Rødslet
Rødslet blev nedrevet og nedlagt i 1940.
Rødslet kendes fra middelalderen, men blev først oprettet som herregård efter reformationen. Den blev nedlagt, da dets bygninger blev revet efter den tyske besættelse af Danmark i 1940. Formålet var, at området skulle bruges til at udvide Aalborg Lufthavn.
Hovedbygningen var en trelænget bygning opført gennem forskellige perioder. Den var opført delvist i grundmur og delvist i bindingsværk og var præget af en ombygning fra 1732.
Ejerhistorie
Rødslet kendes fra middelalderen og hørte da under Børglum bispestol. På dette tidspunkt var Rødslet en bebyggelse bestående af en større gård samt nogle bol og huse. Efter reformationen i 1536 kom dette, sammen med Børglums øvrige gods, til kronen, hvoraf dele heraf i 1540 blev afstået til Peder Ebbesen Galt. I 1579 kom det resterende gods til sønnen Anders Pedersen Galt.
Godslev Bugge, der var lensmand på Børglum Kloster, blev sidenhen ejer, muligvis i 1582, og det var ham, der oprettede Rødslet som herregård. Efter hans død i 1622 blev Rødslet overtaget af datteren Dorthe Budde, og i 1624 solgte hun halvdelen af gården til Gude Galde. Da han døde i 1626, overtog enken Helvig Marsvin hans part, og i 1633 købte hun også den anden halvpart.
I 1648 blev Rødslet arvet af datteren Karen Gudesdatter Galde, men allerede året efter i 1649 mageskiftede hun den med Frans Lykke, som ejede den til sin død i 1655, hvorefter den kom til datteren Christence Lykke. Efter hendes død i 1665 fik ægtemanden Fr. v. Arenstorff kongelig bevilling til at skøde Rødslet, og den blev nu købt af Thøger Lassen.
I 1689 arvede sønnerne Peder Thøgersen Lassen og Laurits Thøgersen Lassen Rødslet, og i 1693 udkøbte førstnævnte sin broder. Peder Thøgersen Lassens blev adlet i 1731 under navnet de Lasson, og i 1732 lod han hovedbygningen ombygge både udvendigt og indvendigt i tidens barokstil. Ligesom sin far havde gjort, udvidede han godset ved at opkøbe fæstegods. To år efter sin død i 1737 var godset på 294 1/8 tønder hartkorn.
Efter Peder Thøgersen Lassens død besad først enken Anne Lasson Rødslet og derefter sønnen Mads (Mathias) Lasson, men ved sidstnævntes død i 1756 røg gården ud af familiens eje. I stedet var det Jens Jakobsen Gleerup, der blev ejer af Rødslet til sin død i 1799. Han tilkøbte også større mængder af fæstegods, der i hans ejertid under steg markant til 505 tønder hartkorn. Efter ham ejede flere efterkommere frem til 1820 Rødslet under en række hurtige ejerskifte, hvorefter den blev købt af Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt.
I 1831 blev Rødslet købt af J. Rahbeck og Morten Larsen, hvor sidstnævnte kort efter blev eneejer. Efter ham gik den til datteren Mathilde Christiane, der bragte gården til sin ægtemand Wener v. Undall. Under ham blev stort set alt fæstegods solgt fra til selveje. Han opførte to forpagtergårde, Grønslet og Nyborg, og han genopførte Rødslets ladegård efter en brand i 1864.
Rødslet havde flere, skiftende ejere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. I 1932 blev den købt på auktion af Carl Nielsen, der frasolgte 201½ tønder land til Aalborg Kommune, der i 1938 lod en lufthavn anlægge på Rødslets marker. Gården havde kun 3 tønder land tilbage, og Rødslet blev nu indrettet til sommerrestauration.
Som et væsentligt element i den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 blev Aalborg Lufthavn indtaget. Rødslet blev i den forbindelse også overtaget af den tyske værnemagt, der ønskede at udvide af lufthavnen. I løbet af sommeren 1940 blev alle Rødslets bygninger revet ned, haven blev fjernet og voldbanken og gravene blev planeret og tildækket.
Inden nedrivningen af Rødslets bygninger havde Aalborg Historisk Museum fået tilladelse til at nedtage noget af hovedbygningens interiør, herunder vægmalerier fra riddersalen, som derefter blev fragtet til museet.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Rødslets hovedbygning, der blev nedrevet i 1940, var et trefløjet anlæg, der var blevet opført og ombygget gennem forskellige tider. Den nordlige sidefløj, der var opført i bindingsværk, menes at have været ældst, men gennemgik dog en ombygning i 1700-tallet. Den sydlige sidefløj var ligesom nordfløjen også i bindingsværk med hvælvede kældre og var formentlig fra renæssancen.
Midterfløjen var også bygningens hovedfløj og stod i grundmur. Den blev ombygget i 1732 i barokstil, hvor den fik en svungen kvistgavl, et tårnur og fast vinduesinddeling. I midterfløjen var en riddersal, som var indrettet med panelværk og stuk samt væg- og loftsmalerier på lærred fra barokken. Dele af riddersalens dekorationer, herunder vægmalerier, blev sammen med paneler og tapeter fra et værelse i nordfløjen og to låger af smedejern fra renæssancen fragtet til Aalborg Historiske Museum, inden bygningen blev revet ned i 1940.
Fredningsstatus: Hovedbygning nedrevet.
Rødslets avlsgård lå i forlængelse af hovedbygningen på selve voldstedet med grave omkring. Avlsgården blev i 1940 revet ned sammen med herregårdens hovedbygning.
Fredningsstatus: Avlsgård nedrevet.
Kulturmiljø
Der er i dag ingen umiddelbare spor efter Rødslet i det omgivende kulturmiljø, da det tidligere Rødslet og dets jorder og kulturmiljø nu er en del af Aalborg Lufthavn.
Til Rødslet var der en have øst for hovedbygningen. I haven stod en dekorativ ruin af munkesten, som antages at være hentet til Rødslet under Godslev Buddes ejertid (ca. 1582-1622) fra Børglum Kloster, hvor han var lensmand. I forbindelse med nedrivningen af Rødslet kom 30 tilhugne romanske granitsten til Aalborg Historiske Museum, men blev sidenhen afgivet til Børglum Kloster.
200 meter sydøst for Rødslet lå en firkantet voldbanke, og som i forbindelse med den tyske værnemagts nedrivning af Rødslet blev tildækket. Det menes at have været det ældre Rødslet, der blev nedbrændt under Grevens Fejde (1534-1536).
Litteratur
Bobé, Louis m.fl.: Danske Herregårde ved 1920. København 1923.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
"Aalborg Historiske Museum under besættelsen: ”Besøgende fjærnes strax”", på nordjyskemuseer.dk
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rødslet
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Jagt/jagtudlejning, museum, social- og sundhedsinstitution og kaserne
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Herregård nedrevet
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Aalborg - Kær - Vadum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
Ingen oplysninger
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld skov
Ingen oplysninger
Drift
Ingen oplysninger
Folkehold
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Aalborg - Kær - Vadum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
Ingen oplysninger
Mølleskyld
Ingen oplysninger
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
Ingen oplysninger
Arvefæstegårde
Ingen oplysninger
Leje- og tyendehuse
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Aalborg - Kær - Vadum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
Ingen oplysninger
Mølleskyld
Ingen oplysninger
Tiende
Ingen oplysninger
Fæstegods
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
