Pandum
Pandum tilhørte i middelalderen Vitskøl Kloster.
Pandum hørte i en årrække ind under stamhuset Lundbæk.
Pandums tidligere hovedbygning brændte i 1905.
Den nuværende hovedbygning er opført i historicistisk stil.
Ejerhistorie
I middelalderen tilhørte Pandum Vitskøl Kloster. Klostret blev grundlagt i 1158 af Valdemar den Store (1131-1182), og klostret blev hurtigt en af områdets største jordbesiddere, og ejede altså også Pandum hovedgård. De efterfølgende ejerforhold og pantsætninger er uklare, men i 1421 var gården ejet af Malte Nielsen.
Godt halvtreds år senere, i 1475, var gården ejet af endnu en Malte Nielsen, der i 1489 solgte Pandum til biskoppen i Viborg. Viborg Bispestol ejede gården frem til reformationen 1536, hvor Pandum ligesom så meget andet kirkegods overgik til Kronen.
Kronen forlenede gården til en række skiftende adelsmænd, inden den i 1652 blev pantsat til Samuel von Surch. Pantet blev tilsyneladende ikke indløst, for i 1662 solgte Surch gården til Ove Juel, som i forvejen ejede den nærliggende herregård Lundbæk.
I 1684 opnåede gården status som komplet herregård, hvilket vil sige, at Pandum havde et fæstegods på mere end 200 tdr. hartkorn inden for en radius af 15 km fra hovedgården. Pandum tilhørte ejerne af Lundbæk frem til 1804, hvor Christian Frederik Juel-Rysensteen solgte den til Niels Bassesen, der var byfoged i Nibe.
Bassesen frasolgte fæstegodset og solgte hovedgården videre i 1810.
De næste hundrede år skiftede Pandum hyppigt ejere. I 1924 udstykkede ejeren Egenfeldt-Nielsen en stor del af gårdens jordtilliggende til 18 husmandslodder, inden han i 1928 solgte hovedparcellen videre.
Gården er i 2021 ejet af Michael Pedersen.
Hovedbygning
Pandums hovedbygning er et trefløjet anlæg i én etage over en høj kælder. Hovedfløjen har en åben veranda mod haven, mens fløjen mod haven karakteriseres af et ottekantet tårn i to etager. Tårnet, der afsluttes med et spir, rummer hovedbygningens indgangsparti.
Sidefløjene har mod gården markante kamtakkede gavle.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger en trelænget avlsgård i grundmur. En staldlænge fra 1876 er bevaret, men anlægget er løbende blevet udbygget i 1900-tallet og senest i 2007.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Pandum Hovedgaard
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Michael Pedersen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Voxlev
Ejer
Carl Bjerregaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
165000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 110 køer, 55 kalve, 3 tyre, 20 heste, 10 føl, 150 får. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 5 karl(e), 3 pige(r), 4 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Voxlev
Ejer
Pro. Edv. Cordes
Herregårdens størrelse
32.90 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Voxlev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
30.66 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergods er under Lundbæk.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 86