Rynkebygaard

Ejerhistorie

I 1358 var Rynkebygaard ejet af Laurids Degn, men ellers er kilderne til gårdens historie i middelalderen sparsomme. Sankt Knuds kloster i Odense ejede imidlertid al jorden i byen Rynkeby på denne tid, og klostret ejede formentlig også Rynkebygaard.

Senere blev Rynkebygaard et kronlen, dvs. et len som ejedes af Kronen, men som blev forpagtet af en lensmand. I 1580 mageskiftede Frederik II (1534-1588) Rynkebygaard til fru Gedske Brockenhuus, der var enke efter Erik Bille, til gengæld for nogle besiddelser i Jylland. De sidste år inden sin død lå Gedske Brockenhuus i strid med sønnen Mogens Bille, men hun efterlod ikke desto mindre Rynkebygaard til ham.

Mogens Bille havde tjent som hofjunker og ægtede i 1585 Anne Huitfeldt, hvorefter han trak sig tilbage til sine gårde på både Fyn og Langeland. På grund af økonomiske vanskeligheder måtte han dog inden sin død sælge Rynkebygaard til Hans Lange. Langes arvinger solgte senere gården til Peder Thott, hvis søn Christen Thott rev gården ned og lagde dens bøndergods til sit fynske familiesæde, Boltinggaard.

Christens Thotts søn Henrik Thott overtog gården i 1636. Han havde - ligesom mange andre gårdejere - økonomiske problemer i 1650'erne, da landet var forarmet på grund af gentagen deltagelse i Trediveårskrigen (1618-48). Han måtte derfor pantsætte Rynkebygaard til Anne Lind i 1662. Da lånet ikke blev indfriet året efter, blev gården udlagt til Anne Lind, som lod to bønder bebo gården. I 1664 lykkedes det Henrik Thott at indløse gården ved hjælp af et lån fra tolderen i Assens, Christen Hansen. Blot et halvt år senere måtte Thott dog overlade Rynkebygaard til selv samme tolder, da han ikke kunne indfri gælden til ham.  

I 1669 købte Niels Banner Rynkebygaard. Allerede en måned efter måtte han dog pantsætte en del af gården til Jens Pedersen Phil. Året efter overtog Phil hele gården efter Banners død, da arvingerne ikke havde været i stand til at indfri hans pant. Phil fik i 1676 den fynske herregård Orelund af Christen Skeel fra Gammel Estrup og Sostrup på grund sin lange og tro tjeneste. Phil overlod derfor Rynkebygaard til sin datter Gertrud Phil og hendes mand Kjeld Pedersen Trane. Få år senere overdrog ægteparret imidlertid gården til hendes bror Axel Phil og svogeren, Niels Hansen.

I 1791 købte Henrik Gyldenstierne - som også ejede Boltinggaard, der var Thott'ernes tidligere familiesæde - Rynkebygaard. Hans enke Anne Helvig von der Kuhla solgte allerede i 1703 Rynkybygaard til Frederik Ahlefeldt fra Nordskov. Heller ikke hans enke beholdt imidlertid gården, som i 1713 blev solgt til Erik Jensen, der tidligere havde været forpagter på Ørritslevgaard.

Jensens enke Birgitte Jørgensdatter solgte i 1736 Rynkebygaard til oberstløjtnant Bielke Kaas, der allerede ejede Boltinggaard. Kaas gjorde Rynkebygaard til en mejerigård, og han lagde en del bøndergods under gården. I 1766 bestemte Kaas, at Rynkebygaard og Boltinggaard ved hans død skulle indgå i stamhuset Kaasenlund. Ved Kaas' død i 1773 arvede hans nevø general Hans Henrik von Eickstedt gårdene. Kort efter sin overtagelse måtte von Eickstedt optage et lån i ejendommene, og det planlagte stamhus blev derfor aldrig realiseret.

Von Eicksteds fætter Jørgen Huitfeldt Kaas overtog Rynkebygaard, som han i 1803 solgte til Hans Jørgen Hansen. Hansen var oprindeligt en fattig bødkersøn, der takket sit gode hoved og konjunkturerne blev både godsejer og justitsråd. Han ejede en del fynske herregårde og var på egnen kendt som en af tidens største godsslagtere. Han opkøbte ofte godser for at udstykke jorden og sælge den til højstbydende.

Hansen havde oprindeligt købt Rynkebygaard med henblik på at udstykke jorden, men han nedrev i stedet forpagterboligen og opførte en ny hovedbygning, hvorefter han solgte gården til forvalter Rasmus Rasmussen. Blot tre år senere solgte Rasmussen Rynkebygaard til ritmester Peder Urban Bruun, som udvidede og forskønnede haven, indhegnede markerne og udvidede hovedbygningen.

1820 overtog Johannes Nicolaj Schurmann Rynkebygaard, som da havde ni husmænd boende på godset. Det var midt under landbrugskrisen, hvilket Scurmann også fik at mærke. Han havde store økonomiske vanskeligheder og måtte give op, da ét af hans lån blev opsagt. Schurmann døde i 1834 som en næsten hjælpeløs og ussel indsidder, dvs. daglejer.

I 1846 blev Rynkebygaard købt af Peder Larsen Petersen, der senere også købte Ringe konge- og kirketiender, som hidtil havde hørt under Boltinggaard. Petersen ombyggede gården og udvidede dens arealer betragteligt. I 1887 solgte han imidlertid Rynkebygaard samt tiender til lensgreve Erik Schaffalitzky de Muckadell, hvis efterkommere ejede gården frem til 1929.

I 2021 er Rynkebygaard ejet af Claus Andersen.