Restrup

Ejerhistorie

Restrups ældste ejerhistorie er meget dunkel og utydelig. Denne usikkerhed skyldes for det første det forhold, at Restrup oprindelig var en landsby, hvilket betød, at flere gårde gik under betegnelsen Restrup. For det andet var der indtil 1508 flere, der havde pant i gården, som således ikke var tilskrevet én person.

Restrup kan altså sættes i forbindelse med flere ejere, hvoraf slægten Skadeland med sikkerhed var iblandt i sidste halvdel af 1400-tallet. I 1508 blev gården solgt til Niels Clementsen, som døde i 1518, hvorefter Kronen beslaglagde alt hans gods.

Dette blev dog tilbageleveret året efter af Christian II (1481-1559) til hans enke, Anne Mikkelsdatter, hvis datter, Kirsten Nielsdatter, i 1526 bragte Restrup til sin mand Christen Harbou. Han kunne dog ikke få bekræftet Restrups skattefrihed og adelige privilegier. Han måtte således gennem en stor og dyr retssag, som først i 1542 faldt ud til hans fordel. Spørgsmålet om Restrups herregårdsprivilegier skulle blive et tilbagevendende tema i gårdens historie.

Efter hans død arvede sønnen, Jørgen Harbou, gården. Han døde i 1609, hvorefter hans søn Otto Harbou, overtog Restrup. Under Otto Harbous ejerskab blev dele af gården afhændet, hvilket betød, at sønnen, Niels Harbou, ikke kunne overtage gården som eneejer efter sin fars død.

Niels Harbous svigerfar Laurids Lunov må på dette tidspunkt have erhvervet part i Restrup, som han ved sin død havde givet videre til sin enke Else Kragh og sine tre sønner. Niels Harbou formåede blot at udkøbe sin svigermor, Else Krag, hvorimod svogrene beholdt deres rettigheder. En af dem, Jesper Lunnow, udkøbte først sine brødre og i 1633 også Niels Harbou, hvorefter han blev eneejer.

Denne samling af gården havde dog været en bekostelig affære, hvilket betød, at Jesper Lunnow allerede i 1634 måtte pantsætte gården til Jens Juel. Restrups skæbne er i de følgende år noget dunkel. Det er dog sandsynligt, at gården blev overtaget af panthaveren, efter hvem den ad forskellige veje er havnet hos Hilleborg Bille.

Hendes mand Christoffer Pax solgte i 1646 gården til den velhavende rigsråd Mogens Kaas, som med stor dygtighed administrerede og forøgede sit private jordegods. Sønnen, Erik Kaas, havde dog ikke samme talent og satte således hurtigt sin arv til. Dette gik også ud over Restrup, som blev overtaget af en række kreditorer, der spredte gårdens tilliggende fæstegårde for alle vinde.

Restrup var herefter kun en lille herregård, da Jens Jørgensen Seerup i 1669 kom i besiddelse af den, men også han havde svært ved klare driften. Dette skyldtes i høj grad tabet af bøndergodset, der betød, at hovedgården havde mistet den gratis arbejdskraft, som bøndernes hoveripligt repræsenterede. Efterhånden blev også selve gårdbygningerne nedbrudt, og der stod hverken hovedbygning eller avlsgård, da gårdens marker solgtes i 1686.

Restrup ophørte derfor som herregård, da den nye ejer Peder Rasmussen i 1691 frasagde gården alle adelige sædegårdsprivilegier. Peder Rasmussen solgte herefter Restrup, men fæstede (lejede) straks jorderne af den nye ejer. Restrup er eksempel på, hvordan en herregård gennem dårlig drift og frasalg af bøndergods kunne synke ned og ende som almindelig fæstegård under andre herregårde.

Eller i særlige tilfælde atter genopstå! I 1737 erhvervedes Restrup af Christen Sørensen Thestrup. Han var født som søn af en selvejerbonde, men grundet sin dygtighed og arbejdsomhed var han avanceret i samfundet og var således blevet herredsfoged i Rinds herred. Han fik stor betydning for Restrup, da han gjorde den stærkt forsømte gård driftig igen. Han genetablerede Restrup som hovedgård ved at lægge i alt 76 bondegårde og 40 husmandsbrug til gårdens bøndergods, og han genopbyggede i sin ejertid både hovedbygning og avlsgård. Christen Sørensen Thestrup blev meget velhavende, og ud over Restrup erhvervede han også herregården Viffertsholm.

Efter Christen Sørensen Thestrups død i 1761 overgik gården til enken, Maren Lynderup, der i 1764 afstod den til sønnen Christen Thestrup. Han døde imidlertid allerede i 1773, hvorefter moderen igen overtog gården.

I 1781 blev Restrup solgt på auktion til Søren Thestrup og forblev i familiens eje indtil 1827. Fra 1800-tallet begyndte gården at kaldes Lille Restrup, og er gennem 1800-tallet karakteriseret ved mange ejerskift.

Under familien Kjeldsens ejerskab fra 1870 opførtes den nuværende hovedbygning og gårdens drift genopbyggedes atter til et landbrug på ca. 100 ha.

Gården drives i 2021 som landbrug og med bl.a. overnatning og udlejning af selskabslokaler.