Sædingegaard
Sædingegaard har været ejet af flere af Danmarks store adelsslægter, bl.a. Gøye og Rosenkrantz.
Sædingegaard har været ejet af Edward Tesdorpf, som var foregangsmand inden for det intensive landbrug
Ejerhistorie
Sædingegaard har eksisteret siden 1200-tallet, hvor gården var ejet af Kronen.
I sidste halvdel af 1300-tallet var gården en overgang pantsat til Benedikt Ahlefeldt, men gården blev indløst og kom umiddelbart efter 1400 til Margrethe I's (1353-1412) rigskansler Jens Svendsen Brims. Ved Brims' død i 1416 arvede hans søn gården, som han ejede indtil 1456, hvor Las Johansen overtog den.
I slutningen af 1400-tallet kom den lollandske adelslægt Gøye i besiddelse af Sædingegaard. Slægten ejede dog ikke Sædingegaard i mange generationer, da Else Madsdatter Gøye omkring 1500 bragte gården med ind i sit ægteskab med Erik Mogensen Mormand. Mormands efterkommere ejede gården indtil 1631, hvor Herlof Eriksen Mormand solgte gården til Palle Rosenkrantz. Som ung havde Rosenkrantz tilbragt flere år på dannelsesrejse i Europa og efter hjemkomsten erhvervede han store besiddelser på Lolland, herunder Sædingegaard og Krenkerup.
Ved Rosenkrantz' død i 1642 arvede hans datter Birgitte Rosenkrantz bl.a. Sædingegaard, som hun ved sit ægteskab i 1652 bragte til sin mand Christen Skeel fra Gammel Estrup. Birgitte Rosenkrantz og Christen Skeels søn Jørgen Skeel arvede Sædingegaard efter sine forældre, og han udviste - i modsætning til flere af godsets tidligere ejere - en stor interesse for dets drift. I 1695 døde Jørgen Skeel i en ung alder, hvorefter hans lollandske besiddelser tilfaldt hans unge enke Benedicte Margrethe Brockdorff.
Benedicte Margrethe Brockdorff solgte i 1699 Sædingegaard til sognepræsten Hans Mikkelsen Vinding, der dog allerede året efter solgte gården til Henning Ulrik von Lützow. Lützow opførte en ny hovedbygning på gården, inden han i 1722 døde og efterlod gården til sin søn Christian Frederik von Lützow. Christian Frederik von Lützows svigersøn overlod i 1784 Sædingegaard til sin nevø Hans von Krogh den Yngre. Bare fire år efter sin overtagelse af gården måtte Krogh den Yngre imidlertid sælge Sædingegaard, og den nye ejer blev den tidligere forpagter Christian Friderich Dall.
Dall var en fremsynet landmand, der lagde gårdens drift om efter det nylig indførte holstenske kobbelbrug. Hans søn Godske Hans Dall solgte i 1859 Sædingegaard til Wilhelm Tesdorpf fra den nærliggende herregård Gottesgabe. Vilhelm Tesdorpf solgte allerede i 1871 Sædingegaard videre til Edward Tesdorpf, som stammede fra en rig tysk familie. I 1840 havde Edward Tesdorpf købt Orupgaard på Falster, og i de følgende år erhvervede han mange andre gårde. Som ung havde Tesdorpf været i lære i Holsten, der på dette tidspunkt var førende inden for landbrugsdrift.
Hans bopæl forblev Orupgaard, der i hans tid som ejer blev kendt ud over landets grænser for sit mønsterlandbrug, men på alle sine gårde lykkedes det Edward Tesdorpf at forbedre driften markant.
Generelt spillede Edward Tesdorpf en stor rolle for Danmarks landøkonomiske foreningsliv og i perioden 1860 til 1888 var han tilmed præsident i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Ved hans død i 1889 blev Sædingegaard overtaget af Edward Tesdorpfs svigersøn Oscar Bruun, der i 1916 solgte gården til J. Nymann.
I 2021 er Sædingegaard ejet af Sven Nymann.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Under Henning Ulrik von Lützows ejerskab fik Sædingegaard en ny hovedbygning. Der findes ingen spor af denne bygning, som muligvis har været opført i barokstil.
I 1881 lod Edward Tesdorpf den nuværende hovedbygning opføre ved arkitekt H.C. Glahn. Denne bygning består af en hovedfløj, der afsluttes af to korte tværfløje. Hele anlægget er i én etage over en høj kælder og er opført i røde sten med mansardtag i skifer. På gårdsiden domineres hovedfløjen af et højt firkantet tårn, der rummer indgangspartiet. Mod haven i syd ligger en stor veranda.
I 1938 gennemgik hovedbygningen en ombygning og udvidelse ved arkitekt H.P. Mørck.
Hovedbygningen placerer sig tilbagetrukket fra vejen og et stykke fra gårdens avlsbygninger. Mod nord findes en stor åben plads med grønne arealer. En lang allé fører op til Sædingegaards mange bygninger, hvor hovedbygningen fungerer som centrum for det store, imponerende anlæg.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger avlsanlægget på begge sider af alléen, som fører op til anlæggets centrum, hovedbygningen. Avlsanlægget domineres af en stor T-formet bygning opført efter en brand i 1945.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (r.ed.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Sædingegaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Sven Nymann
Herregårdens størrelse
705 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 685 ha, skov 20 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Sædinge
Ejer
O. Brun, Hofjægermester
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
25.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
228800 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 220 køer, 50 kalve, 10 tyre, 36 heste, 12 føl, 14 får. Der sælges ca. 220 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 9 elev(er), 5 karl(e), 10 pige(r), 18 daglejer(e), 30 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Sædinge
Ejer
Pro. G. Dall
Herregårdens størrelse
55.41 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Sædinge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
33.02 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Halvdelen af gården er bortforpagtet, den anden hallvdel er bortforpagtet til 16 bønder.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 329
