Sophiendal
Sophiendal hed oprindeligt Venggaard.
Sophiendal var fra 1670 og frem til 1767 ryttergods.
Rosenkrantz-slægten ejede gården fra 1821 til 1942.
Sophiendal er tegnet af arkitekten H.B. Storck og minder om herregården Rosenholm, der i generationer var slægten Rosenkrantz' samlingspunkt.
Ejerhistorie
Sophiendal hed oprindeligt Venggaard. Første gang, gården blev nævnt, var i forbindelse med Veng Kloster, der ejede området i 1100-tallet. Efter Reformationen i 1536 blev landets klostre efterhånden nedlagt, og deres jorder kom under kronen.
I 1670 oprettede Christian V (1646-1699) et nationalt rytterkorps. Dele af krongodset omkring Skanderborg - herunder Venggaard - blev i den forbindelse udlagt til ryttergods, som skulle forsørge rytterregimenterne. På dette tidspunkt var gården ikke en hovedgård, men derimod en skovridergård under Skanderborg Slot. Venggaard blev i perioden under Skanderborgs Rytterdistrikt beboet af overførsterne, dvs. overskovriderne over Nørrejyllands nordlige del.
Da Skanderborg Rytterdistrikt blev nedlagt i 1767, blev Venggaard købt af Frederik Ludvig von Woyda. Woyda fik i forbindelse med købet tilladelse til at oprette en hovedgård, som han kaldte Sophiendal efter sin hustru Frederikka Anne Sophie. Woyda var amtmand i Skanderborg, kun 10 km fra Sophiendal, og han boede det meste af sin tid på Sophiendal.
Ved hans død i 1778 overtog enken Frederikka Anne Sophie Adeler Sophiendal, hvor hun boede indtil sin død i 1805. Hendes arvinger solgte bøndergodset fra i 1805 og solgte i 1807 Sophiendal til byfoged Andreas Nicolai Bagger og møller Jørgen M. Gjesing. Arvingerne beholdt dog en prioritet i Sophiendal, og lånet skulle hvert år forrentes af de nye ejere.
Bagger og Gjesing solgte allerede Sophiendal i 1811. De efterfølgende ejere led som Bagge og Gjesing under landbrugskrisen, der prægede første halvdel af 1800-tallet. Gælden til Woydas arvinger skulle forrentes, og da det ikke kunne lade sig gøre i 1820, gjorde de udlæg i gården og overtog Sophiendal helt i 1821.
I 1821 blev Jørgen Rosenkrantz fra Vedø eneejer af Sophiendal. Han var gift med Birgitte Charlotte Reedtz-Thott, der var én af arvingerne efter Woyda. Rosenkrantz' sønner købte efter farens død gården og Gottlob Rosenkrantz overtog i 1853 hele gården. Han gjorde karriere som gehejmekonferensråd og stiftamtmand, men interesserede sig også for Sophiendal, hvor han gennemførte store forbedringer og forandringer.
Rosenkrantz beplantede bl.a. et stort areal med skov og styrkede derved godsets økonomi, idet skovbrug i sidste halvdel af 1800-tallet var en vigtig indtægtskilde for godserne. Som på mange andre herregårde i perioden blev der under Rosenkrantz også gennemført en række byggerier, idet såvel hovedbygning som avlsgård blev fornyet.
I Gottlob Rosenkrantz' tid blev Sophiendal det nye samlingspunkt for slægten Rosenkrantz, hvis medlemmer tidligere havde samlet sig på Rosenholm. Gottlob Rosenkrantz døde i 1884, hvorefter sønnen Jørgen Rosenkrantz overtog gården i 1886.
Jørgen Rosenkrantz overtog et Sophiendal, der var trængt økonomisk pga. de store og meget dyre bygninger, faren havde opført. Jørgen Rosenkrantz var imidlertid en dygtig landmand og fik forbedret økonomien ved at fokusere produktionen på kvægavl og professionalisere skovdriften.
Efter Jørgen Rosenkrantz' død i 1912 overtog sønnen Holger Rosenkrantz Sophiendal, som han beholdt frem til 1942.
I 2021 er gården ejet af Sophiendal Aps ved Ann og Gorm Lokdal, der driver hotel på stedet.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Omkring 1700 opførtes der på gården en hovedbygning til Skanderborg Rytterdistrikts over-skovridere. Denne trefløjede bindingsværksbygning stod frem til 1875.
Mellem 1875 og 1884 lod Gottlob Rosenkrantz opføre den nuværende og mere herskabelige hovedbygning i nyrenæssance.
Arkitekten H.B. Storck tegnede den trefløjede hovedbygning, hvis sidefløje åbner sig mod vest. De tre fløje, der alle er i én etage over en høj kælder, er opført på en sokkel af granit. Materialerne var røde mursten og røde munketegl fra gårdens eget teglværk.
Hovedfløjen karakteriseres af en tårnagtig midterrisalit i to etager, mens sidefløjene mod vest afsluttes af store, toetagers gavlpavilloner. Pavillonerne minder om korte huse, der står på tværs af sidefløjene.
Gavlene på sidefløjenes pavilloner og på hovedfløjens midterrisalit har kraftige vertikale og horisontale bånd, der krydser hinanden, og som øverst er ført op i en segmentfronton.
Rundt om hoveddøren på midterfløjen er en portal af sandsten med tegninger af billedhuggeren Ludvig Vieth.
Gården minder i bygningsstil om Rosenholm - Rosenkrantz-slægtens stamsæde. Bygherren Gottlob Rosenkrantz var da også gift med en datter fra Rosenholm: Baronesse Elisabeth Louise Rosenkrantz.
Hovedbygningen blev senest restaureret i 1994 og har siden 1990 fungeret som slotshotel.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Indkørslen til hovedbygningen flankeres på begge sider af staldlænger, der blev opført i 1871.
Selve avlsgården er placeret nord for hovedbygningen. Det er et firlænget grundmuret anlæg, hvis ældste bygning - en stor stråtækt lade - stammer fra 1855. De øvrige bygninger blev opført i 1860'erne og 1870'erne. Avlsgården og staldlængerne har svungne gavle.
Nogle af de gamle avlsbygninger er i dag indrettet til konferencerum.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Indkørslen til hovedbygningen markeres af store lindetræer, der tidligere blev faconklippede.
Syd for hovedbygningen lå der fra slutningen af 1800-tallet en meget stor have, som siden er blevet afløst af en mindre. Den gamle, nu tilgroede, have er omgivet at et stengærde, og i den findes linde- og kastanjealléer samt store, gamle træer.
Under 100 meter øst for hovedbygningen ligger Veng Kirke - Danmarks ældste klosterkirke, opført i 1058.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Sophiendal Gods
Region og kommune
Midtjylland - Skanderborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Sophiendal ApS
Herregårdens størrelse
511 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 243 ha, eng 43 ha, skov 178 ha, park/have 3 ha, sø 44 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, oplevelsesøkonomi, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Hovedbygningen anvendes som hotel under navnet Sophiendal Slotshotel. Sophiendal hed tidligere Veng Kloster
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, slotshotel.dk
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Hjelmslev - Venge
Ejer
Gunde Jørgen Holger Carl Baron Rosenkrantz
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
65.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
248460 (kr)
Ejendomsskyld skov
100000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 67 køer, 27 kalve, 3 tyre, 3 fedekreaturer, 16 heste, 4 føl. Der sælges ca. 65 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 3 pige(r), 3 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Den samlede ejendomsskyld var på 405760 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Hjelmslev - Venge
Ejer
baron Fr.V. Rosenkrantz
Herregårdens størrelse
15.12 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.86 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Hjelmslev - Venge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
62.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
268.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
