Søholm (Sjælland)
Søholm har været ejet af flere af Danmarks store adelsslægter, bl.a. Bille, Rosenkrantz og Rantzau.
Siden 1716 har gårdene Søholm og Gjorslev haft samme ejer.
Den oprindelige slotslignende hovedbygning fra 1500-tallet, der var opført på et lille næs i Møllesøen nærved Gjorslev på Stevns, blev nedrevet i 1715. Ca. 1 km herfra ind i landet mod vest opførtes i 1760 nye avlsbygninger, som stadig er delvis bevarede, og i 1828 blev en ny hovedbygning opført på samme sted. Den blev dog nedrevet i 1946 og erstattet af en ladebygning i 1957.
I kulturmiljøet nær Søholm findes flere fredede oldtidsminder. Der er desuden fundet tusindvis af flinteredskaber fra hovedsagligt yngre jernalder på gårdens marker.
Ejerhistorie
Herregården Søholm har eksisteret siden middelalderen, hvor gården i 1346 var ejet af Niels Eriksen fra slægten Saltensee. Erik Nielsen fra samme slægt døde før 1380, hvorefter hans enke Ingeborg Pedersdatter Grubbe ved et nyt ægteskab bragte Søholm til Johan Olufsen Bjørn.
Johan Olufsen Bjørn ejede mange herregårde, men han var alligevel særligt knyttet til Søholm. Ved hans død tilfaldt Søholm samt andet gods hans to døtre, Hille og Helene Bjørn, der bragte gården til deres mænd, Axel Andersen Mule og Steen Basse.
Datteren Helene Bjørn var gift med Steen Basse, der i 1416 blev eneejer. Deres ægteskab var imidlertid barnløst, og Steen Basse, der var sidste mand i sin slægt, solgte da Søholm og en del andet gods i 1446 til sin niece, Sidsel Ovesdatter Lunge, og hendes mand, Torbern Bille. I de følgende mange generationer forblev Søholm i Bille-slægtens eje.
I 1464 overlod Torbern Bille Søholm til sin ældste søn, Bent Bille. Da han døde i 1494 blev hans enke, Ermegård Frille, boende på Søholm sammen med sønnen Anders Bille, der lidt efter lidt udkøbte sine søskende og blev eneejer af gården.
Anders Bille fik en stor karriere som medlem af rigsrådet og han fik tilmed Stevns Herred som pantelen. Da han imidlertid tog parti mod Grev Christoffer i Grevens Fejde (1534-1536), blev han omringet på Søholm, hvorefter han under voldsom beskydning overgav sig og tilsluttede sig greven. I 1535 fratog Christian III (1503-1559) Anders Bille Søholm, men ved opgørelsen året efter fik han gården igen. Det var formentlig i tiden herefter, at han opførte en slotslignende hovedbygning, der blev nedrevet i 1715. Desværre findes der ikke nogen kendte billeder eller stik af den men derimod en ret grundig beskrivelse fra 1714.
Efter at have været ejet af Anders Billes efterkommere kom Søholm i slutningen af 1500-tallet til Helvig Hardenberg, der var enke efter Erik Rosenkrantz. Deres datter, Anne Rosenkrantz, var gift med Frands Rantzau til Rantzausholm, og hun arvede Søholm efter sine forældre. Ved Anne Rosenkrantz' død i 1618 tilfaldt gården datteren Sophie Rantzau, der bragte den til sin mand, Mogens Gyldenstierne. Han døde i 1639, hvorefter hun i 1679 solgte Søholm til Morten Skinkel.
Ejeren Morgen Skinkel solgte året efter sin overtagelse Søholm til dronning Charlotte Amalie. Dronningen gik straks efter sin overtagelse i gang med at forbedre godset. I hendes tid som ejer blev landsbyen Sørup helt nedlagt, og landsbyens jorder blev dels lagt under Søholm, dels under Gjorslev. Da dronningen døde i 1714 blev Søholm overtaget af Frederik IV (1671-1730), der allerede året efter lod den stærkt forfaldne hovedbygning nedrive. I 1716 erhvervede han også Gjorslev ved et mageskifte med sin søster Sophie Hedevigog siden da har Søholm været underlagt Gjorslev.
Søholm er i dag ejet af Jens Edward Tesdorpf. Gården er en del af Gjorslev Gods.
Hovedbygning
Ejeren Anders Bille var formentlig bygherren bag de bygninger på Søholm, der blev nedrevet omkring 1715, da gården havde stået ubeboet hen i en længere periode. Da godset blev drevet som en forpagtergård blev der opført en ny, beskeden hovedbygning på Søholm. Denne blev opført i 1828 af Peder Brønnum Scavenius som en enetages fløj i kridtsten. De midterste tre fag fra gårdsiden dannede et fremspring i to etager med en trekantgavl. Denne fritliggende hovedbygning blev nedrevet i 1946.
Andre bygninger
Til Søholm findes flere store avlsbygninger. En enkelt af disse er opført i 1760, mens andre er af nyere dato. Tre af avlsbygningerne placerer sig omkring en gårdsplads og danner dermed et stort trelænget avlsbygningskompleks.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:1 - Præstø Amt. København 1955.
Raabyemagle, Hanne: Søholm. Et landsteds bygningshistorie. København 1984.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Søholm
Region og kommune
Sjælland - Stevns
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jens Edward Tesdorpf
Herregårdens størrelse
327 ha
Godsets størrelse
1710 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 327 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Søholm er en del af Gjorslev Gods, der bl.a. også omfatter hovedgården Gjorslev og har et samlet areal på 1710 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Stevns - Magleby
Ejer
J.F. Scavenius, Kammerherre
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
330000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 150 køer, 76 kalve, 4 tyre, 24 heste, 9 føl. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 4 karl(e), 7 pige(r), 12 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Stevns - Magleby
Ejer
Kammerherre P.B. Scavenius
Herregårdens størrelse
89.29 htk
Skovskyld
50.33 htk
Mølleskyld
2.87 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
72.95 htk
Arvefæstegårde
413.47 htk
Leje- og tyendehuse
38.01 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger