Skjoldemose
Skjoldemose tilhørte fra 1475 til 1617 slægten Hardenberg.
Skjoldemoses hovedbygning blev oprindeligt opført i 1662, men gennemgik ombygninger i 1868 og 1916, hvor bl.a. de svungne gavle blev tilføjet.
Ejerhistorie
Den første kendte ejer af Skjoldemose er Mette Pedersdatter Present, der ejede gården i midten af 1400-tallet. Ved skiftet efter hende blev gården i 1475 delt mellem hendes børnebørn Erik, Mette og Anne Hardenberg.
Erik Hardenberg, der arvede den største andel af gården, gjorde tjeneste ved Kong Hans' (1455-1513) hof, men døde allerede i år 1500. Efter hans søns død i 1548 blev gården i en årrække delt mellem Erik Hardenbergs seks børnebørn Knud, Erik, Christen, Jakob, Margrethe og Anne Hardenberg.
Knud Hardenberg formåede efter nogle år at udkøbe sine søskende og overtage hele gården. Han var lensmand på Lykaa Slot i Blekinge og havde ikke nogen særlig tilknytning til Skjoldemose, der blot var én af hans besiddelser. Han døde i svensk fangeskab under Syvårskrigen (1563-1570), hvorefter Skjoldemose tilfaldt datteren Mette Hardenberg.
Mette Hardenberg bragte gården med sig ind i ægteskabet med Christian Friis. Han var tæt knyttet til Christian IV (1577-1648) og besad - som kongens kansler - et af landets mest betydningsfulde embeder. Friis døde i 1616, hvorefter Mette Hardenberg overtog gården, som hun ejede frem til sin død året efter. Ved hendes død tilfaldt gården niecen Mette Grubbe, der var gift med Axel Rosenkrantz.
I 1630 arvede Holger Rosenkrantz gården efter sin far. Han fik hurtigt tilnavnet "den rige" på grund af sine mange besiddelser, og Skjoldemose var da også blot én blandt hans mange herregårde. Rosenkrantz var i en årrække lensmand på Bornholm. I 1645 angreb svenske tropper Bornholm, og Rosenkrantz opgav Hammershus uden kamp mod til gengæld at kunne forlade øen. Christian IV anklagede ham efterfølgende for pligtforsømmelse, og skønt han blev frifundet, fik han ikke tildelt et nyt len.
Anne Rosenkrantz arvede ved farens død i 1647 gården, som hun bragte ind i sit ægteskab med Otte Krag. Krag var efter sin europæiske dannelsesrejse blevet ansat i Kancelliet, der varetog rigets administration. Han blev efter Frederik III's (1609-1670) tronbestigelse i 1648 medlem af rigsrådet.
Krag døde i 1666 og efterlod gården til enken Anne Rosenkrantz og sønnen Niels Krag, der kun var 13 år gammel og derfor umyndig. Han blev efter farens død opdraget og undervist af sin onkel Oluf Rosenkrantz. Niels Krag giftede sig med Sofie Juel, der var datter af søhelten Niels Juel. Hun administrerede efter ægtemandens død Skjoldemose i godt ti år, før sønnen overtog gården i midten af 1720'erne.
Niels Krag udvidede Skjoldemoses jordtilliggende betragteligt, bl.a. ved at nedlægge en række bøndergårde. Som konsekvens af nedlæggelserne og den større hovedgårdsjord voksede også hoveriet på Skjoldemose, og Krags forvalter var i en årrække også én af Fyns mest berygtede bondeplagere.
Niels Krags enke måtte i 1753 købe Skjoldemose af sin søn Frederik Christian Krag, der havde arvet gården ved farens død i 1740. Han havde ved sit udsvævende liv sat hele sin formue over styr, og moren måtte derfor købe Skjoldemose for at sikre gården på slægtens hænder. Hun overlevede sønnen, og efterlod derfor godset til en fjern slægtning, Balthasar Gebhard von Obelitz, der i 1797 solgte gården.
Den nye ejer var Christian Frederik Berg, der var en yngre søn fra herregården Skovsbo. Berg var tilhænger af hoveriets ophævelse, og gennemførte på gården en række tiltrængte reformer. Ny jord blev opdyrket, driften blev rationaliseret og gårde udflyttet. Berg var særligt interesseret i husmændene, hvis vilkår han søgte at fremme og udvikle.
Berg døde i 1851, men da ingen af hans børn ønskede at overtage gården blev den i 1854 solgt til Albrecht Christoffer Schaffalitzky de Muckadell. Han købte Skjoldemose til sin yngre søn Carl Henrik Ditlev Vilhelm Schaffalitzky de Muckadell, der overtog gården ved farens død fire år senere. Han forblev ugift og ved hans død i 1901 efterlod han gården til sin bror Erik Schaffalitzky de Muckadell. Sidstnævnte døde i 1905, hvorefter gården blev solgt til Justus Sigismund Ulrich.
Ulrichs efterkommere ejer stadig gården i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Skjoldemoses nuværende hovedbygning er opført i 1662 af Otte Krag, og hovedbygningen er én af de sidste renæssancebygninger, der blev opført i Danmark. Bygningen bærer dog i sit udtryk præg af en ombygning fra 1868, hvor de svungne gavle blev tilføjet i et ønske om at understrege bygningens alder og renæssancepræg.
Hovedbygningen består af en fritstående fløj, der er opført af røde mursten på en sokkel af granitkvadre. Bygningen er i to etager og krones af et stejlt sadeltag med røde teglsten. Mod gården karakteriseres fløjen af et kvadratisk indgangstårn i to etager. Tårnet, der er opført i 1916, rummer bygningens hovedindgang. Hoveddøren omgives af en udskåret egetræsportal, der krones af en sandstensportal. Portalen kan føres tilbage til ejeren Otte Krag, der i 1662 opførte den nuværende hovedbygningen
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Skjoldemoses avlsanlæg falder i to afdelinger: Umiddelbart syd for hovedbygningen lå tidligere et traditionelt trelænget anlæg, der blev opført omkring 1800. I dag er blot de to sidelænger bevaret, mens hovedlængen er revet ned. I forbindelse med opførelsen af avlsgården blev der i 1800 ligeledes bygget en smedje på godset. Smedjen er opført i bindingsværk.
Sydvest for disse avlsbygninger ligger endnu en trelænget avlsgård, der åbner sig mod vest. Dette grundmurede anlæg er opført efter en brand i 1881.
Fredningsstatus 2021: Smedjen er fredet.
Litteratur
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Kier, Harald: Bidrag til Skjoldemoses Historie. Svendborg Amts Årsskrift. 1915.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Skjoldemose Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Lars N.B. Ulrich
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
260 ha
Detaljeret størrelse
Ager 240 ha, skov 11 ha, park/have 2 ha, sø 2 ha, andet 5 ha, forpagtet 225 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Skjoldemose Gods hører også Hvidkilde Bondegård
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, skjoldemose.dk, gorillapark.dk
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Stenstrup
Ejer
Sigismund Ulrich
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
26.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
368000 (kr)
Ejendomsskyld skov
150000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 40 kalve, 2 tyre, 22 heste, 6 føl. Der sælges ca. 90 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 2.6 tdr. htk.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Stenstrup
Ejer
Pro. Chr.F. Bergs Bo
Herregårdens størrelse
35.05 htk
Skovskyld
17.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
34.82 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
19.33 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Stenstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.23 htk
Skovskyld
12.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
197.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 590. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
