Strandet
Strandet har bl.a. været ejet af den kendte officer Johan Rantzau.
En af forpagterne på gården var Pierre La Cour, der kom hertil som 16-årig, og som blev stamfar til en hel slægt i Danmark.
Hovedbygningen, der ligger mod syd ved den store have, er ifølge indskriften over hovedindgangen opført i 1798.
Årstallet peger dog nok nærmere på en ombygning og forhøjning af en ældre, énetages bygning - muligvis efter en brand i 1775.
Ejerhistorie
Sporene fra Strandets historie går helt tilbage til 1493, men vi kender først ejernes navne fra begyndelsen af 1500-tallet. Da stod enken Ingeborg Eriksdatter Fasti som ejer. Hun ejede gården i hele 36 år, men efter hende er kilderne tavse. Den blev dog i familien og var i 1558 i hænderne på Palle Juel, der var gift med et barnebarn til Ingeborg Fasti.
Strandet blev i 1600 solgt til Erik Vesteni. Han døde allerede 1607 som sin slægts sidste mand. Han havde derimod fire døtre, som arvede Strandet i fællesskab. Den ældste, Dorthe Vesteni, købte de to andre ud, og overlod sin ene søster, Anne Vesteni, en fjerdedel, så de to ejede hver en halvpart. Dorthe Vesteni solgte dog i 1626 sin halvdel, så Anne Vesteni i ti år delte ejerskabet med andre ejere. Herefter solgte hun sin del til Hans Johansen Lindenov, som i 1636 blev eneejer.
Hans Lindenov var en af den danske adels kendte personer. I 1609 havde han fået sit første len, og i 1627 blev han medlem af rigsrådet. Det er ikke uden grund, at han allerede i sin samtid fik tilnavnet "den rige." Han havde hele 12 hovedgårde, og nogle af dem meget store. Købet af Strandet hang muligvis sammen med hans interesse i nabogården Ørslev Kloster, hvor en af hans slægtninge, Anders Lindenov, sad i økonomisk dødvande. Hans Lindenov havde sandsynligvis lånt ham penge, og han overtog da også klostret, da Anders Lindenov døde i 1640. Fra da af havde Strandet og Ørslev Kloster samme ejer i omkring 100 år. Hans Lindenov døde imidlertid allerede to år senere, og da blev alt hans gods delt mellem hans ti børn. Ørslev Kloster med Strandet tilfaldt datteren, Christence Lindenov, der blev en af egnens rigeste godsejere. Begge hendes to ægtemænd døde før hende, hvorefter hun sad som enke på gårdene i 20 år. Hun boede som regel på Ørslev Kloster, mens Strandet var bortforpagtet.
Hendes barnebarn, Sophie Amalie Friis, arvede gårdene i 1679. Hun havde boet hos sin mormor på Ørslev Kloster fra hun var helt lille, og to år senere giftede hun sig med den kendte officer Johan Rantzau. Han var bl.a. chef for det danske hjælpekorps i Nederlandene i 1701, hvor han blev kendt for sin indsats i slaget ved Höchstädt i 1704. Han døde i krigstjeneste syv år senere.
I parrets tid på Strandet foretog de en omfattende vurdering af alt jordegodset i 1688, og derved får vi et indblik i gårdens drift: 108 tdr. land var opdyrket. Indtægterne var angivet i en 11-års cyklus, der i praksis løb over fem år. Det første år såede man byg og boghvede, det tredje rug, det femte havre. Derefter hvilede jorden i seks år.
Efter Johan Rantzaus død gik begge herregårde i løbet af 1700-tallet gennem arv og salg til forskellige ejere, indtil de to gårde blev splittet i 1777.
I det meste af den tid havde Strandet været forpagtet bort. I 1759 sluttede man kontrakt med en ny forpagter, der blev stamfar for en helt slægt i Danmark, nemlig Pierre La Cour. Han var kommet til landet som 16-årig, og endte efter fire år på Ørslev Kloster som fransklærer. I 1751 blev han ridefoged her og på Strandet, og otte år senere overtog han så forpagtningen af Strandet. I 1932, 200-året for hans indvandring, rejste medlemmer af la Cour-slægten en mindesten ved indkørslen til gården.
Der var sandsynligvis ikke andre forpagtere af Strandet efter Pierre La Cour. Ejeren, Hans Henrik Jørgensen, overtog selv driften, efter at han solgte Ørslev Kloster i 1777. Man kan se i en indberetning til rentekammeret fra 1785, at han lige havde opført en vandmølle ved gården. Hovedparten af fæstegårdene lå bekvemt nok samlet i den nordlige del af Fjends herred, men i den følgende tid blev næsten alle gårdene solgt fra til selveje.
Efter godsejerens død giftede enken sig med huslæreren på Strandet, Anton Frans Just. Han blev kendt i litteraturhistorien, men havde muligvis ikke de store evner som godsejer. Allerede i 1796 solgte han Strandet.
Igen skiftede Strandet hyppigt hænder, afbrudt af kortere, stabile perioder under samme ejer. I 1801 købte Jens Tydsk eksempelvis gården. Han gav den til kammerherreinde Birgitte Sophie Elisabeth Sehested, som blev boende på Strandet til sin død i 1841. Herefter sad de skiftende ejerfamilier nok engang kun i kortere perioder på Strandet.
Omkring Første Verdenskrig (1914-1918) skiftede Strandet ofte ejere, indtil den endte hos Jens Christian Tvergaard, der herefter ejede gården helt frem til 1960'erne. Standet ejes i 2021 af Niels Jørgen Jacobsen, som driver skov- og landbrug på gården.
Hovedbygning
Den énfløjede hovedbygning er opført i grundmur i to etager med hvidpudsede mure. Den har en lille frontgavl mod nord og afvalmet tegltag. I 1917 og igen i 1975 blev bygningen restaureret.
Den har tidligere haft to sidefløje af bindingsværk.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne, der er opført fra 1889, er også af grundmur. De ligger i en hestesko mod nord og indrammer hovedbygningens gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Samlinger til jydsk Historie og Topografi. 4. række. VI. Side 27, 54 m.fl.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Strandet Hovedgaard
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Strandet Hovedgaard A/S v/Niels Jørgen Jacobsen
Herregårdens størrelse
89 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 14 ha, eng 16 ha, skov 55 ha, park/have 4 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Fjends - Ørum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
19.42 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
26.59 htk
Fæstegods
208.54 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 694