Randrup (Midtjylland)

Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Randrup var Anders Ovesen Hvide, der ejede den til midten af 1380'erne. Han overlod gården til sin søn Stig Andersen Hvide og sin datter, der var gift med Svend Udsen.

I første halvdel af 1500-tallet tilhørte gården Christen Stygge. Under hans ejerskab steg mængden af Randrups fæstegårde meget. Christen Stygge indgik en byttehandel med Kronen, som til gengæld fik nogle af Stygges gårde længere væk fra Randrup. Herigennem fik han ejerskabet over en gård lige ved Randrup samt to i nabosognet. På denne måde blev Randrups gods bedre samlet omkring herregården.

Randrups ejerforhold er i den følgende tid meget usikre. Det skyldes ikke mindst, at gården i mange tilfælde blev delt mellem mange arvinger. Disse arveparter kunne nedarves gennem generationer eller handles indbyrdes, hvorfor gården gennem 1500-tallet konstant har haft mange ejere på samme tid.

Det fik først ende, da Anders Eriksen Bille købte Randrup i 1649. I 1628 havde han giftet sig med Anne Sophie Rosenkrantz, som stammede fra en meget velhavende familie, hvor faderen, Jacob Eriksen Rosenkrantz, bl.a. ejede det store fynske gods Arreskov. Det betød, at Anders Eriksen Bille både i arv fra sine egne forældre, men specielt igennem sit ægteskab med Anne Sophie Rosenkrantz fik store jordejendomme. I midten af 1600-tallet ejede han udstrakte godser på Fyn og i Jylland, som gav ham store indtægter.

Anders Bille havde gjort militær karriere og fik en rolle at spille, da Første Karl Gustav Krig brød ud i 1657. Da den svenske konge Karl Gustav med sine tropper væltede ind over landet, blev Bille udnævnt til øverstbefalende over de danske tropper i Holsten. Danskerne blev slået, og Anders Bille ledede efterfølgende forsvaret af Fredericia. Her blev han så hårdt såret, at han døde af sine kvæstelser. På Randrup var han igennem sin ejertid kendt som en hård herre over for specielt de fæstebønder, som hørte under Randrup Gods. Han rev flere bøndergårde ned, for at han kunne lægge deres jord ind under selve hovedgården.

I 1672 giftede Herluf Nielsen Trolle sig med arvingen til Randrup, Elisabeth Krabbe, hvorefter han blev ejer af gården. Parret ejede også godset Eriksholm i Skåne, hvor de tilbragte langt det meste af deres tid. Derfor havde ridefogederne på Randrup meget at skulle have sagt i forhold til drift og fæstebøndernes behandling under Trolles ejerskab. Omkring år 1700 var Hans Rosborg ridefoged på gården, og han viste sig som en af tidens værste bondeplagere. Det har langt fra været festlige arbejdsvilkår, fæstebønderne under Randrup har haft i disse år.

Efter Herluf Trolles død i 1707 overtog sønnen Holger Trolle Randrup. Lige som sin far brugte han ikke meget tid på gården, og i 1726 solgte han den videre. Den nye ejer, Holger Clausen, var dog ikke kapitalstærk nok til at drive et gods, så få år efter købte Holger Trolle gården tilbage og bortforpagtede den indtil sin død i 1752.

I 1783 købte Niels Schou Randrup, hvilket fik stor betydning for fæstebønderne. Ejeren inden Schou, Laurids Buch, havde håndhævet kravet om hoveri i et sådant omfang, at bønderne ikke havde tid til at passe deres egen jord, men måtte bruge al deres tid på at arbejde for Buch. Det blev nu ændret med Niels Schous ejerskab. Han var jævn og ligefrem med en helt anden mildhed over for bønder. Når de fik tid til at passe deres egen jord havde de også bedre mulighed for at betale skatter og afgifter og vedligeholde gården.

Efter Laurids Buchs død i 1812 havde flere ejere svært ved at få pengene til at slå til. Tiderne var hårde, ikke mindst betød statsbankerotten i 1813, at Danmark i mange år herefter var kastet ud i et finansielt morads og svære økonomiske problemer. Mange herregårdsejere gik konkurs mellem 1813 og 1825.

I 1837 købte Johannes Heinrich Faber, en indvandret tysker fra Lübeck, Randrup. På dette tidspunkt hørte der store hedeområder til Randrup, som Faber hurtigt sørgede for at opdyrke. Samtidig lavede han store forbedringer på driften, som havde haft trange kår igennem 1800-tallet. Blandt andet tilplantede han en stor granplantage. På Randrup er han dog nok mest kendt for opførelsen af en ny hovedbygning i 1847-48 samt anlæggelsen af et teglværk. Faber døde i 1869.

I starten af 1900-tallet udstykkede forskellige ejere gårdens arealer, mens opdyrkningen af heden fortsatte. 

Randrup ejes i 2021 af Niels Rauff, som driver land- og skovbrug på gården.