Rask
Rask blev i flere århundreder ejet af medlemmer af den samme familie.
Rask var én af de mange herregårde, der i 1900-tallet blev omdannet til institution.
Ejerhistorie
Første gang Rask blev nævnt var i 1492. Nogen sammenhængende ejerhistorie kan ikke sammenstykkes fra denne periode, men Rasks næste ejere - Erik og Søren Gødesen, der ejede gården i 1498 - satte sig spor ind i de følgende århundreder. Søren Gødesen overtog gården på et tidspunkt mellem 1498 og 1532, og hans slægtninge ejede gården frem til 1661.
I 1661 blev Rask ejet af Mette Grubbe, der var enke efter Ebbe Ulfeldt og dermed svigerinde til Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine. Mette Grubbe havde ingen børn, og det var derfor hendes bror, Alexander Grubbe, og nevøer, der arvede hovedparten af gården ved hendes død i 1683.
Med enevældens indførelse i 1660 fik borgerlige mulighed for at erhverve sig jord og herregårde. For Rasks vedkommende medførte dette, at den borgerlige Mourids Hansen Høyer mellem 1686 og 1689 kunne købe gården af Alexander Grubbe og hans nevøer.
Mourids Høyers arvinger solgte i 1723 gården til kaptajn Henrik Larsson. Larsson solgte imidlertid allerede i 1731 gården til Hans Marcussen. Marcussens stedsøn, Laurids Ammitzbøl, overtog Rask i 1766, og ved hans død ti år senere blev gården solgt til kancelliråd Andreas Bjørn.
Kronen søgte i slutningen af 1700-tallet at fremme antallet af selvejerbønder, dvs. bønder der ejede deres egen gård. I 1769 fik godsejerne derfor mulighed for at bevare skattefriheden for hovedgårdsjorden, selv om de frasolgte fæstegodset. Andreas Emmanuel Bjørn, der i 1791 havde overtaget Rask efter sin far, fik i 1798 - i tråd med kronens politik - tilladelse til at bevare hovedgårdens skattefrihed, skønt han solgte store dele af fæstegodset.
Andreas Emmanuel Bjørn døde i 1810, hvorefter enken Charlotte Nicoline Qvottrup overtog gården. Hun fik i 1819 fik tilladelse til at udstykke 45 parceller af hovedgården.
Gården havde en række skiftende ejere mellem 1837 og 1921, hvor Rask blev købt af Skanderborg Amts Udstykningsforening. I 1922 udstykkede foreningen 38 statshusmandsbrug af den tidligere hovedgårdsjord. Hovedbygningen blev købt af enkefru Dorph-Broager, der indrettede Rask til et rekonvalescenthjem.
I 2021 er Rask ejet af Mogens Skov Reenberg.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Rasks hovedbygning er på alle sider omgivet af voldgrave.
Dele af den nuværende hovedbygning og vestfløj stammer fra en tidligere hovedbygning, der blev opført i 1827. Dette trefløjede bindingsværksanlæg brændte i 1840, og den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1840-42.
Bygningen blev opført på fundamenterne af den tidligere hovedbygning.
Den genopførte hovedbygning, som i væsentlige træk endnu er bevaret i dag, er et trefløjet anlæg i én etage. På hovedfløjen er der dog opført en frontspids i to etager.
Ved østfløjen er der efter 1842 blevet opført to udløberfløje. Den sydligste af disse udløberfløje blev opført i 1900.
Bygningen, der i dag er hvidkalket, har tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Ved udstykningen i 1922 blev Rasks avlsgård nedrevet.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rask Hovedgård
Region og kommune
Midtjylland - Hedensted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Mogens Skov Reenberg
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Nim - Hvirring
Ejer
Ebbe Sørensen Høllund
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
15.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
240000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 112 køer, 59 kalve, 3 tyre, 18 heste, 12 føl, 16 får. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 2 elev(er), 4 karl(e), 6 pige(r), 8 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Nim - Hvirring
Ejer
Pro. Ant.Jul.Aug. Nielsen
Herregårdens størrelse
46.29 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Nim - Hvirring
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
48.14 htk
Skovskyld
6.18 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
18.00 htk
Fæstegods
272.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 157
