Skovsbo (Langeland)
Skovsbo på Langeland ligger, hvor der i middelalderen var store skovarealer, hvilket gav gården dens navn.
Gården blev første gang nævnt i kilder fra 1464.
Skovsbos hovedbygning består af en enkelt fløj opført omkring 1830.
Ejerhistorie
Første gang, Skovsbo omtales, er i kilder fra 1464, men dengang var gårdens ejere næppe adelige. I 1521 kom Skovsbo dog til Peder Lauridsen Straale Steensen, som var af gammeladelig slægt. Han ejede flere andre gårde på Fyn og Langeland, og på Langeland var han desuden proviantmester, dvs. proviant- og regnskabsansvarlig i hæren. Hans enke Birgitte Grubbe giftede sig før 1587 med Kjeld Baad. Han var en af de adelsmænd, der fulgte den unge Christian IV (1577-1648) til Nordkap i 1599, og senere var med ham i England i 1606.
I 1629 tilhørte Skovsbo Bernt Petersen von Deden, der var beslægtet med Baad-familien. Han kom fra en sønderjysk adelsslægt, der egentlig oprindeligt kaldte sig Petersen, men som senere tog det lidt mere eksotiske efternavn von Deden. Han gjorde karriere i militæret og deltog bl.a. i Kejserkrigen (1625-1629), d.v.s. den danske fase af Trediveårskrigen (1618-1648). I 1627 blev han krigskommissær på Langeland og blev dermed ansvarlig for at organisere øens forsvar.
Efter hans død brød Svenskekrigene ud, og i 1658-1660 led Skovsbo og enken Karen Rudbeksdatter Pors under de svenske troppers hærgen: Hun blev – under trusler om tortur og overgreb – tvunget til at udlevere penge, sølvtøj og smykker. Sønnen Rudbek von Deden kom først hjem fra sit udlandsophold i 1660 og overtog gården.
Gennem arv og salg skiftede Skovsbo i en årrække ejere, og gården kom i 1706 til Niels Hansen, der var herredsfoged på Langeland. Hans enke Birgitte Sofie Olufsdatter Hansen grundlagde i 1728 den kombinerede hospitals- og skolebygning i Fuglsbølle i henhold til ægtemandens testamente. Parret efterlod sig ingen børn, og niecen Birgitte Sofie Prag overtog derfor Skovsbo. Hun giftede sig to gange og sad indimellem også selv som overhoved på gården. I denne periode indtraf den alvorlige kvægsygeepidemi, der hærgede landet i 1745-47. Alene i vinterkvartalet 1746 døde 157 stykker kvæg på Skovsbo gods.
I 1767 overtog Birgitte Sofie Prags datter og svigersøn Skovsbo. Parret, Henricha Christine Wilhelmine Schalck og Niels Hansen, solgte i 1770 Skovsbo til Niels Hansens bror, Frederik Christian Hansen. Det var de store landboreformers tid, og han viste sig at være en moderne indstillet mand: I de følgende to årtier blev bøndergodset udskiftet og solgt til selveje. I starten af 1800-tallet ramte pengekrisen og landbrugskrisen dog næste generation så hårdt, at kreditorerne overtog Skovsbo.
I 1820 blev Skovsbo solgt til Jeppe Krogsgaard Pilegaard. Han havde i 1805 fået borgerskab som købmand i Rudkøbing, endda også som brændevinsbrænder i 1822, men efter han havde sat Skovsbo i stand i 1830’erne, valgte han i stedet at bo her. Han opsagde derfor sit borgerskab og koncentrerede sig i stedet om Skovsbo, hvis jordtilliggende han udvidede gennem køb og byttehandler.
Gården forblev i slægtens eje frem til 1916, og i store dele af 1900-tallet var gården ejet af familien Erik Kromphardt, der i 1998 solgte gården til Henrik Oldenbjerg, som endnu fortsat ejer Skovsbo i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Skovsbos grundmurede hovedbygning består af en enkelt fløj i én etage. Bygningen er opført af Jeppe Krogsgaard Pilegaard omkring 1830.
Bygningen karakteriseres af en stor gennemgående frontkvist og flankeres af to fritstående beboelseslænger, der åbner sig mod avlsgården mod syd. En række gamle poppeltræer afgrænser hovedbygningen fra avlsgården og skaber et selvstændigt gårdsrum omkring hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
To fritstående beboelseslænger flankerer hovedbygningen og skaber en forbindelse mellem denne og avlsgården mod syd. Den ældste - vestlige - længe er opført dels i grundmur, dels i bindingsværk og stammer fra 1720.
Syd for disse beboelseslænger ligger to ældre, fritstående avlslænger. Jeppe Krogsgaard Pilegaard ombyggede og udvidede avlsgården i 1830'erne. Der er føjet flere bygninger til gennem hele det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Skovsbo
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Tjørntved A/S v/Henrik Oldenbjerg
Herregårdens størrelse
152 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 131 ha, skov 13 ha, andet 8 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Fuglsebølle
Ejer
Enkefru Pilegaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
183000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 70 køer, 50 kalve, 2 tyre, 16 heste. Der sælges ca. 54 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 1 karl(e), 4 pige(r), 5 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Fuglsebølle
Ejer
Pro. Jeppe K. Pilegaard
Herregårdens størrelse
27.94 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
2.31 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.32 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
