Rønnebæksholm
I en periode på næsten 200 år var Rønnebæksholm krongods.
Rønnebæksholm har været ejet af N.F.S. Grundtvigs anden hustru, Ane Marie Elise Carlsen.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1734, men blev ombygget i 1841 og igen mellem 1889 og 1890.
Til Rønnebæksholm hører en stor, parklignende have.
Ejerhistorie
Herregården Rønnebæksholm har eksisteret siden begyndelsen af 1300-tallet, hvor gården var ejet af lavadelsslægten Due. I 1321 kom Rønnebæksholm til slægten Moltke, hvor Fikke Moltke i 1399 afstod gården til Margrethe I (1353-1412). I de følgende næsten 200 år var Rønnebæksholm krongods, der blev forlenet til lensmænd fra Danmarks adelsslægter.
I 1571 skænkede Frederik II (1534-1588) Rønnebæksholm til diplomaten Caspar Paslick. Adelsmanden Caspar Paslick var født i Pommern, men efterhånden fik han stor indflydelse i dansk tjeneste som kongelig råd. Han blev efterfulgt af sin søn, Frederik Paslick, og dennes søn, Knud Paslick, der lidt efter lidt mistede slægtens gods på egnen. I 1646 solgte Knud Paslick Rønnebæksholm til Edel Urne, der efterlod gården til sin søn, Niels Mund. Da Niels Mund døde som en 80-årig olding i 1723, blev Rønnebæksholm overtaget af Niels Vind, der i 1727 solgte gården på auktion til Johan Rantzau Mund. Straks efter blev Rønnebæksholm overtaget af Christoffer Tage.
Christoffer Tage var Rønnebæksholms første borgerlige ejer. Det lykkedes ham at forbedre gårdens jorder og istandsætte dele af hovedbygningen. Derudover udvidede han Rønnebæksholms jordegods ved køb af spredt liggende fæstegårde, som han lagde ind under godset. I 1750 solgte Christoffer Tage Rønnebæksholm til Jens Müller, der døde bare tre år efter sin overtagelse af gården. Enken Barbara Marie Munthe bragte ved nyt ægteskab Rønnebæksholm til Christian Walterstorff.
Efter at have været ejet af først Carl Juel og dernæst Peder Collet kom Rønnebæksholm i 1763 til Johan Collet. Han var kendt som en dygtig godsejer, der tilmed var afholdt af bønderne. I 1777 kom gården til Magnus Beringskiold, der modsat Johan Collet var kendt som en politisk intrigant og en bondeplager. Fra 1781 var Magnus Beringskiold tilmed statsfange.
I 1782 solgte Magnus Beringskiolds hustru, Marie Christine von Cappelen, Rønnebæksholm til sønnen Ditlev de Beringskiold, der året efter blev adlet under navnet Wedelssparre for tro tjeneste i det enevældige system. Efter at have været ejet af slægten Moltke kom Rønnebæksholm i 1840 i Harald Tofts eje. Allerede året efter sin overtagelse af Rønnebæksholm døde Harald Toft imidlertid, men inden sin død nåede han at udvide gårdens jordbesiddelser og afskaffe hoveriet. Hoveri var det arbejde, som fæstebønderne var forpligtet til at udføre som betaling for fæstegården.
Efterfølgende overtog hans enke, Ane Marie Elise Carlsen, gården. Ti år efter sin første mands død giftede Ane Marie Elise Carlsen sig med præsten og forfatteren N.F.S. Grundtvig. I samme ombæring overlod Ane Marie Elise Carlsen Rønnebæksholm til datteren Haralda Toft, der senere blev gift med Peter Ferdinand Collet, hvorved Rønnebæksholm for anden blev kom i denne slægts besiddelse.
Peter Ferdinand Collets søn, Holger Peter Harald Collet, overtog i 1896 gården, som han herefter ejede helt frem til 1942.
Rønnebæksholm er i 2021 ejet af Næstved Kommune og fungerer som et kunst- og kulturcenter.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning erstattede et tidligere firefløjet anlæg, hvoraf den nordlige fløj skal have været meget gammel. Daværende ejer Harald Toft ombyggede gården i 1841, hvor nordfløjen blev revet ned og sydfløjen fik sit nuværende langstrakte udseende. Ombygningen mellem 1889 og 1890 bevirkede, at de to ældre sidefløje af bindingsværk blev nedrevet samtidigt med, at der blev opført nye sidefløje i grundmur med takkede gavle.
Rønnebækholms hovedbygning fremstår i dag således som et smukt trefløjet anlæg i en etage med frontspidser. Murene fremstår hvidpudsede med kamtakkede gavle, mens tagene er belagt med rødt tegl. Hovedbygningen placerer sig midt i den parklignende have nord for de fleste af Rønnebæksholms avlsbygninger. I midten af de tre fløje findes en stor gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Rønnebæksholm placerer sig hovedsageligt et stykke syd for hovedbygningen. Avlsgården er opført i 1889 i grundmur med tegl- og eternittag. Senere er flere avlsbygninger kommet til.
I haven på Rønnebæksholm findes en tårnpavillon i renæssancestil fra 1852. Denne blev bygget til N.F.S. Grundtvig som et fristed, hvor han kunne trække sig tilbage under sine ophold på gården.
Fredningsstatus 2021: Pavillonen fra 1852 er fredet.
Kulturmiljø
Ved Rønnebæksholm er en mindestøtte rejst i 1855 for Ane Marie Elise Carlsen, der var gift med N.F.S. Grundtvig.
Tidligere fandtes der flere grave rundt om Rønnebæksholm. Nogle af disse blev tørlagt under Ditlev de Beringskiolds ejerskab. Endvidere forsynede Ditlev de Beringskiold Rønnebæksholms store, parklignende have med talrige frugttræer. Haven rummer herudover flere flotte alléer af både kastanje og lind.
I kulturmiljøet nær Rønnebæksholm findes flere store skove. I Fruens Plantage er der rejst en mindestøtte til minde om fæsteafløsningen på Rønnebæksholm. Derudover findes der flere fredede oldtidsminder i området.
Litteratur
Bojsen-Møller, Jutta: Grundtvig og Marie, en fortælling fra Rønnebæksholm. Næstved 2007.
Erichsen, John: Miniatureslottet i herregårdsparken. Grundtvigs digterværksted på Rønnesbæksholm. Forlaget Historismus 2011.
Erichsen, John: Rønnebæksholm - en herregård ved Næstved, Næstved Kommune 2002
Erichsen, John og Luise Skak-Nielsen: Rønnebæksholm. Landskab, bygninger,
ejere, Næstved Kommune 2002 (udstillingskatalog).
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:1 - Præstø Amt. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rønnebæksholm
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Offentlig adgang mod entré
Ejer
Næstved Kommune
Herregårdens størrelse
4 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Park/have 4 ha
Funktion
Museum og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, roennebaeksholm.dk
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Rønnebæk
Ejer
Holger P.H. Collet
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
521000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 150 køer, 50 kalve, 5 tyre, 24 heste, 4 føl, 5 får. Der sælges ca. 20 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 7 elev(er), 1 karl(e), 4 pige(r), 17 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Rønnebæk
Ejer
Frøken Haralde Tofte
Herregårdens størrelse
71.96 htk
Skovskyld
1.00 htk
Mølleskyld
2.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
182.73 htk
Arvefæstegårde
38.62 htk
Leje- og tyendehuse
16.38 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Rønnebæk
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
27.63 htk
Skovskyld
1.83 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
229.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 119. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
