Skjoldenæsholm
Skjoldenæsholm kendes helt tilbage fra middelalderen og i har tidens løb tilhørt både flere kongesønner og et par driftige, omsorgsfulde kvinder.
Borgbankerne fra det oprindelige Skjoldenæsholm kan fortsat ses i landskabet i dag, ligesom den nuværende hovedbygning bærer spor efter dens forgænger fra 1668.
Ejerhistorie
Skjoldenæsholm kendes helt tilbage fra middelalderen. Dengang tilhørte gården Kronen, og den havde formentlig et andet navn. Omkring 1364 kom Skjoldenæsholm i Peder Nielsen Jernskægs eje, og gennem hans datter forblev gården i familiens eje, indtil den atter kom i Kronens besiddelse i 1429. Skjoldenæsholm var herefter et kongeligt len i over 200 år. Lenet blev styret af lensmænd, som ofte boede på gården.
Ved indførelsen af enevælden i 1660 fik Kronen travlt med at afbetale på den store gæld, som landet havde opbygget gennem 1600-tallets mange krige med Sverige. Afbetalingen skete bl.a. ved at overdrage store dele af krongodset til kreditorerne. Skjoldenæsholm indgik som en del af denne afbetaling, og i 1662 kom gården således i hænderne på Henrik Müller. Det var Henrik Müller, der gav Skjoldenæsholm sit navn, og det var ham, der flyttede hovedbygningen fra det gamle voldsted til den placering gården har i dag.
Henrik Müller faldt dog i unåde, og ved en kombination af skatterestancer og en dom for bedrageri måtte han atter aflevere Skjoldenæsholm til Kronen. I 1683 blev herregården da givet til Ulrik Frederik Gyldenløve. Han var søn af kong Frederik III, men mere kendt er han nok for at have været gift med fru Marie Grubbe og skilt fra hende igen. Resten af hendes historie blev siden gjort berømt gennem J. P. Jacobsens roman om hende. Ulrik Frederik Gyldenløves datter, Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvigen, blev gift med en anden kongesøn, grev Christian Gyldenløve, som var søn af kong Christian V. Charlotte Amalie og Christian Gyldenløve overtog Skjoldenæsholm i 1696 og opholdt sig formentlig ofte på gården, som dog ifølge optegnelser fra tiden var noget forfalden. I 1720 solgte familien Gyldenløve Skjoldenæsholm til den Danneskiold-Laurvig'ske del af familien.
I 1762 blev Anna Joachimine Ahlefeldt Danneskiold-Laurvig enke efter sin mand, Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig, og i de efterfølgende 30 år førte hun driftssikkert gården videre til stor glæde for godsets bønder. Anna Danneskiold-Laurvig sørgede for, at bøndernes afgifter, landgilde og hoveri, blev reguleret, således at ingen skulle føle sig snydt. Hun oprettede også en skole til bøndernes børn.
I 1794 solgte hun Skjoldenæsholm til sin nabo, Anna Maria Neergaard, med ønsket om, at de gode forhold på gården skulle fortsætte. "Mere end 30 Aars naboelige Venskab forsikrer mig om, at hun ubrødelig vil holde det højtidelige Løfte, som hun har viget mig, at ville behandle dette Gods med en sand, moderlig Ømhed."skrev Anna Danneskiold-Laurvig i sit testamente.
Anna Maria Neergaard fortsatte arbejdet med at forbedre Skjoldenæsholm og optimere landbrugsdriften. Skjoldenæsholm har været i familien Neergaards eje lige siden. I 1845 holdt Johan Andreas Bruun de Neergaard en fest for alle herregårdens bønder og beboere - hele 1081 personer! Og det gik ikke stille for sig. Festens regnskab viser, at der blev indkøbt store mængder øl, brændevin og fine hvedeboller. I 1846 tog den populære Johan de Neergaard til København for at leve sin sidste tid. Ved hans begravelse i København kom der bønder rejsende fra Skjoldenæsholm for at deltage i godsejerens begravelse.
Familien de Neergaard drev fortsat landbrug på gården op gennem 1900-tallet, men havde dog i perioder økonomiske vanskeligheder. I 1993 blev pensionskassen Pen-Sam medejer af Skjoldenæsholm.
I 2005 gennemførtes en deling af godset, hvor skov- og landbrugsarealer med tilhørende huse overgik til Pen-Sam, mens Susanne Bruun de Neergaard beholdt selve hovedbygningen. I 2015 blev skov- og landbrugsarealer købt af ejeren af herregården Svenstrup.
Skjoldenæsholm drives i 2023 som selskabshotel og konferencecenter.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den oprindelige hovedbygning på Skjoldenæsholm lå på nordsiden af Valsølille sø. Voldstedet, som bygningen var opført på, er fortsat tydeligt i landskabet i dag. Voldstedet består af to ovale banker omgivet af en voldgrav. På bankerne er der i tidens løb fundet mange munkesten. Voldstedet ligger i direkte forbindelse med "Kong Valdemars Vej", som var en del af den imponerende middelalderlige infrastruktur, og som fortsat er brolagt med gamle natursten. I 1567 beordrede kongen, at bygningen skulle rives ned, da han skulle bruge materialerne andre steder. En enkelt stenbygning blev dog stående tilbage.
I 1668 flyttede Henrik Müller gårdens placering og opførte en ny hovedbygning nord for den oprindelige gård. Henrik Müllers hovedbygning bestod af en enkelt bindingsværksbygning opført i én etage. I en optegnelse fra Christian Gyldenløves tid fortælles det, at meget af gårdens indbo var noget forfaldent, men at der var lærredstapeter dekoreret med landskaber, høje dekorerede træpaneler og udsmykkede døre. Disse beskrivelser dækker formentlig over noget af det inventar, der fortsat kan ses på Skjoldenæsholm i dag.
Anna Joachimine Ahlefeldt Danneskiold-Laurvig opførte den nuværende hovedbygning i 1766. Hun lod den eksisterende hovedbygning stå og opførte i sammenhæng med den en barokbygning i gule sten og bindingsværk med tegltag. Hovedbygningen består af tre fløje i to etager og er dekoreret med midtrisalit og frontspids. Den centrale fløj er opført på en høj kælder. Midt på den centrale fløj er opført en portal med doriske søjler, der bærer en profileret trekantsgavl. Henrik Müllers fløj blev kraftigt ombygget i 1803, men rester af bygningen fra 1600-tallet kan fortsat ses i dag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den nuværende avlsgård er opført i perioden 1890-1910. Bygningerne er opført i grundmur.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Skjoldenæsholm har en stor have i landskabelig stil med lindealléer, springvand og klippede buxbom. I haven er der damme, og en bro fører over søen Gårdsø. Haven rummer desuden ruinerne efter et gammelt ishus.
Sporvognsmuseet Skjoldenæsholm er indrettet i herregårdens tidligere avlsbygninger.
Litteratur
Christensen, J. V.: Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. 1930.
Naumann, J.: Ejerskikkelser fra Skjoldenæsholm. Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1941.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Skjoldenæsholm Hotel & Konferencecenter
Region og kommune
Sjælland - Ringsted
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park
Ejer
Niels Bruun de Neergaard
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Godsdriften hører under Svenstrup Gods, der ejes af Maria Benedicte Wedell-Neergaard.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Valsølille
Ejer
Poul J.C.B. de Neergaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
224000 (kr)
Ejendomsskyld skov
1113000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 170 køer, 100 kalve, 10 tyre, 24 heste, 15 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 1 karl(e), 4 pige(r), 12 daglejer(e), 9 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Fideikommisgodset Skjoldenæsholm hørte samlet: 162 tdr. htk. bøndergods, 289.5 tdr. htk. arvefæstegods, 2459 tdr.l. skov (73 tdr. htk.), 644700 kr. i fideikommiskapital, 14944 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 3175000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Valsølille
Ejer
Jægermester Th. Neergård
Herregårdens størrelse
68.98 htk
Skovskyld
39.26 htk
Mølleskyld
20.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
430.64 htk
Arvefæstegårde
13.50 htk
Leje- og tyendehuse
80.15 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen hører også de bortforpagtede Valsølillegård og Allingemaglegård.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Valsølille
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
59.60 htk
Skovskyld
11.08 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
421.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 80. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
