Ormholt
Ormholt tilhørte i middelalderen Børglum bispestol.
Ormholt har været ejet af medlemmer fra flere af Danmarks store adelsslægter, bl.a. Gøye, Skeel og Rosenkrantz.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1854.
Til Ormholt hører en landskabelig have på ca. otte tdr. land.
Ejerhistorie
Herregården Ormholt har eksisteret siden 1400-tallet. Efter at have været ejet af Anders Thomesen kom Ormholt i midten af 1400-tallet til Børglum bispestol. Ved reformationen 1536 blev alt bispegods inddraget under Kronen, hvorefter gården kom til adelsslægten Gøye i midten af 1500-tallet. Mogens Gøyes datter, Helvig Gøye, ejede gården indtil sin død i 1597, hvorefter gården kom til Axel Urup og dernæst Peder Munk.
I 1600-tallet var Ormholt ejet af medlemmer fra de store adelsslægter Skeel, Rosenkrantz og Rantzau. Disse ejere havde alle store godsbesiddelser og andre herregårde, og de boede derfor ikke på Ormholt, som blev drevet af forpagtere. I 1654 arvedes Ormholt af Frederik Rantzaus datter, Birgitte Rantzau, som i 1660 bragte gården til sin mand Corfitz Trolle.
Corfitz Trolle var ikke en dygtig godsadministrator og kom efterhånden i stor gæld. I 1682 kom Jens Juel derfor i besiddelse af Ormholt, som han dog allerede året efter solgte til Søren Pedersen Kjærulf. Efter Søren Pedersen Kjærulfs død giftede enken, Anne Hegelund, sig med Niels Mortensen Kjærulf.
Ejerskabet er herefter vanskeligt at udrede. Henrik Sørensen Kjærulf solgte i 1710 sin del af gården til sin svoger, Henrik Klein, men Anna Hegelund synes fortsat at have ejet dele af Ormholt og have stået for gårdens drift. Efter hendes død i 1716 måtte Henrik Klein udkøbe de øvrige arvinger for derved at blive eneejer af Ormholt.
I 1733 blev Ormholt solgt på auktion til Henrik Kjeldsen, som døde i 1755, hvorefter enken overtog gården. Ved enkens død i 1765 overgik Ormholt til Kjeld Nikolaj Bornemann, som beholdt gården indtil sin død i 1796. Da Kjeld Nikolaj Bornemann ikke efterlod sig nogen børn, blev Ormholt efter hans død solgt på auktion til brødrene Jørgen Gleerup og Severin Gleerup. Brødrene frasolgte i løbet af et år fæstegårdene og herefter selve Ormholt til Anders Sørensen Kaas. Frasalget af fæstegårdene var foretaget uden forudgående kongelig bevilling om hovedgårdens fortsatte skattefrihed, hvorfor hovedgårdens jorder blev skattepligtige. Efter Anders Sørensen Kaas' død i 1810 giftede hans enke Anne Margrethe Ejlersdatter sig med Christian Severin Schiørring.
I Christian Severin Schiørrings ejertid af Ormholt var vilkårene for dansk landbrug vanskelige, og i 1823 gik han fallit. Ormholt blev efterfølgende solgt på auktion til Johanne Finderup, som i 1827 solgte gården til sin kommende svigersøn Hans Christian Bruun. Ormholt forblev derefter i slægten Bruuns ejerskab i tre generationer, indtil Dagmar Bruun i 1963 solgte gården til P. Brokholm.
I 2021 er Ormholt ejet af Erik Seidenfaden.
Hovedbygning
I midten af 1600-tallet bestod hovedbygningen på Ormholt af to bindingsværksbygninger i et stokværk. Den nuværende hovedbygning på Ormholt er opført i 1854 i en fløj i en etage. Bygningen er opført med kamtakkede gavle og med kviste mod haven og gården samt en frontspids. Hovedbygningen fremstår hvidkalket med rødt tegltag.
Hovedbygningen på Ormholt placerer sig øst for den trelængede avlsgård. I midten af bygningskomplekset findes en stor, åben gårdsplads. Den fredede hovedbygning placerer sig vest og nord for haven på Ormholt.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Ormholt blev opført i 1904 efter en brand. Siden er der kommet flere avlsbygninger til. Den trelængede avlsgård placerer sig vest for hovedbygningen og er opført i grundmur og fremstår hvidpudset ligesom hovedbygningen. Nord for hovedbygningen findes nogle avlsbygninger af nyere dato.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ormholt
Region og kommune
Nordjylland - Frederikshavn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Ormholt A/S
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Hjørring - Dronninglund - Torslev
Ejer
Niels Marinus Bruun
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
46.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
75000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 30 kalve, 3 tyre, 12 heste, 11 føl. Der sælges ca. 109 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 6 karl(e), 4 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Dronninglund - Torslev
Ejer
Gårdejer H.Chr. Bruun
Herregårdens størrelse
18.49 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.12 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.54 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Dronninglund - Torslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
15.91 htk
Skovskyld
1.77 htk
Mølleskyld
2.12 htk
Tiende
52.00 htk
Fæstegods
236.43 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 368