Sparretorn
Sparretorns historie kan spores tilbage til omkring 1500, hvor gården var ejet af den danske adelsmand Peder Bille.
Gården blev i 1719 gjort til fri hovedgård af Anne Catharine Banner og omdøbt til Bannerslund.
Sparretorns hovedbygning er revet ned.
Til Sparretorn hører tre fritliggende avlslænger, som dels er i grundmur, dels i bindingsværk.
Ejerhistorie
Sparretorns ejerforhold er noget usikre, men kan spores tilbage til omkring 1500, hvor gården var ejet af den danske adelsmand Peder Bille. Han døde i 1508, hvorefter gården overgik til hans svoger Henrik Knudsen Gyldenstierne, der ejede den frem til sin død i 1517.
Gården var på dette tidspunkt blot en almindelig bondegård uden nogen særlig status. Gyldenstierne lagde således gården under sin herregård Wedellsborg, og Sparretorn blev i 1530 nævnt blandt det øvrige fæstegods i forbindelse med et skifte mellem Henrik Knudsen Gyldenstiernes enke Karen Bille og parrets børn.
Gårdens ejerforhold er herefter omgivet med en hvis usikkerhed indtil 1672, hvor Sparretorn endnu var en del af fæstegodset under grevskabet Wedellsborgs oprettelse. I 1680'erne fik gården imidlertid status som en selvstændig, men ukomplet hovedgård. Dette betød bl.a., at ejerne - selv om de slap for at betale tiende - ikke nød den samme skattefrihed, som de komplette herregårde gjorde.
Senere blev Sparretorn overtaget af Kronen, der ejede den frem til 1718. Dette år kom den i forbindelse med et mageskifte til Anne Catharine Banner. Gården oplevede under hendes ejerskab sin storhedstid, da den her blev gjort til fri hovedgård og omdøbt til Bannerslund.
Anne Catharine Banner døde i 1739, hvorefter gården igen fik navnet Sparretorn. Efter hendes død indgik gården atter i grevskabet Wedellsborg, hvor den fungerede som forpagtergård, hvilket den har gjort siden.
Sparretorn ejes i 2021 af Bendt Wedell, som driver skov- og landbrug på gården.
Hovedbygning
Den tidligere hovedbygning er blevet revet ned.
Den var opført i 1888 og bestod af en hovedfløj i én etage. Hovedfløjen blev afsluttet af korte tværstillede tværfløje i to etager. Bygningen var opført i røde sten over en høj kælder og havde skifertag.
Andre bygninger
På Sparretorn er bevaret tre fritliggende avlslænger opført i 1877.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Idum, A. R.: Sparretorn, Årbog for historisk Samfund for Odense og Assens Amter. 1927. s. 324-328.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Sparretorn
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Middelfart
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Bendt lensgreve Wedell
Herregårdens størrelse
238 ha
Godsets størrelse
10086 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 238 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Sparretorn hører under Wedellsborg Landbrug, der er en del af Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug, som har et samlet landbrugsareal på 10086 ha. Heraf udgør Wedellsborgs andel ca. 3893 ha fordelt på flere hovedgårde og andre ejendomme
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Vends - Føns
Ejer
V.C.J.O.C.B Greve Wedell
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
220000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 100 køer, 25 kalve, 3 tyre, 14 heste, 6 føl, 50 får. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 2 elev(er), 4 karl(e), 4 pige(r), 6 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Wedellsborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Vends - Føns
Ejer
Grevskabet Wedellsborg, lensgreve C. Wedell
Herregårdens størrelse
45.50 htk
Skovskyld
1.66 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
210.32 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
4.52 htk
Bemærkninger om godset
Del af grevskabet wedellsborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Vends - Føns
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
42.26 htk
Skovskyld
1.67 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
219.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 496, bd 6, s 680