Skovsgaard (Langeland)

Ejerhistorie

Skovsgaards ejerforhold kan spores tilbage til 1457, hvor gården var ejet af væbneren Peder Modeskal, der desuden ejede hovedgården Lykkesholm i Tryggelev sogn. Han havde to døtre, der efter hans død i 1459 hver arvede én af gårdene, som de bragte til deres ægtemænd.

Skovsgaard kom i denne sammenhæng til Mads Jonsen, der oprindeligt var af bondestand. Han opnåede imidlertid i løbet af sit liv at blive en anset og betydningsfuld mand. Han blev således adlet under navnet Hvitax omkring 1461 og var herudover landsdommer på Langeland mellem 1476 og 1479.

Efter Mads Jonsen Hvitax' død overtog hans søn, Jens Madsen Hvitax, Skovsgaard. Han døde som sidste mand i slægten, hvilket betød, at gården overgik til hans datter, Anne Jensen Hvitax, der bragte den til sin mand, Mads Jørgensen Lud. Han solgte den efterfølgende til svogeren Claus Jørgensen Daa, efter hvis død den overgik til dennes datter, Karen Daa.

Karen Daa var gift med Stig Pors, der således blev Skovsgaards nye ejer. Han havde tjent i Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) og var ifølge sagnet så slet en mand, at han gik igen efter sin død. Han efterlod gården til sin søn, Rudbek Pors, der i 1601 blev landsdommer på Langeland.

Rudbek Pors døde i 1609, hvorefter hans enke, Kirsten Eriksdatter Pors, sad på gården frem til 1631, hvor hun overlod den til sønnen Stig Pors. Han var en lærd mand og havde studeret i bl.a. Paris, Siena og Padua. Efter sin uddannelse gik han i statens tjeneste, hvor han bl.a. var landkommissær på Langeland under Torstenssonkrigen (1643-45). Hans ægteskab var imidlertid barnløst, og da enken Dorte Abildgaard giftede sig for anden gang i 1649, overgik Skovsgaard til Stig Pors' nærmeste arving, søsteren Sophie Pors, der bragte gården til sin mand, Claus Gagge.

Claus Gagge var af skånsk adelsslægt og ejede flere skånske gårde. Han var således dybt påvirket af Første- og Anden Karl Gustav-krig, hvor Danmark endte med at miste netop Skåne. Også Skovsgaard var meget påvirket af krigens ødelæggelser. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at ud af gårdens 23 fæstegårde var de 11 øde efter krigen, dvs. at de hverken kunne svare skatter til kongen eller afgifter til herremanden.

Rudbek Gagge arvede Skovsgaard, som han ejede frem til sin død i 1708. Hans enke, Christine Kaas, giftede sig herefter med sin grandfætter, Jørgen Kaas, der således blev ejer af gården. Det lykkedes ham gennem forskellige byttehandler at samle godsets arealer bedre omkring hovedgården.

Jørgen Kaas døde i 1756, hvorefter hans datter, Birgitte Sophie Kaas, bragte gården til sin mand, Henrik Christoph von Pultz. Han døde i 1761, og da ingen af parrets 11 børn kunne overtage gården, var den blevet solgt på auktion allerede i 1760. Her blev den erhvervet af de tre brødre, Hans, Laurids og Rasmus Mikkelsen. Brødrene var sønner af en selvejerbonde og havde erhvervet tilstrækkelig formue til at kunne købe hver en 1/3 af Skovsgaard. Næsten halvdelen af købesummen blev stående i gården som gæld, men i 1775 var gælden betalt. Da Rasmus Mikkelsen døde i 1784, solgte hans sønner hans andel til deres farbrødre, og i 1791 købte Laurids halvparten af Skovsgaard af sin bror og blev eneejer.

Laurids Mikkelsen døde i 1797, hvorefter hans søn, Hans Lauridsen, på baggrund af sin faders testamente overtog gården. Dette skabte utilfredshed blandt de andre arvinger, som derfor søgte at få testamentet omstødt ved domstolene, men endte med at tabe sagen ved alle tre instanser.

Hans Lauridsen Mikkelsen var en dygtig godsejer og økonom. Modsat mange andre godsejere klarede han sig derfor godt igennem den penge- og landbrugskrise, der fulgte efter Napoleonskrigene (1803-1815). Efter hans død i 1829 sad hans enke, Dorthe Kirstine Johansdatter, på gården frem til sin død i 1863, hvorefter den overgik til svigersønnen Jacob Møller.

Jacob Møller døde i 1883, hvorefter hans enke, Laurine Hansdatter Mikkelsen, ejede gården frem til 1900, hvor sønnen Hans Lauritzen Møller overtog den. Han havde forinden i flere år bestyret den som forpagter for moderen.

Efter Hans Lauritzen Møllers død i 1926 sad hans enke, Jeppa Hastrup, på gården frem til sin død i 1929, hvor den overgik til datteren Thyra Fuglede. Hun døde i 1951, hvorefter hendes datter, Ellen Fuglede, blev gårdens nye ejer.

'Frk. Fuglede' levede hele sit liv på Skovsgaard og forblev ugift til sin død 1979. Hun testamenterede Skovsgaard til Danmarks Naturfredningsforening, som ejer og driver stedet i dag som økologisk landbrug, museum, naturskole og ferieopholdssted.