Skerrildgaard
Skerrildgaards historie går tilbage til middelalderen, hvor der her bl.a. stod et skydetårn på et lille voldsted.
Gården var indtil midten af 1500-tallet en fæstegård under Tirsbæk. Gårdens senere historie er især præget af ejeren Hans de Hofman fra 1744.
Hovedbygningen er opført i 1766 og udgør sammen med avlsbygningerne et firefløjet anlæg.
Ejerhistorie
Skerrildgaard var indtil midten af 1500-tallet en almindelig fæstegård, som var underlagt herregården Tirsbæk. Et voldsted i haven vidner dog om, at der i middelalderen lå et såkaldt skydetårn, hvor man kunne søge tilflugt.
I 1500-tallet var gården ejet af Lunge-slægten til Tirsbæk, og beboet af skiftende fæstebønder. Iver Lunge gjorde i 1560-erne atter Skerrildgaard til adelig hovedgård. I 1614 kom Skerrildgaard med Tirsbæk til Lisbeth Bryske, der blev gift ind i den fornemme adelsslægt Bille. Lisbeth Bryske var i sin samtid og eftertid berømt for sine bøger om våben og slægtsforskning.
Hendes ældste søn Mogens Bille blev efter sin udlandsrejse lensmand på Koldinghus, men han døde allerede som 31-årig. Herefter gik der 14 år, før den yngre bror Knud Bille kom hjem fra sin egen udlandsrejse og efter faderens død overtog Skerrildgaard.
Skerrildgaards historie er dog særligt knyttet til ejeren Hans Dreyer Hofman, der senere tog navneforandring til det franskinspirerede Hans de Hofman. Han giftede sig til penge og købte Skerrildgaard af sin far. Den driftige Hans de Hofman var med til at planlægge opdyrkningen af den jyske hede, og han arbejdede for at fremme landboreformerne i Vejle amt. Han fornyede også den lokale kirkes inventar, og blev sammen med sin kone begravet under kirkegulvet i 1793.
På dette tidspunkt havde han for længst solgt Skerrildgaard til den nye godsejer på Tirsbæk, Jørgen Hvas. Dermed blev Skerrildgaard atter forenet med Tirsbæk, men rygterne svirrede på egnen. Jørgen Hvas havde været ridefoged på en af Tirsbæks øvrige gårde og havde giftet sig med enken til den tidligere, adelige ejer. Den nye frue var fra beskedne kår og havde selv været hønsepige inden hun blev gårdens nye frue. Da Jørgen Hvas søgte om at blive adlet blev der iværksat en undersøgelse af hele miseren, men adlet blev han i 1763, hed nu Jørgen Hvas de Lindenpalm og hans nye adelsvåben hænger stadig over indgangsdøren på Skerrildgaard.
På Skerrildgaard blev fæstegårdene allerede tidligt solgt til bøndernes selveje, og i 1790 var det selve hovedgårdens tur, som blev solgt til et konsortium, der udstykkede jordenog atter solgte hovedparcellen med Skerrildgaard.
Få år senere kom Skerrildgaard til Inger Christensdatter, der blev gift fire gange, inden gården måtte på auktion i 1825 efter landbrugskrisen. Da kom Skerrildgaard til en englænder, men snart måtte hans søsters tyske mand overtage den.
Han hed Johann Heinrich Hoffmann, og havde et skrækkeligt ry. Hans hustru Mary Thornton var efter eget udsagn ganske ulykkelig i sit ægteskab: "Ensom, glædesløs, sjældent elsket, således som mit varme hjerte ønsked det, er mit liv henrundet, så længe jeg kan huske. Den, for hvem mit væsen syntes skabt, blev revet fra mig af skæbnen; den, hvem jeg tilhører, har ingen sans for, hvad jeg er, og hvad jeg kunne sige ham…" Sådan skriver hun om sit liv som frue i 1800-tallet.
Siden kom Skerrildgaard på flere ikke-adelige hænder, og i 1900-tallet har den gennem mere end 100 år været i Tingleff-slægtens eje. I 2021 ejes Skerrildgaard af Claus Tingleff.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Skerrildgaard blev grundigt repareret under Hans de Hofman, og hovedbygningen var da i tre fløje af grundmur med kælder, en stor kvist og fire små. Den nuværende østfløj er lavet af de gamle materialer fra 1600-tallet. Den er med kampestenssokkel og delvist opført i munkesten.
Ikke særligt længe efter gav den nyadlede Jørgen Hvas de Lindenpalm Skerrildgaard en ny, større hovedbygning i 1766, lige før han solgte den.
Denne nyere, store og smalle fløj mod nord er i en etage med høj kælder og et stejlt tegltag. Over indgangspartiet og en høj stentrappe hænger de Lindenpalm-våbnet i en trekantsfronton.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen, dens sidefløj, hegnsmur og portpiller er fredede.
Andre bygninger
Tidligere var der flere store avlsbygninger på Skerrildgaard fra Hans de Hofmans tid i 1746.
De nuværende er opført i 1897, hvor de ældre bygninger brændte.
I 1929 blev der opført yderligere en avlsbygning.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større Danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Skerrildgård
Region og kommune
Midtjylland - Hedensted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Claus Tingleff
Herregårdens størrelse
203 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 192 ha, skov 11 ha, forpagtet 77 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Nebsager
Ejer
C.A. Ruge
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
175000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 35 kalve, 5 tyre, 13 heste, 4 føl. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 4 karl(e), 3 pige(r), 5 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Nebsager
Ejer
landvæsenskommissær H.Jac. Lindahl
Herregårdens størrelse
28.06 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Nebsager
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
27.08 htk
Skovskyld
0.55 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
108.75 htk
Fæstegods
238.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 158
