Svanholm

Ejerhistorie

Hvor gammel Svanholm er, kan ikke siges med sikkerhed. Gårdens første kendte ejer var Niels Knudsen Manderup, som skrev sig til gården i 1346. Han var en dygtig godsejer og blev med tiden også en meget velhavende mand. Efter hans død i 1365 overgik Svanholm til hans datter, Elisabeth Nielsdatter Manderup, der bragte gården til sin mand, Anders Pedersen Panter.

Der vides ikke meget om hverken Anders Pedersen Panter eller sønnen Knud Andersen Panters virke på gården. Sidstnævnte døde i 1445 og blev afløst af sine sønner, Niels og Bo Knudsen Panter. Han formåede modsat sin fader og farfader at avancere inden for sin stand, da han blev slået til ridder.

Brødrene døde barnløse og en tredjepart i Svanholm overgik derfor til hans søster, Kathrine Knudsen Panter, der bragte den til sin mand, Mikkel Rud, mens resten tilfaldt fjernere slægtninge. I 1454 lykkedes det Torben Bille at opkøbe alle arvingernes parter i gården, hvilket betød, at han blev eneejer.

Torben Bille var rigsråd og ejede foruden Svanholm også Allindemaglegaard og Jomfruens Egede. Samtidig var han lensmand på Jægerspris, hvilket bl.a. betød, at han ikke opholdt sig synderligt meget på sine egne herregårde.

Torben Bille døde i 1465, hvorefter hans næstældste søn, Peder Bille, overtog Svanholm. Efter hans død i 1508 beboede hans enke, Anne Gyldenstierne, gården frem til sin død i 1521. Herefter var gården delt mellem sønnerne Mogens, Ove, Knud og Eske Bille, da der internt mellem dem var uenighed om, hvem der skulle arve den. Ingen af dem turde imidlertid bosætte sig på gården i denne tid, hvilket bl.a. skyldtes Grevens Fejde (1534-1536), som efterlod Svanholm stærkt medtaget. Gårdens brevkister blev i denne sammenhæng stjålet, hvilket er en af hovedgrundene til, at der ikke vides meget om Svanholms ældre historie.

Mogens Bille døde i 1538, og i 1540 lykkedes det Eske Bille at blive eneejer. Han døde i 1552, hvorefter hans søn, Peder Bille, ejede Svanholm frem til sin død i 1580. Herefter overgik gården til hans sønner, først Oluf Bille og derefter fra 1592 Eske Bille.

Eske Billes enke, Elsebeth Skram, solgte i 1609 Svanholm til Breide Rantzau. Dermed forsvandt gården ud af slægten Billes eje, der ellers havde ejet den i over 150 år. Gårdens nye ejer, Breide Rantzau, var rigsråd og statholder i København og var således en betydningsfuld mand, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han stod for krigsrustningen forud for Kalmarkrigen (1611-1613). Noget nært forhold til Svanholm fik han imidlertid aldrig, og gården var således blot en ud af flere herregårde i hans udstrakte godsbesiddelser.

Efter hans død overgik Svanholm til sønnerne Frands og Cai Rantzau, hvoraf sidstnævntes enke, Anne Lykke, boede på gården frem til 1641. Den overgik herefter til hendes broder, Frands Lykke, som var en af datidens rigeste godsejere. Hans datter, Christence Lykke, bragte Svanholm til sin mand, Frands Brockenhuus. Han døde i 1660, hvorefter Christence Lykke giftede sig med Frederik von Arenstorff, der således blev gårdens nye ejer.

Frederik von Arenstorff var en energisk godsejer, som forstod at udnytte den gunst, hvori han stod hos Christian V (1646-1699). Således modtog han bl.a. i 1673 birkeret over Svanholm og patronatsretten til Krogstrup og Kyndby sogne. Christence Lykke døde i 1667, hvorefter han giftede sig med Augusta Elisabeth Rumohr.

Frederik von Arenstorff døde i 1689, hvorefter hans enke, Augusta Elisabeth Rumohr, overtog Svanholm, som hun i 1698 overlod til sønnen Christian von Arenstorff. Han huskes mest for sin hårdhed over for egnens bønder, hvis arbejdskraft blev misbrugt i en sådan grad, at flere flyttede til andre godser. Endvidere kom Christian von Arenstorff i økonomiske vanskeligheder, hvilket resulterede i, at han i 1735 måtte sælge Svanholm til Adolph Andreas von der Lühe, der var af gammel tysk adelsslægt.

Adolph Andreas von der Lühe opførte en ny hovedbygning i 1744, men afhændede allerede året efter gården til kronprins Frederik, den senere Frederik V (1723-1766). Han skødede den i 1748 til Jonas Jørgensen, efter hvis død i 1752 den overgik til sønnen, Niels Jørgensen, som blev adlet under navnet de Svanenskjold.

Niels Jørgensen de Svanenskjold døde i 1801, hvorefter hans søn, Peter Jørgensen de Svanenskjold, overtog Svanholm, som han allerede i 1805 solgte til Preben Bille-Brahe. Han ejede herefter gården frem til sin død i 1857, hvor den overgik til sønnen Johan Christian Bille-Brahe.

Johan Christian Bille-Brahe styrede godsets drift med stor dygtighed. I overensstemmelse med tidens krav frasolgte han hovedparten af godsets fæstegårde, hvilket fortsatte efter hans død i 1899 under sønnen Preben Vilhelm Bille-Brahes ejerskab.

Preben Vilhelm Bille-Brahe døde i 1924, hvorefter hans enke, Anna Sophie Elisabeth Bille-Brahe, i 1934 solgte gården til Statens Jordlovsudvalg. Hovedparcellen blev i 1935 erhvervet af Kai S. Schwensen, som i 1948 afhændede den til Oliver Sandberg.

Svanholm er i 2021 ejet af Jarnved K/S og fungerer som kollektiv.