Rønnovsholm

Ejerhistorie

Rønnovsholm opstod som mange andre danske godser af en nedlagt landsby. Landsbyen Tjæret nævnes første gang 1430 og bestod da af fem gårde. Landsbyen hørte under nonneklosteret Vrejlev Kloster, hvis besiddelser blev administreret af biskoppen i Børglum. I 1536 pantsatte den berømte biskop Stygge Krumpen og prior Anders i Børglum Tjæretgaard til Niels Lauritsen. Samme år blev al kirkeligt gods inddraget under Kronen i forbindelse med Reformationens indførelse. Kronen ejede nu gården og har formentligt siden indløst pantet hos Niels Lauritzen.

Frederik II (1534-1588) byttede i løbet af sin regeringsperiode meget krongods med det formål at få Kronens besiddelser bedre fordelt blandt få større herregårde. Tjæret indgik i 1575 i en sådan byttehandel, hvor landsbyen blev overtaget af Jens Bille. Det var imidlertid først og fremmest Vrejlev Kloster - efter Reformationen omdannet til almindelig herregård - som Jens Bille var interesseret i. Meget tyder på, at Tjæret blot fulgte med i handlen, muligvis som fæstegårde knyttet til Vrejlev Kloster.

Jens Bille og Frederik II var gode venner, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at kongen i 1559 lod Jens Billes og Karen Rønnovs bryllup afholde med pomp og pragt på Nyborg Slot. Jens Bille var en dygtig godsejer og besad således flere godser i Skåne. Endvidere spillede han en betydelig politisk rolle under Den Nordiske Syvårskrig, da han her var lensmand på Gotland.

Jens Bille døde samme år, som han erhvervede sig Vrejlev Kloster og Tjæret. Hans enke overtog herregården og dermed ejerskabet til Tjæret. Hun nedlagde landsbyen og oprettede en herregård som sit enkesæde, hvilken hun gav navnet Rønnovsholm efter sin fædrene slægt. Efter hendes død blev gården overtaget af sønnen Erik Bille, der ejede den frem til sin død i 1600. To andre sønner overtog Vrejlev Kloster.

Erik Billes enke, Mette Banner, giftede sig senere med Jørgen Kaas, der således blev Rønnovsholms nye ejer. Han solgte i 1620 gården til Niels Lange, der efterlod den til sin søn, Christen Nielsen Lange, der døde i 1658, hvorefter den overgik til hans søn, Niels Christensen Lange.

Niels Christensen Lange kom imidlertid i økonomiske vanskeligheder i de hårde år efter Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660). Dette medførte, at han optog så store lån, at han i 1668 måtte pantsætte Rønnovsholm til enken Dorte Daa.

I 1675 overdrog Dorte Daa pantebrevet til sin svigersøn, Peder Juel. Han ejede i forvejen Vrejlev Kloster, og den gamle forbindelse blev dermed genskabt - men nu med Rønnovsholm som en selvstændig herregård. Peder Juel døde imidlertid allerede i 1676, hvorefter hans enke, Helvig Krabbe, sad på begge godser frem til sin død i 1697. Hendes godser blev herefter delt mellem hendes fem døtre, Ide Dorothea, Catharina Marie, Sophie Kirstine, Ingeborg og Elisabeth Juel, hvoraf Catharina Marie Juel i 1702 udkøbte sine medarvinger og blev eneejer af Rønnovsholm. Ide Dorothea og Ingeborg forblev ugifte og overtog Vrejlev Kloster.

Catharina Marie Juel bragte ved ægteskab gården til sin mand, Georg von Møsting. Efter hendes død i 1712 flyttede enkemanden ind hos sine to svigerinder på Vrejlev Kloster. Han testamenterede al sin ejendom til Ingeborg Juel, som således i 1720 blev ejer af Rønnovsholm.

Ingeborg Juel døde i 1728, hvorefter både Vrejlev Kloster og Rønnovsholm blev arvet af hendes niece, Hedevig Vind, der med sit ægteskab i 1734 bragte den til Johan Ludvig Holstein-Ledreborg. Han solgte den i 1742 til CL. E. Ermandinger, der var Rønnovsholms ejer frem til sin død i 1755.

Chr. Carl Gabel var gift med en af Ermandingers mange efterkommere og blev eneejer ved at udkøbe de øvrige arvinger. Han solgte i 1774 både Rønnovsholm og Vrejlev Kloster, men ikke til samme køber.

Rønnovsholm blev erhvervet af Ditlev Henrik Illum, der allerede i 1777 solgte gården til Erik Wilsbech, som i 1801 solgte den videre til Jeppe Bartholin Sommer. Han ejede imidlertid kun gården til 1804, hvor den blev købt af Thomas Wissing, som var steget fra meget beskedne kår til at blive borgmester i Viborg. Rønnovsholm videresolgte han efter kun to år til Adam Ludvig Moltke.

Adam Ludvig Molkte døde i 1810, hvorefter Rønnovsholm på auktion blev erhvervet af Chr. Lychegaard. I 1823 blev gården igen solgt på auktion, denne gang til Peder Zeuthen Bruun. Han solgte fæstegårdene til bøndernes selv og afstod herefter selve hovedgården til Peter Lassen.

Peter Lassen overdrog i 1855 gården til Sophie Elisabeth Zahrtmann, der ejede den frem til sin død i 1858. I 1861 overgik den til hendes datter, Elisabeth Zahrtmann, der i 1870 solgte den til Koch, I. Færch og Fr. Behrens, hvoraf sidstnævnte i 1872 blev eneejer.

Rønnovsholm arvedes i 1888 af Behrens's søn, Fr. E. A. Behrens, der ejede den frem til sin død i 1902, hvorefter hans enke, Augusta Behrens, overtog den og begyndte at udstykke jorden. Gården var herefter karakteriseret ved nogle hurtige ejerskift, indtil Chr. Konnerup i 1915 købte den.

Chr. Konnerup ejede Rønnovsholm frem til 1941, hvor gården blev købt af Aage Foss-Petersen, der igen i 1952 videresolgte den til Niels Aage Christensen. Han afhændede allerede to år senere gården til Valdemar Petersen, som året efter solgte den til Holger Kirketerp Nielsen og i 2024 ejes den af efterkommeren Holger Kirketerp.