Risinge
Risinge opstod som en landsbyhovedgård.
Gården fik først hovedgårdsstatus efter enevældens indførelse.
Risinge hovedgård har et karakteristisk firkantet tårn tegnet af den danske arkitekt Anton Rosen.
I 1953 blev avlsbygningerne nyopført syd for hovedbygningen.
Ejerhistorie
Risinge var oprindelig blot én af flere gårde i landsbyen Risinge. Såvel Kronen som Christoffer Ulfeldt ejede gårde i landsbyen, men den første kendte ejer, der kan knyttes til herregården Risinge, var Jens Madsen Rosenberg.
Rosenberg, der senere blev borgmester i Nyborg, ejede en del jord i landsbyen, endnu før han i 1661 overtog Kronens to gårde. Mellem 1661 og 1664 oprettede han med udgangspunkt i disse jorde herregården Risinge, som efter hans død i 1689 blev arvet af svigersønnen Thomas Købke.
Efter Købkes død var gården delt på flere hænder, indtil Pernille Thomasdatter Købkes anden ægtemand Poul Pedersen Bagger udkøbte hustruens medarvinger. I 1719 fik han indløsningsretten ophævet, således at Kronen ikke længere havde ret til at kræve gården tilbage.
I 1756 blev Risinge solgt på auktion til Maltha Ulrich Engelsted, der i forvejen ejede den nærliggende herregård Rørbæk. De to gårde havde samme ejer frem til 1823, og i denne periode undergik landbruget store reformer. Fra og med 1770'erne tog udskiftningen fart. Mens landsbyens jorde tidligere blev dyrket i landsbyfællesskabet, blev den enkelte bondes jord nu samlet, og hans gård blev flyttet fra landsbyen ud til den nye jord.
Denne udskiftning fandt også sted på Risinge, hvor ejeren Otto Engelsted i 1792 indgav en deklaration, hvori der stod, at han og bønderne på Risinge frivilligt var blevet enige om en omfordeling af markerne. Efter Engelsteds død i 1820 solgte enken, Marianne Catrina Wederkinch, i 1823 gården, som i løbet af 1900-tallet havde en række skiftende ejere.
Gården blev i 1929 købt af Oluf Bille-Brahe fra Fraugdegaard, hvis efterkommere endnu ejer gården. I 2021 ejes Risinge af Charlotte Bille-Hasselstrøm.
Hovedbygning
Risinges hovedbygninge er et trefløjet anlæg, hvis ældste elementer blev opført af Hugo Praëm omkring 1750. Den karakteristiske hovedbygning er opført i bindingsværk og består af en lang hovedfløj og to kortere, asymmetriske sidefløje, der blev opført omkring 1850.
Mod gårdsiden har hovedbygningen en dobbelt frontispice, hvoraf den nordligste blev opført i 1933, da hovedbygningen blev renoveret. Bygningens store karakteristiske, firkantede tårn mod havesiden blev ligeledes opført i 1903. Tårnet er tegnet af Anton Rosen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1953 besluttede ejeren Jørgen Christian Bille-Brahe at opføre en ny moderne avlsgård. Avlsgården, der blev tegnet af arkitekt A. Wagner Smitt, blev opført 1954-1955 i røde mursten syd for hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Risinge
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Charlotte Bille-Hasselstrøm
Herregårdens størrelse
206 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 148 ha, eng 28 ha, skov 30 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Sameje med Fraugdegaard
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Flødstrup
Ejer
R. Kattrup
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
206600 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 40 kalve, 6 tyre, 15 heste, 12 føl, 5 får. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 2 karl(e), 3 pige(r), 6 daglejer(e), 9 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Flødstrup
Ejer
Enkemadam B. Fog
Herregårdens størrelse
28.91 htk
Skovskyld
0.29 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
1.52 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.80 htk
Bemærkninger om godset
Står som avlsgård hos bergsøe (SLETTES?)
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Flødstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
32.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 6, s 816