Serridslevgaard
Første gang, Serridslevgaard blev nævnt, var i 1424.
Serridslevgaard var ejet af Maribo Kloster fra 1424 til 1536.
Ejerhistorie
Serridslevgaard blev nævnt første gang i 1424, hvor Karen Clausdatter Krumpen overdrog gården til Maribo Kloster. Efter Reformationen i 1536 tilfaldt klostrets jorder Kronen, og i 1599 overtog Claus Mund, hvis far havde fæstet gården, Serridslevgaard ved et mageskifte med kongen.
Munds enke og to sønner arvede gården, som en svigerdatter i 1682 solgte til Jens Mikkelsen Mule. Jens Mules søn Henrik Mule, der arvede gården i 1692, døde i 1742. Hans enke giftede sig igen og bragte gården ind i sit nye ægteskab med Frederik Lautrup fra herregården Estrup.
I 1749 solgte Lautrup Serridslevgaard skødet til Gerhard de Lichtenberg. De Lichtenberg var samme år blevet udnævnt til etatsråd, og han var et af de mest fremtrædende eksempler på, hvordan borgerlige handelsmænd kunne erhverve sig gods og anseelse gennem opkøb af herregårde. De Lichtenberg, der stammede fra en handelsfamilie i Horsens og tjente formuer gennem handel og pengeudlån på Snapsetinget i perioden.
De Lichtenberg erhvervede sig ikke mindre end 20 herregårde - herunder Serridslevgaard - som han tilførte ny kapital. Han udvidede desuden jordtilliggendet betragteligt i sin ejertid, idet han lagde mere end 100 tdr. hartkorn jord under gården. På tilsvarende vis gennemførte han en række forbedringer på selve bygningen, hvor han bl.a. opførte sidefløjene på den nuværende hovedbygning.
De Lichtenberg døde i 1764, og få år senere fik svigersønnen Frederik Ludvig Christian Beenfeldt overdraget skødet på Serridslev - sikkert som en del af hustruens medgift. Beenfeldt gennemførte en række forbedringer på Serridslevgaard, men han gjorde sig mest bemærket som en arg modstander af landbrugsreformerne. Han var således en af de ledende kræfter i den såkaldte proprietærfejde, hvor jyske reformmodstandere søgte at forhindre reforminitiativerne gennem direkte henvendelser til kronprins Frederik og hans svigerfar, prins Carl af Hessen.
Efter Beenfeldts død i 1801 havde Serridslevgaard en række skiftende ejere mellem 1802 og 1919, hvor Axel Nissen købte herregården. Nissen døde i 1951, men hans efterkommere ejer endnu gården.
I 2021 ejes gården af Karin Nissen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Henrik Mule, der ejede Serridslevgaard 1692-1742, opførte en enkeltfløjet grundmuret hovedbygning i én etage.
Da Gerhard de Lichtenberg overtog Serridslevgaard i 1749, ønskede han imidlertid en mere herskabelig bolig. Han lod derfor opføre to lave sidefløje og omdannede derved Mules hovedbygning til midterfløjen i et trefløjet anlæg. De Lichtenbergs fløje stod færdige i 1750.
I 1777 overlod Beenfeldt Anders Kruuse ansvaret for opførelsen af en ny hovedbygning på Serridslevgaard. Kruuse bevarede de Lichtenbergs sidefløje og inkorporerede dem i et harmonisk trefløjet anlæg.
Den nyklassicistiske hovedbygning er i én etage over en høj kælder. Hovedfløjen har en midterrisalit med sandstensudsmykninger mod øst og en frontispice mod vest. Inde i huset er fra Beenfeldts tid bevaret dekoreringen af spisesalen i hovedfløjen i form af gråmalede tapeter og blomsterstykker over dørene.
I 1937 blev hovedbygningen renoveret og ombygget under ledelse af arkitekt Mogens Clemmensen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den tidligere avlsbygning var opført af de Lichtenberg i 1750'erne. Anlægget, som brændte i 1949, var bygget sammen med hovedbygningen, der lå øst for avlsgården.
I 1950'erne blev nye avlsbygninger opført længere fra hovedbygningen. Byggeriet blev forestået af arkitekt A. Wagner Smitt.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Serridslevgaards have blev anlagt af Frederik L. Christian Beenfeldt i 1772.
Haven var den første nord for Kongeåen, der blev anlagt efter den engelske, landskabelige stil.
Samtidig med opførelsen af hovedbygningens midterfløj påbegyndte Frederik L. Christian Beenfeldt også omlægningen af herregårdens store have i 1772. Den gamle have var i den franske stil, men haven blev nu lagt om efter den engelske stil under anvisning af professor Hirschfeld i Kiel og vejledning af haveinspektør Schmidt.
Den færdige hovedbygning i 1777 lå ud til en åbrink. Beenfeldt udnyttede det kuperede terræn og etablerede terrasser med en sekskantet bastion ved siderne og satte metalkanoner op. Kanonerne står ikke længere i Serridslevgaards have, men en del af Beenfeldts have er bevaret.
Beenfeldts have rummede talrige alléer i lind, elm og kastanje, ligesom der var afsnit med såvel blomster-, nytte- som frugthave.
Nordøst for Serridslevgaard ligger Bleld Skov. I nærheden ligger også Hansted Å og Tolstrup Å.
I en grøftekant ved Serridslevgaard blev i 1920 sat en genforeningssten, dvs. en mindesten i forbindelse med Genforeningen af det nordlige Slesvig til Danmark.
I området omkring Serridslevgaard er adskillige oldtidsminder, bl.a. to store og velbevarede gravhøje.
Serridslevgaard ligger 6 km nordøst for Horsens.
Litteratur
Andersen, Ellen: En jysk herregård. Nationalmuseet 1983.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Serridslevgaard
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Adgang til park
Ejer
Karin Nissen
Herregårdens størrelse
471 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 391 ha, eng 2 ha, skov 48 ha, andet 30 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Nebel
Ejer
Peter Jordt Brodersen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
35.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
270000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 55 kalve, 5 tyre, 22 heste, 2 føl. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 3 røgter(e), 3 elev(er), 5 karl(e), 2 pige(r), 4 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Nebel
Ejer
Frøken Gersdorf
Herregårdens størrelse
40.05 htk
Skovskyld
0.05 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
29.35 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
10.09 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Nebel
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
18.71 htk
Skovskyld
0.19 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
87.00 htk
Fæstegods
351.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 221
