Selchausdal

Ejerhistorie

Selchausdal kan spores tilbage til 1339, hvor Mathias Jensen var ejer af gården, som på daværende tidspunkt hed Gundetved. I 1400-tallet kom Gundetved i Limbæk-slægtens eje, en på det tidspunkt mægtig adelsslægt. I 1451 var Otte Limbæk ejer af Gundetved, mens gården herefter kom til hans datter Lene Limbæk. Det vides at hun ejede gården i 1489, hvor hun var enke efter Jon Bille. Deres datter, Margrete Bille, giftede sig med Niels Henriksen, og i forbindelse med dette ægteskab overtog han Gundetved.

Niels Henriksen var et af de sjældne eksempler fra denne tid på en borgerlig mand, som blev ophævet i adelsstanden, ligesom han kom til at indtage flere af landets største embeder. Gennem sit ægteskab med Margrete Bille fik han jord nok til at blive accepteret som adelig. Sin karriere startede han som landstingsskriver og senere landsdommer, hvorefter han i 1498 blev landstingsdommer indtil 1528, hvor han blev udnævnt til rigets kansler. Inden da havde han i 1526 taget det adelige slægtsnavn Arenfeldt. I 1528 fremlagde han på landstinget to falske breve om Gundetveds markskel, men det vides ikke, om han selv stod bag forfalskningen.

Niels Henriksen Arenfeldt døde i 1533, hvorefter sønnen Henrik Arenfeldt, som også selv senere skulle blive landsdommer, arvede Gundetved. Hans broder, Torben Arenfeldt, skrev sig dog også til Gundetved, hvorfor det menes, at de ejede gården i fællesskab. Omkring 1580 overtog Henrik Arenfeldts søn, Niels Arenfeldt, Gundetved, efter at have studeret ved udenlandske universiteter, noget der var normal praksis for unge adelige mænd på denne tid. Niels Arenfeldts ejertid var primært præget af hans, efter den tids normer, syndige levestil. Han havde 13 kendte børn med fire forskellige kvinder. Dette førte i sidste ende til en rigsretssag for brud på det sjette bud, men straffen blev dog blot at betale en bøde til et hospital samt give et hemmeligt skriftemål. Niels Arenfeldt døde i 1628 som en fattig mand.

I 1628 købte den indvandrede tysker Ernst Normand Gundetved, som han dog solgte videre igen i 1636 til Joachim Normand, der kom fra samme sted i Tyskland, øen Rügen. Denne solgte igen Gundetved i 1645 til Axel Juul til Volstrup. Han kom senere også i besiddelse af herregårdene Sæbygaard og Kattrup, som han alle solgte til rentemesteren Henrik Müller 1664. Forinden havde Henrik Müller gjort karriere både i finansforvaltningen og som privat handelsmand, og disse to positioner havde han udnyttet til at bedrage Kronen for omkring 260.000 rigsdaler, en meget stor sum.

Bedrageriet havde ladet sig gøre, da han var nære venner med rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt. Ved Ulfeldts fald i 1651 blev også Henrik Müllers forhold undersøgt nærmere. Han havde dog via sine poster i finansforvaltningen gjort sig uundværlig for administrationen af statens finanser, hvilket betød, at han fik snart sine poster tilbage. Under Første- og Anden Karl Gustav-krig mellem 1657 og 1660 havde han udlånt en masse penge til den danske stat og stod derfor bagefter som en af Kronens største kreditorer. Gælden blev til dels afbetalt ved at Henrik Müller overtog flere herregårde fra Kronen. Senere blev Henrik Müller atter frataget en del af sine herregårde i en kombination af manglende skattebetalinger og en dom for bedrageri.

Sønnen Frants Müller overtog Gundetved efter faderens død, men solgte gården til Bertel Jensen, som afhændede den til Axel Nielsen. Både Bertel Jensen og Axel Nielsen var personer af borgerlig herkomst.

I 1696 købte Brostrup Albertin Gundetved. Han var højesteretsadvokat og førte, kun 29 år gammel, i 1689 sag for Det Ostindiske Kompagni mod Axel Juel. Hans stil var meget dristig og voldsom, hvilket vandt ham Christian V (1646-1699) og offentlighedens støtte. Han blev herefter en stærkt efterspurgt advokat og kunne således gennem sin succes forøge sit gods, selvom det generelt var hårde tider for landbruget. I 1716 mistede han dog sin sagførerstilling, da han her kom i uoverensstemmelse med Frederik IV (1671-1730).

I 1710 havde Henrik Wigant Michelbecher købt Gundetved, som hans enke i 1720 solgte til Jacob Benzon for en meget lav pris. Jacob Benzon skulle senere gå hen og blive statholder i Norge. Jacob Benzon solgte i 1729 Gundetved til Frederik Adeler for lidt over det dobbelte af, hvad han selv havde betalt for gården. Herefter var Gundetved kendetegnet ved en række hurtige ejerskift indtil 1782, hvor Christian Andreas Selchau købte gården.

Christian Andreas Selchau stammede fra en indvandret tysk slægt, og hans far ejede herregården Benzonslund ved Ringsted. Christian Andreas Selchau havde tjent sine penge ved statsleverancer, og han tog sig godt af Gundetved, som han i 1799 gav dets nuværende navn, Selchausdal. I 1816 døde han, hvorefter enken Karen Kjær overtog Selchausdal indtil 1821, hvor sønnen Jens Christian Selchau overtog gården. Han døde dog allerede i 1829, hvorefter hans enke, Annette Christiane v. Herbst, blev boende på Selchausdal indtil 1842. Her giftede hun sig igen, og sønnen Christian Andreas Selchau fra det første ægteskab overtog herefter gården.

Christian Andreas Selchau var en flittig mand, og i 1893 døde han ugift med en stor formue. Selchausdal blev overtaget af hans søster, Michelle Christiane Selchau. På gården oprettede hun en stiftelse, hvor 12 gamle kvinder kunne bo. Da hun døde tilfaldt Selchausdal fætteren Gundo S. Vogt. Efter ham blev Selchausdal i 1940 overtaget af generalkonsul H.O. Lange, og efter hans død i 1961 arvede en fond Selchausdal.

Selchausdal er i 2021 ejet af Peter Vagn-Jensen.