Rørbæk (Fyn)

Ejerhistorie

Slægten Qvitzow stammede fra Tyskland og kom til Danmark i midten af 1300-tallet. Godt to hundrede år senere blev slægten knyttet til Rørbæk, da Henning Jensen Qvitzow overtog Rørbæk. Hans besiddelser lå egentligt på Sjælland, men i kraft af sit ægteskab med Mette Clausdatter Bølle fik han først skøde på Sandager og senere også på Rørbæk.

Ægteparrets søn Didrik Henningsen Qvitzow arvede Rørbæk i 1535 efter sin fars død. Han var gift med Mette Erikdattter Hardenberg og var således svoger til den senere rigshofmester Eiler Hardenberg. Under Grevens Fejde (1534-36) styrede Qvitzow på svogerens vegne Roskildebispens borg Dragsholm, som han efter Christian III's (1503-1559) sejr måtte overgive borgen til kongens mænd. Quitzow fik ingen børn, og Rørbæk overgik derfor til nevøen Henning Jørgensen Qvitzow, som i forvejen besad Sandager.

Trods Didrik og Henning Qvitzows ægteskaber med nogle af de mest fremtrædende og betydelige fynske slægter - henholdsvis Hardenberg og Rønnow - markerede ingen af de to mænd sig på den storpolitiske scene. Henning Qvitzow fik dog en beskeden rolle i Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) mellem Danmark-Norge og Sverige, hvor han fungerede som proviantmester på Fyn.

Henning Qvitzow fik syv børn i sit første ægteskab, men alle døde som børn. I sit andet ægteskab med Birgitte Rønnow fik han 13 børn, hvoraf fem døde som børn, mens en sjette søn aldrig hjemvendte fra Frankrig. Af de resterende børn blev det sønnen Christen Henningsen Qvitzow, der overtog Rørbæk og også fik del i Sandager.

Christen Quitzow havde studeret i udlandet, men gik forinden på Herlufsholm Skole, hvor han efter sigende havde friet til Margrethe Justdatter Høeg, som var i huset hos Birgitte Gøye. Da han vendte hjem fra udlandet fandt han og Margrethe atter sammen, og de giftede sig i 1580. Ingen af parrets børn overlevede forældrene, og efter Margrethe Høegs død overgik Rørbæk derfor til hendes nevø, Gregers Styggesen Høeg Rørbæk.

Gregers Høeg var gift med Lisbet Markorsdatter Rodsteen, og parret ejede en række gårde. Høeg kom imidlertid i pengenød, og han måtte pantsætte flere af sine besiddelser inden sin død. Nordøstfyn, hvor Rørbæk ligger, blev hærget voldsomt under Svenskekrigene, og det var derfor en fattig gård, som sønnen Jens Høeg overtog efter forældrenes død.

Jens Høeg havde i 1660 deltaget i det rigsdagsmøde, hvor enevælden blev indstiftet. Trods hans politiske position, var han imidlertid ikke i stand til at rette op på gårdens økonomisk situation. I 1691 måtte han opgive, og Rørbæk blev solgt til regimentskvartermester ved den kongelige livgarde Hans Mortensen Møller.

Med Møllers overtagelse af Rørbæk slutter den gamle adels tid på Rørbæk, hvorefter borgerlige slægter tog over. Møllers enke, Margrethe Eilers, overtog gården efter sin mand, men af økonomiske årsager var sønnen Jens Møller nødsaget til at sælge Rørbæk efter hendes død i 1728.

De nye ejere var Otto Jacobsen og sognepræsten Claus Hansen Wedel, der købte Rørbæk i fællesskab. Få år efter blev Jacobsen, som oprindeligt var ridefoged, imidlertid godsets eneejer. Jacobsen, der tog navnet Engelsted til sig få år før sin død, efterlod Rørbæk til sønnen Maltha Ulrich Engelsted.

Maltha Engelsted var uddannet landmand og var forpagter på Glorup. I 1754 blev han udnævnt til kancelliråd, og i 1759 købte han den nærliggende herregård Risinge, som var en smule mindre end Rørbæk. Efter hans død styrede enken Elisabeth Birgitte Lund Rørbæk og Risinge, indtil sønnen Otto Jacob Engelsted blev myndig og kunne overtage gårdene.

Otto Jacob Engelsted sluttede i 1792 en hoverioverenskomst med sine bønder, herunder de omkring 26 hoverigårde, der hørte under Rørbæk. Foruden selve fæstegårdene omfattede Rørbæk gods på dette tidspunkt en skov, en vejrmølle og 51 husmændssteder. Trods overenskomsten blev Rørbæk imidlertid fortsat drevet ved hoveri indtil 1800-tallet. Engelsted døde i 1820 midt under landbrugskrisen, og enken Marianne Catrina Wederkinch måtte sælge Risinge, men overlod Rørbæk til sønnen Maltha Ulrich Engelsted.

Maltha Engelsted døde i 1864, og Rørbæk overgik til hans barnebarn jægermester Rudolph Henry Maltha Wright-Engelsted. Rørbæks bøndergods var blevet frasolgt i første halvdel af 1800-tallet, men da Wright-Engelsted døde i 1894 og overlod Rørbæk til sin enke Cecilie Sophie Amalie Albertine von Eyben, var gården stadig en anselig ejendom. Efter enkens død i 1913 blev datteren Frederikke Caroline Rudolphine Cecilie Wright-Engelsted Rørbæks nye ejer.

Frederikke Wright-Engelsted døde i 1924, og dermed endte slægtens næsten 200 år lange tilknytning til Rørbæk. Hendes arvinger solgte gården til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter. Baroniet Scheelenborg købte en stor del af jordtilliggendet, og ved gennemførelsen af lensafløsningen i 1925 blev en stor del af denne jord udstykket. Således blev der oprettet 22 selvstændige husmandsbrug, mens hovedparcellen blev købt af Niels Mølgaard.  

Rørbæk ejes fra 2023 af Frejas Have, der er et socialpædagogisk opholdssted for piger og unge kvinder.