. Hun fik i 1795 bevilling til at måtte beholde gårdens hovedgårdsfrihed, dvs. skattefrihed, selvom gårdens jordtilliggende blev reduceret.
Ved Bodil Hofgaards død i 1796 blev Tammestrup solgt til gårdens forvalter Rasmus Damgaard. Damgaard solgte Tammestrup i 1804, hvorefter gården hyppigt skiftede ejer igennem det 19. århundrede. Bl.a. ejede Harald Valdemar de Neergaard Tammestrup fra 1855 til 1866, hvor den nuværende hovedbygning blev opført.
I 1898 blev Tammestrup købt af Christian Adolph Heilmann. Herregården var derefter i Heilmann-slægtens eje indtil 1991. I 2021 ejes Tammestrup af Johan Koed-Jørgensen.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning blev opført i klassicistisk stil i 1812-15, endelig færdiggjort i 1826. Hovedbygningen er trefløjet, hvidpudset og har en bred frontspids.
I 1852 foretog Harald Valdemar de Neergaard væsentlige ændringer på hovedbygningen.
Hovedbygningens vestfløj brændte i 1870 og blev genopført 1870-73.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen står en stor grundmuret lade fra 1820. Tammestrups samtidige avlsbygninger er i dag revet ned og erstattet af nyere bygninger.
Fredningsstatus 2021: Laden er fredet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Tammestrup Hovedgård
Region og kommune
Midtjylland - Skanderborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Johan Koed-Jørgensen
Herregårdens størrelse
990 ha
Godsets størrelse
1640 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 530 ha, skov 460
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Tammestrup Hovedgård er en del af Aakær Gods, der har et samlet areal på 1640 ha.
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Ousted
Ejer
Christian Adolph Heilmann
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
150000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 30 kalve, 4 tyre, 16 heste, 8 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 2 pige(r), 7 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Ousted
Ejer
Pro. H.V. Christopher Guslaff
Herregårdens størrelse
22.11 htk
Skovskyld
0.02 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Ousted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
20.45 htk
Skovskyld
0.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
266.27 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 227