Rathlousdal
Gården var oprindeligt en bondegård ved navn Loverstrup, men blev oprettet som herregård 1570.
Rathlousdal var en af de mange gårde i Hads Herred, som i en byttehandel med Frederik III blev overdraget til Joachim Gersdorff efter Enevældens indførelse i 1660.
Gården fik sit nuværende navn af Gregorius Rathlou i sidste halvdel af 1600-tallet, da han oprettede to herregårde af Loverstrups jorder.
Fra 1749 til 1922 bestod stamhuset Rathlousdal af herregårdene Rathlousdal og Gersdorfslund.
Rathlousdal var blandt de herregårde i Danmark, der så sent som i 1870'erne endnu ejede fæstegårde.
Den tidligere hovedbygning på Rathlousdal blev nedrevet i 1952 på trods af en betydelig indsats fra fredningsmyndighederne for at undgå dette.
Ejerhistorie
Herregården blev oprettet relativt sent sidst i 1500-tallet som et mellemværende mellem Frederik II (1534-1588) og Knud Mogensen Løvenbalk, der var foged på Bygholm. Knud Mogensen Løvenbalk var søn af Mogens Lauridsen Løvenbalk og 'den skotske kvinde' på Tjele, hvis ægteskab ikke blev anerkendt. Sønnen Knud kunne derfor ikke arve Tjele. Et forsøg på at bevise ægteskabets ægthed og dermed sikre sin arveret endte resultatløst i 1554.
Det lykkedes dog Knud at blive slotsfoged, og da arvesagen om Tjele i 1570 endeligt afsluttedes med et forlig, kunne Knud Mogensen Løvenbalk samme år overtage bondegården Loverstrup. Han fik kongelig tilladelse til at oprette den som herregård med adelige privilegier, men allerede i 1580 byttede han den tilbage til Kronen mod at få Kjellerup Hovedgaard. Kronen lagde Loverstrup til det store kongelige len Aakær syd for Aarhus.
Loverstrup lå under Aakær indtil 1660, hvor Frederik III (1609-1670) indgik en byttehandel med rigsmarsken og rigshofmesteren Joachim Gersdorff. Gersdorff fik Aakær len udlagt som sin ejendom, mens kongen overtog Gersdorff's besiddelser i Skåne. Adelsgodset i Skåne skulle kongen bruge til at indfri pantet på Bornholm, som efter Karl Gustav-krigene (1657-1660) var kommet på svenske hænder.
Joachim Gersdorff døde dog allerede i 1661, og derfor kom det nyvundne gods til at overgå til hans arvinger. Her gik Loverstrup til datteren Margrethe Gersdorff. Hun giftede sig i 1672 med Gregorius Rathlou fra den gamle holstenske adelsslægt af samme navn. Det var et betydeligt gods ægteparret overtog, og i 1674 oprettede Rathlou to nye herregårde ud af sine besiddelser: Gersdorffslund og Rathlousdal.
I 1708 overgik begge gårde Rathlousdal og Gersdorffslund til ægteparrets anden søn Christian Rathlou, som opnåede høje stillinger ved hoffet. Han udvidede godsets besiddelser og oprettede stamhuset Rathlousdal. Da ægteparret netop havde mistet deres eneste barn, bestemtes det, at stamhuset skulle arves af en nevø, Joachim Otto Schack. Oprettelsen af et stamhus betød, at godset skulle sikres for efterkommerne og gå udelt i arv til nærmeste arving. Godset kunne hverken sælges eller pantsættes
Stamhuset havde hovedsæde på Rathlousdal. Godset bestod af Rathlousdal og Gersdorffslund hovedgårde, samt fæstegårde der udgjorde i alt 509 tønder hartkorn og tiendeindtægter af 211 tønder hartkorn. Efter Christian Rathlous død i 1751 styrede hans enke stamhuset. Også hun forøgede godsets størrelse, da hun i 1767 købte jord fra det nedlagte Skanderborg Rytterdistrikt. Den største af fæstegårdene, Rindelevgaard, gjorde Dorothea til avlsgård og omdøbte den til Sophienlund. Denne gård indlemmede hun i stamhuset, som dermed kom op på over 1000 tønder hartkorn gods i alt.
I 1771 døde Dorothea Sophie Joachimsdatter Schack, og Rathlousdal stamhus blev overtaget af nevøen Joachim Otto Schack, som havde gjort karriere ved hoffet. Han blev afskediget som finansminister i 1770 og måtte derefter flytte til et hus i Aarhus, pantsætte sit sølvtøj og sælge sine heste og vogne, da han ingen formue havde.
Men allerede året efter arvede han Rathlousdal og kunne tilføje han Rathlou til sit navn. I 1772 kunne han så vende tilbage til hoffet, da der kom nye magthavere efter Struensee's fald. Schack-Rathlou kunne dog senere genoptage sin karriere og vandt flere indflydelsesrige poster, indtil han trak sig tilbage i 1788, fordi han ikke støttede ophævelsen af stavnsbåndet. På trods af sin konservative politiske ståsted fik han et godt eftermæle som human og virksom godsejer.
Joachim Otto Schack-Rathlou døde i 1800, men han og hans hustru efterlod sig ingen arvinger, da 11 børn var dødfødte eller døde kort efter fødslen. En enkelt datter døde som 20-årig. Derfor gik stamhuset til en fjern slægtning Christian Frederik v. Holstein. Denne var en dygtig godsejer, som førte godset sikkert igennem de dårlige tider for landbruget i begyndelsen af 1800-tallet.
Hans søn Niels Rosenkrantz v. Holstein overtog stamhuset i 1828 og fik herefter kongelig tilladelse til at tilføje Rathlou til sit navn. Hans søn, som bar samme navn, overtog stamhuset i 1848, men døde allerede i 1850. Stamhuset gik i arv til hans etårige søn.
Da moderen Julie von Leitner i 1852 giftede sig med sin afdøde mands yngre bror Viggo v. Holstein-Rathlou i 1852, blev det disse to som en årrække kom til at bestyre godset. I 1859 omfattede Rathlousdal stamhus i alt 164 tønder hartkorn på de to hovedgårde Rathlousdal og Gersdorffslund, samt fæstegårde der i alt udgjorde 1.251 tønder hartkorn. Først i 1873 begyndte man at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje.
Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou døde i 1919, og her arvede sønnen Adolf Viggo Rudolf Huno v. Holstein-Rathlou stamhuset. To år efter overgik stamhuset til fri ejendom i henhold til Lensafløsningsloven. Stamhuset måtte ophæves og der skulle betales en afgift til staten.
Rathlousdal bevaredes intakt, mens der blev udstykket meget jord fra Gersdorffslund, som herefter blev frasolgt. Rathlousdals ejer Huno v. Holstein-Rathlou boede i Canada og opgav efterfølgende at vende hjem. Som følge heraf forfaldt hovedbygningen og blev nedrevet 1952.
I 1961 blev herregården solgt til Edward Tesdorpf, hvis efterkommere ejer gården i dag.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Gregorius Rathlou havde i anden halvdel af 1600-tallet bygget en hovedbygning på Rahlousdal, som stadig stod, da Dorothea Sophie Joachimsdatter Schack ejede Rathlousdal. Denne bygning var af bindingsværk og ikke særlig anseelig.
Dorothea Sophie Schack iværksatte derfor sidst i 1760'erne opførelsen af en ny hovedbygning. Denne nye hovedbygning, et trefløjet anlæg, blev stående på Rathlousdal, indtil det blev revet ned i 1950-1952. På sidefløjene af dette nye anlæg stod årstallet 1769, hvorfor byggeriet må have været meget fremskredent, da Dorothea Sophie Schack døde i 1771.
Herefter overtog Joachim Otto Schack-Rathlou byggeriet. Det siges, at da hans eneste levende datter døde i 1778, kun 20 år gammel, blev arbejdet på en anden etage på hovedbygningen standset, og det byggeri, der allerede var blevet startet blev færdiggjort.
Byggeriet tilskrives ofte arkitekten, og den senere hofbygmester, Christian J. Zuber, men det er dog uvist, hvor stor en andel han egentlig havde i byggeriet.
Hovedbygningen bestod af en grundmuret hovedfløj og to sidefløje af bindingsværk, som alle var i én etage. Hovedfløjen havde halvafvalmede gavle og et fremspringende midterparti i to etager, som var dækket af et pyramideformet tag. Hovedfløjen var gul med hvidkalkede detaljer, og omkring vinduer og døre var der kraftige øregevændere.
Niels Rosenkrantz v. Holstein-Rathlou (d. 1848) påbegyndte en istandsættelse af hovedbygningen, efter at den sandsynligvis havde stået ubeboet på hans faders tid. Da dennes søn, Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou, blev voksen indrettede han Rathlousdal i tidens smag med renæssancepaneler, loftsdekorationer og svære egetræsmøbler.
I 1910 nedbrændte de to sidefløje, og i stedet for disse blev 4 villalignende pavilloner bygget. Disse 4 nye pavilloner blev forbundet med den tilbageværende hovedfløj med balusterbærende arkader.
Adolf Viggo Rudolf Hunno v. Holstein-Rathlou ejede Rathlousdal fra 1919, men efter lensafløsningen havde gården ingen kapital, og han opgav derfor at vende tilbage til Danmark. Han lod gård og hovedbygning forfalde.
Den var i en periode udlejet til en sommerrestaurant, og under Anden Verdenskrig blev den anvendt af den tyske værnemagt. Efter krigen blev hovedbygningen nedrevet, selvom fredningsmyndighederne gerne ville have brugt dette værdigfulde arkitektoniske monument til museumsformål.
Kun de fire pavilloner fra 1910 består i dag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1910 nedbrændte avlsbygningerne, og i stedet blev nye opført et stykke væk fra hovedbygningen, syd for vejen der førte til hovedbygningen. De nye avlsgårde havde hvidpudset grundmur og tegl- og pladetag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
I ådalen nord for hovedbygningen ligger en udstrakt park, som i årene efter 1773 blev anlagt der. Efter at Joachim Otto Schack-Rathlous datter Dorothea Sophie døde i 1778, anlagde han i parkens østlige del en lille mindelund, hvor der i 1783 blev rejst en obelisk i marmor udført af Johannes Wiedewelt.
Omkring dette monument blev der derudover placeret 4 marmortavler, der viste de fire største begivenheder i Joachim Otto Schack-Rathlou virke som statsminister. Derudover har der været tre andre plader, som dog siden er forsvundet.
I den vestlige del af parken blev der i 1857 opført et muret gravkapel for slægten Holstein-Rathlou, som ejede Rathlousdal på dette tidspunkt. Derudover blev parken i flere år anvendt som dyrehave af Christian Frederik Emil v. Holstein-Rathlou.
Ved Rathlousdal skal der også have været en hellig kilde, Ottilies Kilde, som blev anset for at være god mod hudsygdomme. Denne blev stadig opsøgt i 1800-tallet, og i 1889 blev det rundt om kilden opført en halvrund kampestensmur, og vandet blev opsamlet i en stenkumme.
Litteratur
Laursen, Jesper og Eva Schmidt: Herremanden. En adelig families storhed og fald. Gads Forlag, 2013
Petterson, E.: Ratlousdal - en herregård i Odder, 2013.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rathlousdal
Region og kommune
Midtjylland - Odder
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan kun ses udefra
Ejer
Johan Tesdorpf
Herregårdens størrelse
1044 ha
Godsets størrelse
1300 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 244 ha, skov 800 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Rathlousdal er en del af Rathlousdal Gods, der har et samlet areal på 1300 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, rathlousdal.dk
Amt, herred og sogn
Århus - Hads - Odder
Ejer
C.F.E. v. Holstein-Rathlou
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
280000 (kr)
Ejendomsskyld skov
480650 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 60 kalve, 6 tyre, 18 heste, 8 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 5 karl(e), 2 pige(r), 5 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Rathlousdal hørte samlet: 201.9 tdr. htk. bøndergods, 465.2 tdr. htk. arvefæstegods, 1500 tdr.l. skov (36.3 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 3214400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Hads - Odder
Ejer
Stamhusbsidder Chr.Fred. Emil Holstein-Rathlou
Herregårdens størrelse
38.12 htk
Skovskyld
18.99 htk
Mølleskyld
13.78 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
336.91 htk
Arvefæstegårde
105.78 htk
Leje- og tyendehuse
25.74 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=Skov.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Hads - Odder
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
23.01 htk
Skovskyld
1.77 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
83.28 htk
Fæstegods
275.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 256
