Refstrup

Ejerhistorie

Refstrup blev nævnt første gang i 1426, hvor Jes Knudsen solgte gården til Albert Jensen, der stammede fra slægten Barfod. Hans datter, Anne Barfod, giftede sig med Erik Vesteni, som overtog gården efter Albert Jensens død. Ægteparret Vesteni og Barfod blev dog ikke på Refstrup i hele deres levetid. Omkring år 1500 overlod de gården og godset til svigersønnerne Palle Juel og Rasmus Skade, hvorefter de selv tog ophold på Randers Helligåndskloster.

I løbet af 1500-tallet synes gården at være gået i arv i familierne Skade og Juel. Rasmus Skades datter, Maren Skade, giftede sig med Niels Madsen, der havde et noget blakket ry. I 1537 blev han beskyldt for - sammen med sin søn - at have udnyttet ufreden omkring Grevens Fejde (1534-1536) til at stjæle en brevkiste. I en brevkiste opbevarede man vigtige dokumenter, som skøder, testamenter, pantebreve m.v. Anklagen kunne dog ikke bevises.

Niels Madsen Skades søn har også haft del i gården, men i 1589 blev det Herman Juel som overtog Refstrup som eneejer. Han var gift med Marine Jensdatter Juel, arving efter ovennævnte Palle Juel, og parret havde boet på Refstrup siden 1577.

Herman Juel var fra den gamle adelsslægt, Juhl, og fjernt beslægtet med sin kone. I sine unge år gjorde han krigstjeneste i udlandet. På Refstrup blev parret dog ikke boende hele deres liv. I 1581 blev Herman Juel lensmand, kongens repræsentant på Kalundborg, seks år senere fik han samme stilling på Dragsholm, og i 1595 blev han forflyttet til Visborg Slot på øen Gotland, hvor han døde og blev begravet i 1607.

I 1640 købte Laurids Ebbesen fra slægten Udsen Refstrup. Dermed var gården atter ejet af en mand fra en gammel dansk adelsslægt. Ebbesen gjorde i mange år tjeneste hos kongen, men mest kendt er han for den store formue, han samlede gennem flere ægteskaber. Takket være sit første ægteskab med Ellen Gøye gik Ebbesen fra at være herremand til at bestride lensmandsposter på bl.a. Københavns Slot, Skanderborg og Aakjær. I 1620'erne var han blandt landets største godsbesiddere. I 1626 døde Ellen Gøye, hvorefter Ebbesen, der selv var tæt på de 70, giftede sig med den 19-årige Lisbet Arenfeldt. Hun døde dog 5 år efter, hvormed Ebbesen fik tildelt en del af arven. Han nåede at blive gift endnu engang, inden han i 1646 døde barnløs.

Laurids Ebbesens enke, Sofie Staverskov, overtog herefter Refstrup, men gav den videre til sin egen datter, Magdalene Kruse, som drev den sammen med sin mand Herman Kaas. Han døde i 1658 og nåede derfor lige præcis ikke at opleve de rædsler, som Refstrup og store dele af Jylland blev udsat for under Karl Gustav krigene i 1658-60.

De svenske og polske troppers hærgen betød, at gården bagefter lå øde hen. Gården var blevet plyndret og hovedgårdens marker havde ikke været dyrket i tre år. Fæstebønderne var flygtet eller døde, bygninger og marker var lagt øde, og det var svært at finde nye fæstere. Magdalene Kruse måtte sande, at hun ikke var i stand til at få godset på fode igen. Hun måtte afgive gården til én af sine kreditorer, Didrik Blome, der i sin ejertid blev kendt som bondeplageren.

I starten af 1700-tallet overtog Joachim Christoffer Zepelin Refstrup. Han var adelsmand fra Mecklenburg og var dermed en af mange tyske adelsmænd, som på dette tidspunkt kom til Danmark og overtog flere godser.

I 1732 overtog August Christian Paulsen Refstrup, men han døde allerede 6 år efter. Hans enke, Marie Margrethe Bachmann, drev herefter gården videre. Det var under hendes ejerskab, at den nuværende hovedbygning blev opført, men samtidig var hun også kendt som en hårdhændet dame, der ikke behandlede områdets bønder specielt kærligt. Efter hendes død skiftede gården jævnligt ejer i en lang årrække.

Claus Tommerup Henriksen overtog i 1783 Refstrup, og under hans ejerskab skete der store forandringer i gårdens størrelse og drift. I 1785 fik han kongens tilladelse til at sælge fæstegårdene, uden at gården mistede sin status som herregård - og sin skattefrihed. I 1790 fik han yderligere tilladelse til at udparcellere hovedgården, hvorefter gården ikke havde nær den størrelse, som den tidligere havde haft. På én af de parceller, som blev udstykket fra gårdens jord, blev Lille Refstrup bygget. Siden den tid er selve hovedgården, som før bare hed Refstrup, blevet kaldt Store Refstrup.

Gennem 1800- og 1900-tallet har Refstrup haft mange ejere og ofte været udsat for en tvangsauktion. I 1950 overtog Statens Jordlovsudvalg gården og udstykkede endnu engang store arealer fra gården. 

Refstrup ejes i 2021 af Jan Steffensen og Susanne Frank-Steffensen, som driver land- og skovbrug på gården.