Tamdrup Bisgaard

Ejerhistorie

Tamdrup Bisgaard har ikke helt gennemløbet den samme udvikling som den typiske herregård. Bisgaards storhedstid lå i middelalderen, hvor gården var en del af Aarhus Bispestol. Efter glansperioden som bispens gård, forfaldt godsets betydning kraftigt og var i langt det meste af historien blot en simpel, ufri bondegård. Endvidere var gårdens navn Bisgaard indtil en gang i 1900-tallet, hvor den fik sit nye navn.

At Tamdrup Bisgaard var en betydelig gård ved bispen kan bl.a. ses ved den nærliggende Tamdrup Kirke, der ikke blot er en af landets ældste stenkirker, men med dens tre skibe er lige så anseelig som en domkirke. Kirken indgik sammen med Bisgaard og den nærliggende Tamdrupgaard i et stormandssæde med mange fæstegårde under sig.

Siden storhedstiden forfaldt Bisgaard gradvist. Ved Reformationen i 1536, hvor alt bispegods blev inddraget af kongen, var gården slet og ret en fæstegård. Bisgaard forblev under Kronen frem til 1664.

Under de gentagne krige og svenskernes hærgen af Danmark i midten af 1600-tallet blev mange herregårde og landbruget generelt forarmet. Bygninger blev ødelagt, og der var mangel på alt. I stedet for at bruge omfattende finanser på at genopbygge sine ødelagte gårde, valgte kongen at forære en del krongods som betaling af den store statsgæld, der var blevet oparbejdet under krigene. Det blev Samuel og Jacob de Lima, der fik tildelt Bisgaard som betaling for de penge, de havde lånt Kronen.

I 1683 stod Henrik Müller som ejer af Bisgaard, som lå under herregården Stensballegaard. Han havde i mange år lånt store beløb til Kronen, men han kom siden selv i større gæld og fik en dom for bedrageri, hvorfor han atter måtte afgive sine godser.

I 1690 solgte Hans Nansen Bisgaard til Frederik Olufsen Svane, hvis enke, Else Marie Thorup, efterfølgende giftede sig med Jens Mandix. Deres søn, Ole Mandix, arvede derefter gården, som i 1805 gik til enken Johanne Marie. I løbet af 1700-tallet var Bisgaard vokset og havde fået lagt flere fæstegårde under sig - i 1785 var der 25 fæstegårde og 12 husmandssteder under gården.

Det var blevet en betydelig gård, som Johanne Marie Mandix bragte med sig ind i sit nye ægteskab med Steen Hasselbalch. I 1826 blev Bisgaard sendt på tvangsauktion. Første del af 1800-tallet var præget af dårlige tider for landbruget. På landsplan led Danmark efter Napoleonskrigene (1804-1815), der havde igangsat en omfattende afsætningskrise i Europa. Dette førte bl.a. til, at mange godser gik konkurs eller skiftede ejere ofte.

På tvangsauktionen blev Bisgaard købt af Rasmus Secher. Han forbedrede på mange måder gårdens drift. Bl.a. oprettede han et mejeri på gården. Hans efterfølger var den lidt sære Otto Arenfeldt Reedtz. Han kom fra en fornem familie, og selv om han havde betydelige embeder, var han noget af en original, der helst gik rundt i træsko. På trods for sin sære fremtoning var han en dygtig og vellidt landmand.

Da Otto Arenfeldt Reedtz døde i 1887, efterlod han sig ingen arvinger. Gården blev derfor i 1888 solgt til Jacob Lorenzen. Han ejede den frem til 1908, hvorefter hans enke, Anne Johanne Cecilie Ipsen, besad gården frem til sin død i 1961. Bisgaard, som nu hed Tamdrup Bisgaard, blev her solgt til Karen M. Bentzen.

I 2021 er Tamdrup Bisgaard ejet af Alan Nissen, som driver land- og skovbrug på gården. Han har ejet den siden 1999.