Ottestrup (Sjælland)
Ottestrup har været en avlsgård under stamhuset Giesegaard fra 1760 til 1924.
Hovedbygningen på Ottestrup er fra 1827.
Ejerhistorie
Ottestrup er ikke nogen stor gård, sammenlignet med mange af landets andre herregårde, og gården har aldrig været hjem for en adelsfamilie. Ottestrup var i stedet en af de mange gårde, der stod for den daglige landbrugsdrift på dele af de større herregårdskompleksers jord. Ottestrup var altså i højere grad en produktions- og administrationsgård end et herresæde. Det betyder også, at gården ikke har efterladt sig så mange spor i de skriftlige kilder. Vi ved dog, at Ottestrup oprindeligt var en landsby, som i løbet af senmiddelalderen blev samlet under én gård. Frem til midten af 1600-tallet er Ottestrups ejere svære at spore med nøjagtighed.
Ove Juul købte Ottestrup i 1657, og gården indgik i hans planer om at skabe et stort godskompleks i området. Han havde dog travlt med at passe andre ejendomme og sin politiske karriere, så planen blev aldrig gennemført.
I 1725 købte Christian Carl Gabel Ottestrup, og gården blev nu en del af et større godskompleks under den nærliggende herregård Giesegaard. I 1760 blev Giesegaard ophævet til stamhus, og Ottestrup blev lagt under dette. Oprettelsen af stamhuse var en måde at sikre, at slægten kunne føres videre på godset, idet stamhuse hverken kunne sælges, pantsættes eller deles ved arv. Stamhusets besidder kunne nyde indtægterne fra godset, som skulle gå udelt i arv efter en fastlagt arvefølge.
Anna Sophie Schack, enke efter Hans Schack til Schackenborg, overtog Giesegaard og dermed Ottestrup i 1736. Denne driftige kvinde førte så godt som hun kunne Ottestrup gennem 1700-tallets landbrugskrise og kvægpest. De driftsikre forhold på Ottestrup blev dog forstyrret, da hun ansatte Niels Degn som ridefoged på gården i slutningen af 1740'erne. Når Niels Degn ikke sad bænket på Ørslev Kro, for han rundt mellem bønderne som en gal mand. Gårdens dyr lod han gå frit på kornmarkerne, til glæde for dyrene men med stor skade til følge. Også sig selv lod han opvarte med fine lækkerier, som var han en herremand.
Ottestrup fortsatte som avlsgård under stamhuset Giesegaard. Ved lensafløsningen i 1919 blev stamhusene opløst ligesom grevskaber og baronier. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten, og i 1924 blev der afgivet ca. 50 ha. jord fra Ottestrup. Fem år senere udskiltes Ottestrup fra Giesegaard og solgtes til H. M. Steengaard som selvstændig landbrugsejendom.
I 2021 tilhører Ottestrup firmaet Ottestrupgaard A/S.
Hovedbygning
I Anna Sophie Schacks tid blev der opført en forpagterbolig på Ottestrup. Bygningen var opført i bindingsværk.
En ny hovedbygning blev opført i midten af 1800-tallet. Bygningen blev opført i grundmur i en enkelt fløj i én etage med tegltag. Bygningen fremstod hvidkalket med frontspids. Hovedbygningen er nedrevet i 1900-tallet.
I 1967 opførtes en ny, moderne villa til gården, som ikkke er fredet.
Andre bygninger
Af den oprindelige avlsgård står endnu en bygning fra 1827.
Avlsbygningerne er opført i midten af 1900-tallet og er grundmurede med tag af tagpap.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningen fra 1827 er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Litteratur
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ottestrup
Region og kommune
Sjælland - Ringsted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Ottestrupgård A/S
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Ørslev
Ejer
Adolph L. Brockenhuus-Schack, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
228000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 150 køer, 50 kalve, 6 tyre, 32 heste, 25 føl, 60 får. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 6 karl(e), 5 pige(r), 15 daglejer(e), 20 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Stamhuset Giesegård.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Ørslev
Ejer
Stamhusbesidder grev K.B. Brochenhuus Schack
Herregårdens størrelse
42.70 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
204.90 htk
Arvefæstegårde
9.21 htk
Leje- og tyendehuse
14.92 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Ringsted - Ørslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
22.47 htk
Skovskyld
0.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
172.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 78. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm