Orebjerg
Orebjergs ejerforhold kan spores tilbage til 1327, hvor gården var ejet af Peder Grubbe.
Gården kom i 1676 under godset Svanholm, da daværende ejer Frederik von Arenstorff fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Orebjerg og oprette en hovedgård i stedet for.
Orebjergs hovedbygning blev opført i 1780 af daværende ejer Niels Jørgensen de Svanenskjold og er et trefløjet anlæg i en etage.
Hovedbygningen blev i 1856 udstyret med en gennemgående midtrisalit.
Ejerhistorie
Orebjerg kan spores tilbage til begyndelsen af 1300-tallet, hvor gården i 1327 tilhørte Peder Grubbe. Hans søn, Peder Pedersen Grubbe, solgte i 1383 gården til Hemming Jensen Krag, som i 1396 skødede den til Margrethe I (1353-1412). Om erhvervelsen af Orebjerg var et led i Margrethe I's forsøg på at styrke sin position i forhold til de danske stormænd kan ikke siges med sikkerhed. Herefter forsvinder gården fra kilderne og nævnes ikke i de efterfølgende århundreder.
Det nuværende Orebjergs begyndelse skal derfor findes i slutningen af 1600-tallet. Frederik von Arenstorff ejede den nærliggende herregård Svanholm og derunder landsbyen Orebjerg. Han fik skøde på og tilladelse til at nedlægge landsbyens bondegårde og i stedet oprette hovedgården Orebjerg.
Gården fik adelige sædegårdsprivilegier i 1683 og var herefter underlagt Svanholm indtil 1811, hvor Preben Bille-Brahe solgte godset Svanholm med herregårdene Orebjerg og Pagterold. Landbrugskrisen, der hærgede landet i begyndelsen af 1800-tallet, satte også sine spor på Orebjerg, som sammen med Pagterold blev overtaget af den danske stat i 1821.
Carl Georg Müller købte herefter Orebjerg i 1827, og han ejede den frem til sin død i 1853. Den blev herefter erhvervet af Johan Friedrich Hellmers, der havde været gårdens forpagter i en årrække. Efter hans død i 1889 overtog sønnen Carl Johan Hellmers Orebjerg, som han videresolgte i 1914. Inden da havde han frasolgt Pagterold. Gården var herefter kendetegnet ved en række hurtige ejerskift, indtil den i 1947 blev erhvervet af H. Palsbøll.
Orebjerg blev i 1992 igen forenet under samme ejer som naboherregården Pagterold. Begge gårde er i 2021 samlet i selskabet Pagterold ApS.
Hovedbygning
Daværende ejer Frederik von Arenstorff lod omkring 1676 en ny hovedbygning opføre. Den blev i 1780 erstattet af den hovedbygning, som stadig står i dag. Den blev opført af daværende ejer Niels Jørgensen de Svanenskjold og er et trefløjet anlæg i en etage i røde sten med tegltag.
Bygningen blev i 1856 udstyret med en gennemgående midtrisalit.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre Bygninger
Til Orebjerg hører avlsbygninger, som dels er i bindingsværk og kampesten, dels i rødkalket grundmur. De har tegltag, og den store lade har træoverbygning.
Endvidere hører en inspektørbolig nord for hovedbygningen samt seks mindre huse til gården.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Orebjerg Gods
Region og kommune
Sjælland - Frederikssund
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Pagterold ApS
Herregårdens størrelse
275 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 205 ha, eng 36 ha, skov 34 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Sameje med Pagterold
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Frederiksborg - Horns - Krogstrup
Ejer
C.J. Hellmers
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
11.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
185000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 118 køer, 40 kalve, 3 tyre, 23 heste, 5 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 2 karl(e), 4 pige(r), 11 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 7.5 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 289400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Frederiksborg - Horns - Krogstrup
Ejer
C. J. G. Müller
Herregårdens størrelse
28.90 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
83.78 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
6.81 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Frederiksborg - Horns - Kongstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 323