Rosengaard
Rosengaards oprindelige navn var Kværkebygaard, men efter K. Tetz Rosengaard, der i 1414 kom i besiddelse af gården som lensmand, fik den sit nuværende navn.
I perioden mellem 1743 og 1796 var Rosengaard en del af baroniet Conradsborg sammen med gårdene Sørupgaard og Sandbygaard.
Rosengaards nuværende hovedbygning stammer fra 1869 og blev opført af ejeren Johannes Theodor Suhr.
Ejerhistore
I 1300- og 1400-tallet hørte hovedgården Kværkebygaard under Ringsted Kloster. Gården var i perioden mellem 1340 og 1346 forlenet til Niels Jensen Kværkby. Kværkeby var en større landsby med hele 30 bondegårde. Fra 1414 til 1420 var K. Tetz Rosengaard klosterets lensmand, hvorefter sønnen Jens Tetz Rosengaard havde gården i forlening til 1436. Herefter omtaltes den ofte som Rosengaarden.
Ved Reformationen i 1536 blev Ringsted Kloster overtaget af Kronen, da alt kirkeligt gods blev inddraget og klostrene nedlagt. Rosengaard fortsatte efter Reformationen som fæstegård under det kongelige len, Ringsted Kloster.
I 1662 overtog kongens køkkenskriver, Hans Olufsen, herregården Lellinge fra Kronen som betaling for en større gæld. Hans bror - hofslagteren - fik to år senere overdraget Ringsted Ladegaard, oprettet af det tidligere Ringsted Kloster. Bøndergårdene i landsbyerne Kværkeby, Kongsted og Vigersted blev dog udskilt og givet til Hans Olufsen. Rosengaard var da en stor bondegård på 30 tdr. hartkorn. Hans Olufsen døde i 1670, hvorefter enken og de øvrige arvinger solgte gården til Bolle Luxdorph i 1685.
Bolle Luxdorph forsøgte i 1693 at opnå hovedgårdsfriheder for Rosengaard, da han havde fået lagt fæstegårde med i alt 200 tønder hartkorn under gården og desuden mente at kunne dokumentere, at gården tidligere havde været adelig sædegård. Bevillingen blev dog ikke givet. Ved hans død er Rosengaard formentlig blevet arvet af datteren, Hedevig Ulrikke. Hun bragte den i 1713 ind i sit ægteskab med Adam Christoffer Knuth. Efter Hedevig Ulrikkes død blev Adam Christoffer Knuth gift med Ide Margrethe Reventlow. Adam Christoffer Knuth døde i 1736, men enken Ide Margrethe Reventlow sad som gårdens ejer indtil 1743, hvor hun oprettede baroniet Conradsborg for sønnen Conrad Ditlev Knuth. Baroniet omfattede desuden herregårdene Sørupgaard og Sandbygaard.
Conrad Ditlev Knuth fik en strålende karriere inden for hoffet og opnåede både titlen som ridder, gehejmeråd og kammerherre. I 1784 overdrog Conrad Ditlev Knuth baroniet Conradsborg til sønnen Adam Christoffer Knuth. Den nye ejer havde dog svært ved at styre gårdenes drift, og baroniet kom ind i en dårlig økonomisk periode. Conrad Ditlev Knuth opfordrede sin søn til at sælge baroniet, men Adam Christoffer Knuth ønskede i stedet at foretage forbedringer i driften. Derfor påbegyndte han en udskiftning af gårdenes jorde, hvilket dog indebar store omkostninger. I 1796 blev far og søn enige om at sælge baroniet. Conradsborg blev ophævet og erstattet af en fideikommiskapital. Rosengaard blev i 1797 solgt på auktion til Lars Lassen.
I 1806 solgte Lars Lassen Rosengaard til Peter Octavius Andersen. I 1816 blev gården købt af løjtnant Pingel, der i 1832 videresolgte Rosengaard til Johan Frederik Hilarius Kalkau.
I 1866 blev Rosengaard købt af Johannes Theodor Suhr. På dette tidspunkt var størstedelen af det tilhørende fæstegods solgt fra. Johannes Theodor Suhr døde i 1888, hvorefter sønnen af samme navn arvede gården. Efter hans død i 1920 beholdt enken Eva Suhr gården i en årrække. I 1933 overtog sønnen Erik Suhr Rosengaard.
Rosengaard har siden 1968 fungeret som interessentskab. Fra 2006 har herregården været drevet af Niels Christian Engelsborg Voss.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I 1755 blev Rosengaards hovedbygning beskrevet som en "slet Bygning, undtagen en Længde, som er Stuehuset, der er af Bindingsværk med Mur". I 1809 bestod hovedbygningen af et trefløjet anlæg med engelske vinduer og hollandske døre.
I 1869 opførte Johannes Theodor Suhr gårdens nuværende hovedbygning, som består af én hovedfløj samt to fritliggende sidefløje. Bygningen er i én etage og har gennemgående tårnagtig frontspids. Bygningen er opført i gule sten og har tegltag.
I 1941 blev der foretaget en gennemgribende modernisering af både eksteriør og interiør.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
I 1869 opførte Johannes Theodor Suhr desuden en avlsgård. Denne avlsgård består hovedsageligt af grundmur med eternittag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rosengaard
Region og kommune
Sjælland - Ringsted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Niels Christian Engelsborg Voss og Helle Engelsborg Olsen
Herregårdens størrelse
173 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 120 ha, eng 44 ha, skov 9 ha, forpagtet 20 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Kværkeby
Ejer
Johannes Theodor Suhr
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
190000 (kr)
Ejendomsskyld skov
143000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 38 kalve, 2 tyre, 13 heste, 4 føl, 24 får.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Under Godset Rosengård hørte samlet: 11 tdr. htk. bøndergods, 3.3 tdr. htk. arvefæstegods, 679 tdr.l. skov (23.3 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 594500 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Kværkeby
Ejer
Pro. Hilarius Kalkau
Herregårdens størrelse
37.81 htk
Skovskyld
10.12 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.44 htk
Bemærkninger om godset
Nævnes ikke som hovedgård i oversigten.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Kværkeby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
20.00 htk
Skovskyld
2.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
183.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Hvgd htk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
